Bjafle.dk - grejtest, oplevelser og finurlige tanker

Adventurekalenderen bugner

2012-01-25T15:12:00.003+01:00

Ovre på Boostadventure.dk er kalenderen spækket med fede danske adventureraces.

Jeg savler over rækken af løb, men som nybagtfar på anden måned er jeg fuldstændig clueless omkring hvordan min form ender med at se ud.

Indtil nu ligger der et ½ maraton i Thy Trail Maraton som jeg skal løbe i februar.

Så skal jeg vel også ned og løbe i Silkeborgskovene med rygsækken på til eXtrem Maraton. Det er en mega fed klassiker.

Så trækker Bornholm også. Her er tilmeldingen åben og løbet der så ud til at blive skudt i sænk er genoplivet. Og det er cool fordi Bornholm tilbyder noget du ikke finder andre steder i landet.

Tjek det ud på island eXplorer

Men formen og den lille kommer nok til at diktere en del. Heldigvis har vi en feeeed babyjogger så der er ingen undskyldning!

Foreningslivet er for fedt!

2012-01-19T08:19:00.002+01:00

Tænk sig at dagen skulle komme hvor jeg linkede til Jylands Posten. Men altså ret skal være ret og når de skriver noget som går mit hjerte nær og så oven i købet involvere den Orienteringsklub jeg kommer i, så må der linkes.

Sportsredaktør Christian Thye-Petersen lavede i efterjuledagene et meget fint skriv som en tak til heltene ude i foreningsDanmark! Og det kan jeg sgu lide at læse. Det er vand på min mølle, min egen lille kæphest og fedt at se at ikke alt er kroner og øre, konverteringer, pligt og ret.

Bare mennesker der brænder for noget og andre menneskers oplevelser.

Now go read og send gerne manden en takke mail for at bruge sin tid og spalter på at takke heltene!

http://spn.dk/klumme/article2647376.ece

Vandring i Italien

2011-06-05T16:11:00.002+02:00

På opfordring og fordi jeg har det så dårligt med at lade de få faste læsere jeg har tilbage hænge i luften mens bloggen her forfalder.

Så kommer her et mindre galleri af billeder og tekst fra min og Mariannes ferie i Italien.

Billederne er alle fra vores vandretur op i de Toscanske bjerge Alpi Apuane. Det blev nogle dage med smukt landskab smuk udsigt, pludselig tåge og en masse grejtest til grejguide.dk.

Jeg starter med deserten.

Efter nogle ture til USA, så er udvalget af frysetørret mad bare mega kedeligt her i EU.
På toppen af et bjerg lavede vi frysetørret blåbær Cheesecake.

Mums filibaba.

Selv om tågen drillede fik vi nogle fede oplevelser med fra bjergene. Her er endnu et spisebillede.

Tilberedning af den føromtalte frysetørrede Cheesecake.

Eneste minus er at blåbærsovsen ikke havde sin egen tilberedningspose i posen. Så en enkelt beskidt skål blev det til.

Teltcamp på et af de få ikke særlig skrå stykker bjerg.

Teltet er et Hilleberg Allak. 100% fritstående uden pløkker. Selv om pløkker selvfølgelig gør det endnu mere stabilt.

To indgange, god siddehøjde der hvor røven naturligt nok er, nemlig midt i teltet.

Alt i alt et fedt telt men også alt alt for dyrt. Der kommer sikkert en ordentlig anmeldelse på grejguide.dk ved lejlighed.

Tåge, regn og sol gav noget helt fantastisk lys indimellem.

Eneste hus vi stødte på i bjergene. Manden gik rundt og væltede træer med motorsav. Også alle de træer som skulle angive de mange vandreruter der passerede forbi hans hus. Stierne var også godt kanøflet.
Men en frisk kompaskurs og en tur gennem træmikado og vi var på vej videre up up the mountain top.

Endnu et udsigtsbillede fra Alpi Apuane i Toscana.

Smukt landskab, men noget hot shot fotograf er jeg desværre ikke.

Regn regn og lidt mere regn blev en stor del af turen.

Tre vigtige regler

2011-05-13T22:43:00.002+02:00

Regel nummer et:
Gamle cykelbukser er til at pendle i

Regel nummer to:
Gamle cykelbukser er KUN til at pendle i

Regel nummer tre:
Hvis du ikke lytter til regel nummer et og i særdeleshed regel nummer to, så får du ondt i røven!

Nemlig. Testet på egen krop.

Jeg har nogle gamle cykelbukser som jeg kun bruger til at pendle i de 15 kilometer til og fra arbejde.

I går kom jeg så hjem og røg i komfortzonen. Pludselig var klokken mange og jeg var ikke kommet ud af pendlerbukserne, da jeg kunne se at det var nu jeg skulle ud og træne inden det blev mørkt.

Så skidt pyt da, jeg var jo i cykeltøjet. Så jeg hoppede på Rivetten og strøg ud i skoven. For satan for en omgang i de gamle møg bukser.

Sådan lærte jeg de tre vigtige regler på den hårde måde. Men trænet det fik jeg.

Spar vægt og penge

2011-04-14T15:13:00.003+02:00

Anton du har revnet dine bukser.

Så gik den ikke længere mine 3/4 knickers må kasseres. Men de har også været flittigt brugt til løb og som overtræk på cykelture forår og efterår.

Først gik lynlåsen til nøglerne og så flænsede sadlen simpelthen syningen her den anden dag i skoven.

Så jeg måtte ud og købe nye. Nysgerrig som jeg er, ville jeg prøve et nyt mærke og valget faldt på Craft. Mere tilfældigt end velovervejet.

Men jeg tester i øjeblikket nogle af deres skoovertræk som jeg ikke er skide begejstret for. Men andre taler varmt om deres tøj. Så det måtte prøves.

Med kompressionsstrømper, er der stor sandsynlighed for at mine 3/4 tights på et tidspunkt kommer med til adventurerace, så derfor kiggede jeg på indholdet af forskelligt materiale i de nye tights.

Stoffet spandex/elastane er med til at give god komfort pga dets 4-vejs stretch. Men det syger også vand som bare pokker og er lang tid om at tørre.

En dårlig cocktail til aktiviteter som adventurerace hvor du tit får lov at hoppe i vandet med tøjet på.

Her er det så jeg sparer vægt og penge
Den dyre model af tights har ofte megen spandex for god komfort. For Craft var det helt op til 20%.

Den billigere model har kun 8%.

Så haps den snuppede jeg, og den sidder også fint på mig.

Jo mindre spandex jo mindre dødvægt i form af stof der suger vand når det bliver vådt af regn eller svømmeture.

Skal du hjem og tjekke op på indholdet af spandex i dit adventurerace grej?

Jeg hjælper gerne

2011-04-11T19:29:00.003+02:00

Sidste uge var ret crazy på den måde at jeg nu godt kan mærke at sæsonen for aktivitet i naturen stiger.

Det sker jævnligt at jeg får mails, kommentarer eller facebookbeskeder fra en der godt kunne bruge et godt råd omkring noget grej.

Og det er da super fedt. Tænk at være en som andre har tiltro til.

Det glæder mig kun og bliv endelig ved med at sende spørgsmål jeg skal nok svare efter bedste evne.

I sidste uge gik det bare rimelig meget amok. Jeg fik to spørgsmål på soveposer. To spørgsmål på racercykler (og så leder jeg også efter cykel til kæresten), et par solbriller og et par trailrunningsko.

Der er virkelig nogen der skal ud og nyde foråret på fedeste manér i naturen.

Står du med et spørgsmål af den ene eller anden art, så skriv blot.

Meget gerne inde på "min" facebookside for grejguide.dk. Du finder linket her:
http://www.facebook.com/grejguide

Derinde vil du også kunne suge viden ud af alle de andre der synes godt om facebooksiden.

Vil du hellere sende mig en mail, så bruger du bare "kontakt mig ude i menuen til højre.

Glade budskaber

2011-04-05T20:20:00.005+02:00

Ingen dårlige undskyldninger herfra. Det er lang tid siden og hvis du endnu ikke er hoppet med på grejbølgen ovre på www.grejguide.dk så kan du undre dig såre over hvad der sker eller ikke sker på bjafle.dk.

Det har en af mine faste læsere så gjort. Jeg svarede, at jeg havde travlt og ville prøve at se om ikke jeg kunne flække et indlæg sammen om ugen til bloggen, men at de skulle holde 100% før end jeg skrev dem.

I dag kom så svaret i form af denne mail:

"Hej Bjarke.

Jeg savner snart opdatering på din blog.......og gerne indlæg der IKKE holder 100 % ;-)

Niko"

Nå ja, så prøver jeg med glade budskaber som motivation for flere indlæg på bloggen.

Dagens indlæg vedrører min weekend, hvor jeg var på vandretur for at teste en røvfuld produkter til grejguide.dk.

Aftensmaden derimod var ikke en test. Det var en velkendt portion Chili con Carne fra Mountain House. Et produkt jeg flere gange tidligere har guffet i mig med velbehag.

Men denne gang var der noget galt. Den frysetørrede mad smagte af ingenting. Virkelig af mel og papir. Meget mærkeligt. Havde de mon glemt at putte salt og andre krydderier i en produktion.

Jeg skrev på twitter men fik intet svar. Ikke fordi jeg ville brokke mig. Men af interesse over hvad der var gået galt i produktionen. Mountain House hører ellers til blandt mine favoritter.

Så sendte jeg en venlig mail til dem.
I dag kom der så et venligt svar tilbage, at det ikke var noget de kendte til som et produktions-ups. Faktisk var det meget sjældent de fik klager over deres mad (jeg skrev nu mest af nysgerrighed og ikke som en klage, jeg overlever nok en enkelt gang smagsløs Chili con Carne).

Men nu takker Mountain House mig så for min interesse i deres frysetørret mad og sender mig nogle smagsprøver.
Tak for god service Mountain House.

Test: billige softshell jakker

2011-02-21T16:16:00.006+01:00

En af de mere besøgte sider her på bloggen er min føljeton omkring softshell jakker.

Jeg hev fat i nogle softshell jakker i flere prisniveauer og kom med min uforbeholdne mening om disse. Alene ud fra materialerne og priserne på jakkerne.

Jeg fik senere en henvendelse fra et firma som sælger nogle billige softshell jakker. De kunne da godt tænke sig at høre hvad jeg synes om jakkerne og hvor de ligger henne i forhold til de øvrige jakker jeg testede.

Så nu har jeg hen over vinteren brugt begge jakker for at danne mig et indtryk af jakkerne.

Jeg vil dele anmeldelsen op i tre dele.

Først lidt om detaljerne på de to jakker. Hvad er godt, hvad er knapt så godt og hvad kan den ene frem for den anden.

Som det andet, så er der specifikationerne som sidder syet ind i jakkerne. Det er en historie for sig.

Sidst kommer så det der nok i sidste ende er vigtigst. Dur jakkerne så til noget?

Detajlerne
De to jakker er i detaljer ret så forskellige. Den ene jakke er med hætte, har tre lommer udenpå og netlommer indvendigt. Længden på jakken er rigtig fin til aktiviteter udenfor. Både til vandring med en rygsæk, eller på cykelturen.

Den anden jakke er kortere i snittet, mere street og til brug i hverdagen som jeg ser den. Den er også uden hætte, men med mange flere lommer. Også en smart lomme indvendigt til din iPod.

Begge jakker har et stykke blødt fleece i halsen, hvor lynlåsen slutter og den uden hætte har ligeledes blød indvendig krave.

Det er som sådan detaljer jeg ikke nødvendigvis forventer i en softshell jakke til kr. 500 for hættetrøjen og ca. kr. 425,- for den korte model.

Hvad er det lige jeg tester?
Jakkerne er opgivet som softshell jakker produceret i 100% polyester.
Ydermere har producenten været så søde at fortælle at jakkerne er vandtætte med et vandsøjletryk på imponerende 10.000. Alt imens jakkerne udmærker sig med en åndbarhed på 4000mp.

Jeg vil anbefale dig at smide al denne viden i skraldespanden. Jeg har ingen ide om hvordan ID activewear og kineserfabrikken har fundet på at skrive alt dette nonsens.

Skal jeg starte fra en ende af, så er jakken pænt strækbar. Det er godt for pasformen. Men det er gud hjælpe mig den første 100% polyester jakke uden spandex jeg har set opføre sig således.

Jeg er ret sikker på at vævningen indeholder en eller anden procentsats af spandex. Det nedsætter tørretiden for en våd jakke. Men giver som sagt en god pasform og er desuden almindeligt i denne type jakker.

Jakken er vandtæt?
Ikke på vores bredegrader, måske i lande hvor vandet falder som støv?
Men det er også godt det samme, for jakken markedsføres som en softshell. Og derfor skal den være åndbar frem for vandtæt.

Jakken er åndbar, men opgivelserne på 4000mp tør jeg ikke stole på.

Det er sgu åndsvagt at sætte sådan et mærke i sit ikke vandtætte tøj?!?!

Duer jakkerne til noget?
Ja det gør de faktisk.

Begge jakker er gode bud på en prisbillig jakke med detaljer der virker velplacerede.

At det så ikke er toppen af poppen er vel heller ikke forventeligt til den pris jakkerne sælges til.

Hætten er ikke super fedt konstrueret og snævrer til hen over øjnene, mens der stadig blæser kold luft ind omkring halsen. Det kunne være bedre.

På specielt den korte jakke uden hætte, er velcrolukningen omkring ærmerne håbløst elendige. En smart smal stribe i et for dårligt materialevalg til at kunne holde sig lukket.

Det er bedre men ikke meget mere end godkendt på hættetrøjen.

Men bortset fra de kritikpunkter, så er jakkerne faktisk udmærkede til prisen.

Vil du gerne have en pæn softshell til hverdagen og cykler du ikke meget rundt, så er den korte model faktisk en jakke jeg ville anbefale.

Skal du ud og være aktiv i naturen, så er det den længere model med hætte du skal have fat i. Så er spørgsmålet hvor vigtig en tætsluttende hætte er for dig.

Jeg ville godt kunne leve med det, hvis mit budget lå på kr. 500,- til en ny jakke. Er du lidt fingerfærdig eller kender du en der er, så kan velcroen også skiftes.

Råmaterialet er, hvis du lukker øjnene og ikke læser producentens oplysninger, faktisk fuld tilstrækkeligt til at du kan få gode oplevelser i jakken.

Jakkerne er venligst udleveret af Tex-tryk og vil blive givet videre til foreningslivet, når jeg har skrevet anmeldelserne om til enkeltstående anmeldelser til grejguide.dk.

En konkurrencependlers bekendelser

2011-02-01T14:03:00.002+01:00

Jeg er flyttet udenfor Aarhus. Men siden januar har jeg haft kontor i Aarhus.

Nu cykler jeg ikke længere på arbejde. Jeg er blevet pendler. Cykelpendler af et godt hjerte, ment på den måde at jeg stadig sparer min ”svage” krop for de værste udfordringer, så bussen har rent faktisk været vel brugt i januar.

Men jeg er cykelpendler. Nemlig ja! Ingen skal komme og fortælle mig noget andet.

Men hvad sker der så når du parrer et konkurrencepræget individ med pendlerens lyksalige drøm om at trille til arbejde i et roligt tempo uden at møde svedt frem på kontoret?

Nå ja og tilsæt ydermere Odderbakken-bjerget mellem Beder og aarhus, for dem der kender denne.

Koblingen er dømt til at skabe komiske situationer, som nu her i dag.

Jeg triller roligt af sted. Så starter bakken og jeg gearer ned og begynder at rulle roligt op ad bakken.

Så skifter musikken i mine ører til noget god rock, og jeg træder lidt mere motiveret i pedalerne på min ramponerede blå citybike, der i al stilhed drømmer om saltfri veje, ny kæde, ny kassette og meget mere smørelse.

Men cyklen må vente og bare parere ordre, for fremme på bakken kan jeg skimte konkurrenten.

Så slår det klik
Der er gud hjælpe mig en pendler der ligger på min cykelsti, og tilmed foran mig. Hvad ligner det.

Jeg træder til, overvejer den store klinge som Bjarne Riis i de høje bjerge. Men fornuften får mig til at slappe af. Sveden Bjarke. Husk nu på at du skal sidde i det her tøj resten af dagen.

I kampen mellem vilje og lyst haler jeg alligevel ind på konkurrenten der fremme på bakken. Så flader det lidt ud. En jævn stigning og så tager fanden fat!

Jeg ryger på stor klinge, lårmullerne får som fortjent og kan mærke gårsdagens træning. Fedt nok, jeg henter ind på konkurrenten.

Det er en farverig trikot konkurrenten er iført. Helt klart en værdig udfordrer. Men vi kan se toppen af Odderbjerget og jeg må bare først til toppen.

Træder yderligere watt og tænker på at bilerne der suser forbi er Kim Andersen i følgebilen med opmuntrende tilråb.

Konkurrenten er nede på lille klinge og står plantet som et træ i Hartzen. Jeg bliver i sadlen, æder mig selv og drømmer om sejren på toppen af bakken.

Jeg er nu tæt på konkurrenten. Jeg kan næsten dufte konkurrenten.

Nej vent, jeg kan faktisk dufte konkurrenten. Det er duften af Elisabeth Arden – hvad fanden???

Jeg suser forbi konkurrenten som har blomster i cykelkurven, skaterhjelm med smileyface på (hvor seriøst er det lige?), skulder taske i moderigtige farver og en plastikpose på bagagebæren.

Jeg kampsveder, er stadig på vej mod toppen og har lige sat konkurrenten, selv om sejren føles en smule ligegyldig efter at have nedstiret konkurrenten og set ind i øjnene på en konkurrent der i roligt tempo pendler på arbejde.

Jeg når et kort øjeblik at overveje min patetiske pendlerkonkurrencementalitet.

Er det virkelig det hele værd?
Jeg er tæt på at sætte kæden på lille klinge og trille i mål.

Men så får jeg øje på endnu en konkurrent tæt på målstregen på toppen af bjerget. Kæden holdes stram og jeg suser forbi min nye konkurrent i sidste øjeblik inden toppen.

Denne gang er det virkelig en konkurrent. Han har racercykel, letvægts cykelhjelm og tights på.

Da jeg i en sidste kraftudfoldelse stormer forbi på målstregen og kigger på min slagne konkurrent, kan jeg se ind i øjnene på en hårdt nedslidt efterlønner med gråt hår, Burberry halstørklæde, højt humør og ingen hastværk.

Men jeg vandt, jeg kom først på toppen og sveden triller ned af ansigtet på mig mens jeg ruller de sidste par meter ind i gården, hvor konkurrencependleren parkerer sin cykel og mentalt forberede sig på sine konkurrenter på turen hjem.

Et alternativ til den gule trøje

2011-01-27T16:56:00.004+01:00

Jeg har før skrevet om og linket til nogle af de fede cykeltrøjer der findes ude i den store verden.

Et af de firmaer jeg synes laver lækre ting, er amerikanske Twin Six. Både bomulds t-shirt og lycra jerseys.

Nu har de offentliggjort deres 2011 kollektion. Og specielt en trøje springer i øjnene.

Ikke mindst i dag, hvor koen fik et års karantæne. Og den resterende del af den typiske doping karantæne på to år. Den gik til den lille uskyldige dreng fra Spanien.

Hvor er det dog bare synd. Verden er uretfærdig. Jeg håber bøffen smagte godt Alberto.

Trøjen og resten af kollektionen finder du her: Twin Six
Tjek også lige kvindekollektionen. Min kæreste har nogle af deres designs og de er altså kæmpecool!

Det er desværre ikke lykkedes mig at finde forhandlere af tøjet i EU, hvilket gør det noget dyrere at få det hjem.

Da varens værdi er under grænsen for told, skal du tillægge moms og importgebyr fra dejlige Post Danmark.

Rundt regnet kan du få trøjen hjem for ca. kr. 750,-

Ide til træningsmotivation

2011-01-18T15:49:00.004+01:00

Det kan godt være at eliten farer af sted og ikke ser sig tilbage.

Vi andre mere dødelige, hyggetrænere, motionister eller supermotionister, vi kæmper alle vores kampe.

Typisk at dette indlæg kommer netop nu, hvor jeg har fundet formlen og igen er med pil opad. Det har været lidt af en kamp siden jeg fik min meniskskade for snart rigtig længe siden. Så kom først det ene på tværs og så det andet.

Nu sveder jeg igen som en fed gris og synes det er det bedste i hele verden.

Men hvordan kommer du dertil? Der er så mange små fif, som virker på nogen og ikke virker på andre.

Dagens tip er såre simpelt og pt. virker det hjemme hos os. Ikke kun for mig, men også for Marianne.

Vi fik en kalender i julegave. Du ved en af dem med billeder af din familie.

foto: tanakawho

Har du ikke fået sådan en, så er du faktisk endnu bedre stillet.

Her er tippet
Tippet går på at du finder nogle billeder fra friluftsturen hvor du besteg et bjerg, eller turen hvor du havde overskudet til at slæbe gruppens vand.

Eller hvad med mountainbikeløbet, hvor Martin Bæk, eller en anden var forbi og skyde et godt billede af dig.

Eller til adventure race, hvor du kravler rundt med snuden nede i mudderet og bare griner det største grin på dagen?

Du har sikkert selv andre fede billeder på nethinden og harddisken.

Sådan gør du
Find nu disse billeder frem.

Surf ind på en af de mange sider der tilbyder fotokalendere til at hænge på væggen (der er et par links i bunden).

Sammensæt nu din helt egen kalender med netop dine fede minder fra sport og friluftsliv.

Sæt dig realistiske mål for træningen. Ikke mindst hvor ofte du skal ud og træne.

Med din nye kalender hængende centralt i hjemmet har du inspirationen lige foran dig. Desuden sætter du et fedt kryds efter hver endt træning. Så kan du og måske din kæreste se hvis du falder af på den.

Det er så nemt lige at glemme lidt træning. Og vupti så kom du måske kun ud fire gange på tre uger, og det uden at du rigtig kan huske hvor få gange du rent faktisk kom ud.

Kalenderen er din dårlige samvittighed, hvis du ikke får trænet. Og på dage hvor det vælter ned med dødssyg dansk regn, så er billederne fra de fede tider med god form den rette inspiration til at komme ud.

Nemt ikke?

Du kan evt. bruge denne side, hvor du kan sætte startmåned efter behov. Det er en med-iværksætter her fra Aarhus der har siden.
http://www.sumopix.com/da/calendar

Eller du kan bruge Vistaprint. Dette er et annoncelink, hvor jeg tjener til et par energibarer hvis du handler gennem linket.
Vista print 2011 kalender –Klik Her-

Skøjte-Orientering

2011-01-12T13:46:00.003+01:00

Det kunne have været overskriften på gårsdagens vintercup i min orienteringsklub.

Jeg fik den første varsel, da jeg drejede fra landevejen og ind på grusvejen mod klubhuset på min cykel. Grønneveste og biler parkeret på kryds og tværs af isen gav mig den første advarsel om at det ville blive en glat aften.

Jeg tog imod det gode råd og trak cyklen ned ad vejen inde i terrænnet. Der var stadig glat. Måske jeg skulle skifte til min Icebug med metal pigge allerede nu.

Skoene forblev dog i tasken og jeg kom i omklædningsrummet uden styrt.

foto: Senor Codo

Ca. 50 løbere var nu klar til at lunte til starten. Jeg var udstyret med mine sko med pigge, eller hvad der nu var tilbage. Icebugs gamle modeller har det med at tabe deres pigge. Jeg talte seks huller i sålen på den ene.

På vej til starten går det egentlig meget godt. Altså lige indtil jeg ser mig selv hænge svævende i luften. parallelt med min krop svæver mine ben. Hmm det er da ikke fysisk muligt???

Jeg rammer isen med et blødt bump. Det bump efterfølges af endnu et bump og jeg kan se at jeg har taget Torbjørn med i faldet.

Jeg giver ham en undskyldning for den unødige rutsjetur og Torbjørn lunter hurtigt videre i den modsatte side af vejen end mig. Klogt træk.

Selve løbet er ikke noget at skrive hjem om for mit vedkommende. Jeg finder aldrig noget der minder om en rytme, og da jeg på vej op ad en bakke tager rutsjeturen ned igen inden jeg når toppen kigger jeg ned på mine fødder og vi bliver enige om at det her ikke er risikoen for brækkede ben værd så jeg trasker hjem i enddog meget roligt tempo og beder til vejrguderne:

Kære vejrguder. Vi bringer et udvalg af klager!
Giv mig enten snestorm og langrendsføre eller tø så jeg kan løbe og cykle udenfor.

Facebook er stedet for sjove frustrerede venner. Her er et udpluk:

"Der er urimeligt når der står en Cannondale og sparker ... Og vil ud!!"

" Overvejer at gå amok med ukrudtsbrænderen:-)"

" brænderen i et stift ophæng foran forhjulet - og så gasflasken på ryggen! Så kører det for dig :-) PS - jeg savner også snart at komme ud - spinninglokaler er klamme :-("

"Sne er super teknik træning på vej på arbejde, men noget LORT når det bliver til is"

"- giv mig en uges fri, en solid hårtørrer og 30 km forlængerledning. Jeg har et MTB-spor der skal tøes op!"

"har lige opdaget at min nye MTB er blevet støvet. SUK."

Har du guldkorn fra dig og dine venner, så del dem i kommentarsporet!

Top 5 over steder jeg drømmer mig hen når jeg spinner

2011-01-07T15:03:00.006+01:00

Med tøvejret på vej ind over landet, er der måske håb for at jeg kan undgå time efter time i spinningsalen.

Men indtil da, så er jeg helt sikker på at mine spinningtimer bliver mere overkommelige, hvis jeg indstiller den psykologiske radar på bedre tider.

Derfor er mit fokus under timerne også på de bedre tider og ting jeg kunne foretage mig, hvis jeg altså ikke sad og kørte hjernen ud på en spinningcykel.

Top 5 over steder jeg drømmer mig hen under spinning

Nummer 5:
Bare alle andre steder end lige her.

Den nemme og ligetil løsning, når du keder dig. Men ikke særlig konstruktive tilgang til en time eller flere i spinninglokalet.

Nummer 4:
Spinning med en af mine klubber eller træningskammerater.

Nå ja, hvis det ikke kan være anderledes end at jeg må spinne gennem vinteren, så savner jeg fælles spinningtimer med træningskammerater.
Jeg er flyttet syd for Aarhus til et rart og hyggeligt lokalsamfund. Vi har billig spinning (110,- om måneden). Men jeg kan godt savne træningerne med vennerne, hvor vi kan svede og lade smerten bide i lårene sammen.

Nummer 3:
Træning i skoven på mountainbiken.

Det kan godt være at der er spejlglat, men måske det var chancen værd at tage ud på sporet og brække et kraveben?

Nummer 2:
Lange træningspas på landevejen.

Spinning minder i det hele taget en del om turene på landevejen i form. Her er bare ingen natur, baskkerne er hårde med flade og musikken kan jeg ikke selv kontrollere
Gi mig friheden tilbage. Jeg husker hvordan jeg sidste år røg på landevejen da vejene kun var lidt dækket af sne og is. Ikke smart, men psykisk nødvendigt da jeg ramte marts måned.

Nummer 1:
Luk alt ude og forestiller mig en konkurrencesituation.

På de gode dage i spinningsalen ender jeg her. Specielt hvis jeg kan slippe af sted med nogle lange intervaller på op mod ti minutter, hvor jeg kan rykke mælkesyregrænsen.
Fokus på situationer fra MTBO og Adventurerace, hvor forestillingen af at befinde sig i en konkurrence situation er med til at øge chancen for, at jeg senere i en reel given situation kan tackle den bedre.

Annoncelink:
Alt i cykeludstyr, tøj og spinningsko hos Chain Reaction Cycles

På afstand af nytårsforsæt

2011-01-04T15:32:00.005+01:00

Ikke noget nytårsforsæt herfra. Det er mange år siden jeg troede på at sådan noget kunne ændre noget for mig.

Det var vel, da jeg kvittede smøgerne, at jeg ændrede fokus. Bare gør det! Så jeg kvittede smøgerne. Faldt så i igen tre måneder efter. Stoppede igen og er nu blevet en af de der frygtelig hellige tidligere rygere som er kommet i form og hader stanken af røg.

Sådan er det også med træningen. Hvis du har lyst. Så gør det dog.

Det bliver ikke nemmere i fremtiden eller i morgen.

foto: Sean Mcgrath

Nemt lyder det. Svært er det til tider at følge mit eget råd.

Lige nu er veje, stier og fortove spejlglatte. Til med sidder jeg på kontoret og kan se sneen vælte ned over Aarhus.

Om to timer skal jeg løbe vintercup med orienteringsklubben i Botanisk have. Det bliver skægt!

Jeg har rimelig nemt ved at komme ud og løbe vinteren igennem. Løb er sjovt, og med et bredt udvalg af sko, findes der også sko som jeg står godt fast i. Pt. er det piggene på mine Icebugs der vinder. Tror dog ikke længere at Icebug er til at få i Danmark?

Det er strakt sværere med det der cykling. Respekt for de dødsforagtende cykelryttere der på tynde og tykke dæk kører rundt derude.
Jeg kører Beder - Aarhus retur på cykelstien med tungen lige i munden og hjertet sidende oppe i halsen. Det er et transportonde.

Så jeg er igen hoppet på spinningcyklen. Det er kedeligt med godt træning. To måneder, så håber jeg på optøede veje.

Sidste år var det den samme tummerum. Resultatet var deltagelse i mountainbikeløb. 76km i Silkeborg og en helt smadret ryg. Den var ikke klar til udfordringerne.

Så, som jeg tidligere har omtalt, så er vintertræningen nu suppleret af cirkeltræning. Det er sgu også kedeligt, og foregår også indendørs!!!

Håber bare det er godt for noget når foråret kommer og jeg igen kan komme ud og lege hver dag.

Med så mange ret kedelige træninger er der virkelig brug for 'bare at gøre det'!

Ikke noget nytårsforsæt.
Jeg skal bare gøre det. Jeg skal!

Tip til næste års grejgave

2010-12-28T22:57:00.004+01:00

Jeg er så heldig at have fødselsdag lige op til jul.

Som barn var det frustrerende om sommeren, men om vinteren betød det så bonus big time. F.eks. husker jeg et år hvor jeg fik en ny lækker racercykel i kombineret fødselsdags- og julegave.

I år betød det, i Facebooks sociale navn, at jeg fik en række lykønskninger og et meget godt spørgsmål fra en bekendt, jeg faktisk har samlet op herigennem bloggen.

Thomas spurgte mig hvad man giver en der har alt grej?
- Nu har jeg bestemt ikke alt grej, men lod alligevel svaret hænge lidt i luften. Ikke mindst fordi jeg i år mest have ønsket mig bøger fra Amazon og fik gaver der var alt andet end bøger fra Amazon. Men skønne gaver fra skønne mennesker ikke desto mindre.

Nå sidespring!
Tilbage til det der med, hvad man giver en der har alt grej.

Det vidste min kærestes storesøster, hendes mand og deres børn så.

Jeg fik julepynt til juletræet. Men hvilken slags! Det var sgu gaven til den der har alt grej.

Hvad mon de gør til næste år???

De går nok igen en tur i REI (de bor i USA) og finder den helt rigtige personlige gave til en grejnørd...

IKEA gir de andre bagJUL

2010-12-13T19:07:00.002+01:00

Jeg er simpelthen nødt til lige at dele den her med jer.

I USA er det åbenbart ikke så normalt med medarbejdergaver.

Men IKEA har givet deres 12.400 ansatte en cykel i julegave. Som tak for et godt år, og som et led i at opmuntre til sund lisstil og miljørigtig transport.

De gør jo meget rigtigt hos IKEA.

Her er den så. Mountainbiken der vil revolutionere markedet.
Sende Cannondales Lefty i knæ
og får affjedringen i en Specialized Epic til at føles som et spejderunderlag en knoldet mark.

Men "cyklen". For satan da osse. Den er jo det vildeste retro og i en kvalitet der vil få Greenfield og Bilka til at fremstå som de ypperste high end cykelpushere i landet.

Bloggeren på det her link, er tydeligvis begejstret og priser IKEA i fine vendinger. Han mener det er en bedre gave end en plastik cowboy-hat og selv et års forbrug af svenske kødboller.

Jeg kunne ikke være mere uenig, og håber ikke forfatteren til bloggen nøjes med en plastik cowboy-hat når han skal ud og prøvekøre sin nye "mountainbike" i skovens bakker.

Fem fede stjerner til IKEA for intentionen.

Overskudet var åbenbart ikke stort nok til at de ansatte kunne få andet end en skrotbunke.

Jeg hører at de i Danmark fik en DAB radio! Til lykke og rigtig god jul til alle ansatte i IKEA Danmark.

Et smil på læben

2010-12-11T11:51:00.003+01:00

Jeg fik en gave. Og så er det ikke engang min fødselsdag før end i næste uge og julen kommer først ugen efter.

Men jeg var altså så heldig, at min søster, som ellers ikke gør så meget i det her multisport, havde tænkt på mig.

Eller rettere tænkt på min kæreste. For hun kom med en ny grejvægt til mig. Selvfølgelig med beskeden om, at så kunne jeg bare vove på at bruge køkkenvægten til endnu engang at veje mudrede løbesko.

foto: Morning Glory @ flickr

Jeg er også en superskrumper

2010-12-08T22:28:00.000+01:00

Måske har du set Chris MacDonald og hans sundhedsprogrammer i TV. Du ved dem med folk der skal dyrke mere motion, spise knapt så meget og så i øvrigt bare tage sig godt og grundigt sammen.

Jeg tror TV-programmerne tiltrækker så meget opmærksomhed, fordi det i bund og grund er godt TV, når vi kan spejle os selv i deltagernes op- og nedture.

Eller det vil sige, vi kan dele opturene med dem, for når det går godt. Ja så er det jo også sådan jeg selv gør det.

Og når superskrumperne igen har taget på, røget for mange cigaretter og bare ikke kan tage sig sammen til at løbe en lille tur, så kan vi sidde hjemme foran skærmen og glædes over at vi da virkelig gør det meget bedre.

Et skud selverkendelse
Så var det jeg i mandags lærte endnu en ny ting om mig selv. Det er så pokkers nemt at sidde derhjemme og smile af en mislykket superskrumper. Virkelig sådan tænke haha, så tag dig dog sammen.

Men det er slet ikke nemt, det er faktisk en hamrende fantastisk præstation, når en superskrumper efterfølgende løber 100 km, som Leif gjorde det.

For fanden mand. Han kommer fra ingenting rent form og træningsmæssigt. Og så står han der en aften i København og har løber fucking 100 km!

Jeg tror jeg forstod lidt af det der skal overvindes i mandags. Men også kun lidt. Jeg tror at her kan ligge noget meget essentielt i at opnå dit mål i min selverkendelse. Selverkendelsen er første skridt på vejen, dernæst kommer det store sure slid med at vende hjernen 180 grader, for ofte når du gør modsat af hvad du ønsker, så skal hjernen og ikke kun kroppen vrides godt op grundigt.

I mandags var jeg igen til cirkeltræning, noget af det kan være rimelig hårdt. Jeg er vant til smerte i benene når jeg træner. Det har jeg lært at elske. Jeg ved ikke rigtig hvornår. Men engang for mange år siden.

Men så kommer vi til øvelserne i cirkeltræningen, hvor det er overkroppen der bliver udfordret. Jeg ved at jeg får DOMS bagefter. Men det er midlertidigt og i en god sags tjeneste. Jeg kender alle de gode grunde til at gi' mig 110%. Også når det gælder overkroppen.

Men på de fleste af øvelserne for overkroppen gir jeg alligevel op langt tidligere end hvad musklerne burde kunne presses til. Hovedet er fyldt med dårlige undskyldninger om, at jeg jo heller ikke sådan rigtig behøver at være stærk i overkroppen. At jeg bare lige skal træne den stille op. Så om en måned kan jeg presse den.

Sjovt ikke?
Havde det været benene, så havde de fået nogle ekstra prygl for at være så vattede. Men overkroppen, den får lov at kommandere med mit bløde hjerte og slipper for de ultimative tæsk.

Den er rent mentalt. Benene har jeg så mange års erfaring med at træne igennem i styrke, udholdenhed og intervaltræning. Mens overkroppen slet ikke har den erfaring og den sætter ud langt tidligere.

Nu har tankerne rumsteret og jeg kan snildt sætte det i perspektiv til en superskrumper, som overtales til for rullende kamerarer at vise hele danmarks befolkning, hvordan man taber sig og kommer i god form.

Jeg kan også drage paralleller til udenfor sportens verden, når jeg skal sætte mig ind i nye udfordringer. Det kunne være faglig indlæring eller en opgave for en kunde som kræver research, analyse og til sidst rådgivning.

Det, virkelig at gøre tingene, frem for blot at tænke over hvad man skal og kunne gøre. Det er en kæmpe mental udfordring.

Det er også det vi ser, når sportsfolk bruger forestillingen af at gennemføre et løb som mental forberedelse inden konkurrencen.

Nu mediterer jeg ikke selv, men kan da sagtens se hvordan det ville kunne gavne evnen til at flytte sit fokus over og rent faktisk få de gode intentioner gennemført.

På nogle punket er jeg stadig en superskrumper.
Cirkeltræningen og min psyke mindede mig igen i mandags om, at hvis jeg ikke tager fat i udfordringen og arbejder med den, så vil jeg ikke nå mine personlige mål.

Jeg kunne selvfølgelig også vælge at erkende, at mine mål er sat for højt. Men det ville da også være for kedeligt.

Sæt i gang!

foto: Alan Cleaver og Jean-Etienne Minh-Duy Poirrier @ flickr

Havde Niels mon ret?

2010-12-06T14:01:00.003+01:00

Da jeg for nogle år siden arbejdede som bartender havde jeg en chef der, uden at fornærme ham, nok ikke lagde helt så mange timer i træning som jeg gør.

En dag får jeg ondt i ryggen af en forkert bevægelse, og det afføder en fin lille samtale som har printet sig godt fast på min nethinde.

Bjarke: Av min ryg, det er sgu sjældent at jeg får rygproblemer.
Niels: Ja vent du bare til om ti år, når du er lige så gammel som mig.
Bjarke: Hvad da? Hvad sker der så?
Niels: Så vil du mærke hvordan kroppen ikke kan undgå forfald mens du blot kan se på!
Bjarke: Narj, det lyder da ikke rart. Men jeg træner jo, så jeg har nok bare været uheldig.

Alle mine efterfølgende småskavanker, som jo kommer i ny og næ. De får mig til at tænke på Niels og hans tørre kommentar.

Mit forsvar er igen og igen, at jeg bare kunne have trænet fornuftigt, så var der ikke kommet skader.

Jeg kunne have trænet muskulaturen omkring knæet, så havde jeg nok ikke fået meniskskaden og løberknæet kan også holdes på afstand med den rette træning.

Senest lykkedes det mig så at rive al hud af hælene i en begynderfejl på langrend i nye støvler og uden tape på hælene.

Men jeg kunne jo bare have taget mine fødder alvorligt. Det er bare så nemt at glemme, når vanens magt hersker over fornuften.

Jeg lærer mens jeg lever
Jeg ved egentlig ikke så meget om fødder. Jeg har bare lært hvor jeg plejer at få bøvl med dem på længere løb, så der husker jeg altid at tape dem til før start.

Altså ved løb har jeg erfaret steder, hvor fødderne skal forberedes til strabasserne, så jeg tager mine forholdsregler. Nu skulle jeg så løbe langrend hvor erfaringerne var lig nul. Ergo ingen erindring om problemer.

Tænk sig hvis jeg havde brugt fornuften og sagt til mig selv, at der nok ikke er forskel på løbesko, vandrestøvler og langrendsstøvler?!?!

Det er ægte learning by doing. Jeg er vel spejder!

Jeg burde have lyttet
Men nu har jeg lyttet til dette podcast af forfatteren til fixing your feet, John Vonhof.

foto: Pig Money

Er du tosset der ligger læsestof til lang tid i den bog.
Der er en ny version på vej i februar, så jeg venter lige med at købe den indtil den er klar.

Jeg kan jo ikke så godt teste 100 par fødder, som jeg tester løbesko, pandelamper og rygsække. Så i dette tilfælde tror jeg det er klogt at trække på den mands mange mange erfaringer fra tusindvis af fødder.

Så for at svare Niels. Så tror jeg ikke at Niels har ret på dette punkt. Vi skal bestemt ikke bare sætte os ned og se til mens kroppen går i fordærv.

At Niels så lærte mig en hel del omkring at drive virksomhed er en helt anden sag. Og noget jeg er ham taknemmelig for.

Du kan hjælpe mig

2010-12-01T15:55:00.000+01:00

Kære læser, surfer eller net-stalker

Indlægget her har jeg glædet mig til i sindsygt lang tid. Faktisk i mere end et år!

Nu håber jeg så ikke du bliver skuffet og løber skrigende bort. Det ville i hvert fald være lidt en bet for mig.

Bloggen bjafle.dk kører videre som hidtil. Her kommer alle de små historier og stadig grejtests. Selvfølgelig.

Jeg har leget med ord herinde i tre år og det fortsætter jeg selvfølgelig med, jeg kan slet ikke lade være.

Men jeg har valgt at satse en del af min arbejdstid på et projekt, som du kan være med til at give en god start på livet i cyberspace.

Jeg har spurgt en række folk i mit netværk, om de vil være med til at blogge fast med test af grej som omdrejningspunktet. Det har de heldigvis sagt ja tak til. Og flere vil sikkert komme til.

Derfor kan jeg pave stolt og meget glad fortælle om sitet:

www.GrejGuide.dk

Vi knokler pt. på at få hjemmesiden klar til lancering. Der er altid lige en bakke eller to vi skal op over.

Men allerede nu kan du klikke dig ind på GrejGuide.dk og deltage i konkurrencen om et par Numa shark sportssolbriller. Læs min egen test af dem her på sitet.

Desuden vil jeg igen blive mega glad hvis du har lyst til at gå ind på vores facebook side og "like" os. Du finder siden lige her:

http://www.facebook.com/grejguide

Der ligger allerede et par tests derinde, og det er også her vi vil spørge om hjælp til ideer til ting vi kan teste, hjælp til grafisk arbejde eller bare gode ideer til projektet.

Flere hjerner tænker bedre end få hjerner!

Hvis du ligefrem synes så godt om os, så du har lyst til at dele det med vennerne, så er det bare endnu en lille bonus og jeg vil sende dig en venlig tanke.

På forhånd TUSIND tak for den hjælp du nu engang har lyst til at give.

Lidt af en juniorfejl... men det var skæppe skønt

2010-11-29T21:26:00.004+01:00

Jeg havde jo lovet at jeg mandag aften ville være at finde i gymnastiksalen.

Men nu sidder jeg så i stedet med en kop kaffe i stuen og med computeren på skødet. Jeg har egentlig ikke dårlig samvittighed overfor min indre træningskammerat. For weekenden var et hit. Og så kan jeg heller ikke være i mine sko.

Allerede fredag begyndte det at trække lidt i mig. Der stod sne på programmet og som dreng betød det langrendsski under fødderne.

Siden blev jeg teenager, droppede familieturene i sporet, købte nogle selvlysende Atomic slalomski og tog med vennerne i sneen.

De sidste mange år har jeg helt haft droppet skiturene, men friluftsmennesket i mig hungrer af og til efter naturoplevelserne på langrend.

Således stod jeg op lørdag morgen, gik ned i kælderen og tømte sparegrisen. Jeg prøver at holde solgt brugt grej adskilt fra resten af min økonomi, så det igen kan blive investeret i nyt grej. Jeg har været ved t se på nyt landevejshjulsæt.

Nu skal jeg ikke have nyt hjulsæt til landevejen
Jeg tog telefonen og ringede ind til en håndfuld butikker i Aarhus. Jeg gad ikke forsøge at sidde fast i trafikken, hvis ikke jeg kunne finde en butik, der kunne sælge mig et par ski. Komplet med bindinger og stave.

Det tog en del opringninger. Til sidst kom jeg igennem til en butik jeg ellers sjældent benytter. Men jeg blev glædeligt overrasket denne gang. En flink ekspedient fortalte, at så længe jeg nåede ind i butikken inden kl. 14, så skulle de nok få mig ud på ski samme dag!

Ja tak. Jeg strøg af sted over til bussen, ventede i 40 minutter og kom så ind til Aarhus tids nok til at få et par ski. Butikken var på den anden ende, men alle fik en super service og jeg fik mig et par langrendsski. Et par Madshus lillehammer.

Så et stort tak til Skiing i Aarhus, ikke mindst for at forstå at smede mens jernet er varmt. Ingen sure miner hos de ansatte over en forlænget arbejdsdag, smil på læben og god tid til at vejlede kunderne. Jeg må indrømme at jeg er en smule imponeret over hvordan butikken håndterede også de stressede kunder og det faktum, at deres arbejdsdag lige blev noget længere end forventet.

Så skulle jeg "bare" hjem
Med mig i rygsækken havde jeg min pandelampe, så jeg tog skiene på nakken og gik ud til skoven. Spændte skiene på fødderne og tog en smuk tur hjemover langs vandet, i skoven og over vindblæste marker fra Aarhus til Beder.

Det var virkelig eventyr, her midt i en hvid dansk vinteraften.

Søndag spændte jeg igen skiene på fødderne og tog turen op til den officielle løjpe på golfbanen i Skåde. Rundt på løjpen og en skøn tur hjemover.

Så fik jeg brugt en god række muskler, fik vind i ansigtet og tusind smil på læberne.

Eneste aberdabei var, at jeg lavede den fantastiske juniorfejl ikke at putte sportstape på hælene, når nu jeg skulle ud på ski i helt nye støvler.

Så her sidder jeg og mine hæle ligner en der lige har løbet en uges ørkenløb, hvilket jeg slet ikke kan prale af.

Jeg var bare så dum ikke at tænke over konsekvenserne. Men damn det der ski det er fedt!

Gode gamle vinterdæk

2010-11-25T18:30:00.004+01:00

Jeg bliver tit "beskyldt" for at være lidt af en samler?!?

Du ved, jeg har det til tider lidt svært ved at skille mig af med et slidt stykke tøj, en halvråden planke eller et gammelt dæk som er pillet af mountainbiken.

Jeg vil nu vende den om og sige, at jeg er formidabel til at genbruge det andre kalder skrot.

Så med vinterens komme var det også super nemt at tage de hurtige slickdæk af min hverdagscykel og montere nogle gamle dæk fra lageret af kasserede dæk til træning og konkurrence på mountainbiken.

foto: Watt Dabney

Således veludstyret var det ingen sag at køre turen Aarhus tur retur i dag på snedækkede veje.

Godt grinende af alle bilisterne der holdt i kø, og jeg mener virkelig kø!, på Oddervej trillede jeg forbi dem en efter en.

Selvfølgelig med en god pandelampe på cykelhjelmen. Så gik det fint med at komme hjemover til et varmt bad.

DOMS for en gammel krop

2010-11-24T11:19:00.004+01:00

Hvis du ved hvad jeg hentyder til i overskriften, så ved du også at i dag og i morgen bare skal overstås for mit vedkommende.

Den "gamle" krop har udfordret sig selv på nye territorier.

Jeg burde jo have gjort det for længe længe siden, men sent er bedre end aldrig.

Jeg var i mandags til cirkeltræning med min orienteringsklub. En time rundt med øvelser, hvor jeg fik trænet muskulaturen i dele af kroppen som jeg normalt aldrig skænker en tanke.

Jeg kan lide at løbe og jeg nyder at cykle. Armene og overkroppen trænes i kajak. Skal jeg sætte procenter på, så er arme og overkrop nedprioriteret. Faktisk ret meget.

foto: Wandering Angel

Men til cirkeltræning skal jeg love for at vi kommer alt igennem. Bestemt også regioner af kroppen som åbenbart har været ret slatne.

Der er god mening i at træne kroppen i sin helhed, jeg har bare ignoreret det faktum indtil nu.

Allerede i går til orienteringstræning kunne jeg fornemme hvad der var på vej. Kroppens små finter ind og ud mellem træer og buske gav kroppen andledning til at sende de små signaler til hjernen.

Straffen kommer så i dag, hvor der er dømt DOMS i store dele af kroppen. DOMS er forkortelsen af 'Delayed onset muscle soreness' og dækker over muskelømhed så snart musklerne kommer ud af deres hvileposition.

Det er hverken farligt eller unormalt for en dvask muskel. Ikke desto mindre er det en lillebitte smule ømt...

Så i dag nyser jeg helst ikke. Det går lige lukt i mavemuskulaturen.

Men på mandag er jeg igen klar i gymnastiksalen, det gør jo nok godt for noget i det lange løb!

Test: Inov-8 Roclite 295

2010-11-22T18:26:00.000+01:00

Jeg er næsten ved at være en fornuftig mand. Nikolaj advarer godt nok mod at jeg er af typen der konsumerer grej i den dyre ende.

Og til en vis grad har han nok også ret, men også kun noget af vejen. I hvert fald så længe jeg ikke har fundet madrassen med pengesedlerne.

Det næsten fornuftige hænger sammen med, at jeg rigtig længe gerne har villet teste en Inov-8 sko. Mærket tiltaler mig i hele deres filosofi og tilgang til løb.

Desuden er langt de fleste af deres sko fede at se på og har fået gode anmeldelser med på vejen.

Således besluttede jeg mig for at supplere mine lettere udtrådte vintersko med stålpigge fra Icebug med en ditto Inov-8 denne vinter. Modellen jeg have i tankerne var Oroc 340. Den er vinterrobust uden at være rockertung. Dette var efterårets indkøb af grej, som jeg kunne forsvare overfor mig selv, pengepungen og behovet.

Jeg var et smut i USA og havde fundet en lokal butik hvor jeg kunne smutte ind og prøve den.

Men ak nej, deres hjemmeside var ikke opdateret og de havde altså ikke skoen.

Nå men jeg kunne da lige prøve en Roclite 295.

Shit den sad godt da jeg fandt den rigtige størrelse. Men Roclite 295 er ikke med tungstenspigge. Inov-8 Roclite 295 er "blot" en almindelig trailrunningsko. En skotype jeg allerede har rigeligt af.

Jeg gik rundt i butikken længe med skoen på. Kender du fornemmelsen af ikke at kunne få skoen af igen. Det var den fornemmelse jeg havde.

Så en halv time senere forlod jeg butikken. Selvfølgelig med et nyt par trailrunningsko i rygsækken!

Selve testen
Jeg har nu haft god mulighed for at bruge skoen i dansk mudret skov. Både på og udenfor stierne.

Skoen er suverænt fed til det meste. På en glat glat bro må jeg trippe over, her kunne pigge være rare at have. Men ellers står jeg hamrende godt fast.

Specielt er jeg imponeret over hvor lidt jeg skrider på et stejl leret skråning. Både når den er dækket af blade eller krydret med glatte rødder. Skoens sål med mange små knopper sætter sig godt fast i underlaget.

Skoen er ikke direkte minimalistisk i forhold til sålen. Roclite 295 har en smule absorbering i mellemsålen. For mig er det er fin sikkerhed for også at kunne tage nogle kilometer i knapt så affjedrende terræn.

Alligevel bevarer jeg en fin kontakt med overfladen.

295-tallet i Roclite 295 henviser til vægten på skoen. Det afhænger igen af din fodstørrelse. Jeg mener at 295 gram henviser til en str. 42.

Det er langt fra Inov-8s letteste sko. Men bestemt en let sko i forhold til så mange andre på markedet.

En hurtig tur på køkkenvægten (prøv ikke dette mens kæresten ser på) afslørede, at mine sko vejer 277 gram stykket. Incl. det mudder der gav problemer på hjemmefronten.

Til sammenligning er vægten på mine trailsko fra the north face 336, mine asics nimbus 338 og mine Salomon XA pro 356!

Sammenfattet er jeg vildt tilfreds med skoen til løbeture på smattede stier og terræn i skoven. Her hen over vores mudrede efterår har jeg faktisk ikke løbet ture i andre af mine sko.

Slidstyrken er stadig lidt svært at sige noget endeligt om. Det kræver nok en del flere måneder. Men ud over flere tykke lag mudder, så er skoen ikke slidt på nogen måde.

Alt i alt får skoen de bedste anbefalinger med på vejen.

Jeg har ikke kunnet finde en dansk forhandler af skoen, så der er nok ingen vej udenom nethandel eller som jeg, finde den på ferien ude i verden.

Annoncelinks:
Køb Roclite 295 fra England klik her

Oplevelsen af Lupines pandelamper (ikke test)

2010-11-18T16:07:00.001+01:00

Mit tirsdagsaftensmøde med en stribe af pandelamper følges her op med en lang række billeder og mine uforbeholdne umiddelbare oplevelse af lamperne på en ca. to kilometers løbetur i en ikke mørk nok skov.

Derfor, som jeg nævnte i går. Ingen anmeldelse, bare oplevelsen skudt fra hoften.

Ejeren af den danske import af Lupine fortæller begejstret om sine produkter.

Det almindelige hovedtøj til Lupine Tesla (700 lumen), Wilma (1100 lumen) og Betty (1850 lumen) er simpelt og du kan placere batteriet på hovedet eller benytte en forlængerledning og have batteriet i en batterivest, i lommen eller i din rygsæk.

Den lygte jeg prøvede med batterivest og forlængerledning, havde en irriterende lang forlængerledning. Det håber jeg bestemt kan gøres kortere.

Systemet sidder upåklageligt og det er nemt at skifte selve lampen over på f.eks. cykelstyret. Til en hjelm skal du have et separat beslag.

To billeder af det mere sofistikerede hovedtøj.

Det er sikkert dyrere, men på mine få rundture i skoven viste det sig bestemt ikke fra sin venlige side.

Igen er det ikke en test, dertil har jeg slet ikke prøvet det nok. Men med batteriet på hovedet (i nakken) der dansede og hoppede det meget generende.

En fin detalje hos Lupine. På de to dyreste modeller. Wilma 1100 lumen og Betty 1850 lumen, er der mulighed for at skifte dioderne. Ikke fordi de let går i stykker, men fremadrettet kan du udskifte når der kommer ny teknologi. Dagsprisen for et sæt dioder er "sølle" . 900,-kr

Fæstnemekanismen på de dyre modeller. Gummielastikken er lige til at spænde af og sætte på hjembeslaget eller styret af din cykel.

Den mere firkantede dims som selve lygten er skruet fast på og som gummidimsen fæstner på, er i øvrigt nu skiftet un fra plastic til cnc fræset aluminium. Det giver en bedre mulighed for lampens varme i at blive ledt væk.

En fin detalje der vidner om produktudvikling.

Lupine Piko. Den lille ny i samlingen.

Lampen fylder og vejer intet. Den har imponerende 550 lumen. Det er selvfølgelig mindre end de øvrige Lupine, men det er langt rigeligt for de fleste til løb og cykling.

Prisen ligger omkring kr. 2400,-

Ulempen ved den lille fætter er, at skiftet mellem cykel og hovedtøj kræver værktøj og er ikke sådan lige at udføre i en enkel vending.

Men til de fleste løbere tror jeg den vil være et hit. Omend et overkvaliceret hit, hvis det ikke lige er terræn- og orienteringløb du dyrker.

Det er en lygte jeg personligt virkelig godt kunne tænke mig at teste, nu må vi se om jeg får den mulighed på et tidspunkt.

Petzl skal igen lige kort nævnes.

Deres lamper er ikke nær så meget lir, men sammen med LED lenser har agenturet altså en lang række af lygter som appellerer bredt. til almindeligt friluftsliv.

Da Petzl også sælger rigtig mange af deres pandelamper, vil det også være nemt at spørge sig for og få nogle erfaringer fra venner, bloggere og anmeldere.

Håber du fik savlet lidt med over lygterne og jeg håber igen at kunne bringe nogle flere pandelampe tests på bloggen fremover.

Så få dog lys på

2010-11-17T20:39:00.004+01:00

Jeg sidder i dette øjeblik i sofaen med et glas rødvin i hånden og slapper af. Så bær over med tastefejl.

For 24 timer siden sagde jeg tak for en fin aften til Petzl, Lupine og Løberen, der tilsammen havde sammensat en lille introduktion og salgsaften for pandelamper.

Jeg var ikke den eneste blogger til stede, så smut også forbi Nikojals blog og læs om hans aften i stadionskoven.

Petzl medbragte deres Hr. og fru Danmark pandelamper som Takkina, Tikka og Tikka XP. Og så deres Ultra belt.

På den anden side af den lille bod stop Lupine med hele arsenalet af mother-fucking lys til ethvert aktivt formål i natten.

Hvor Petzl er stærke på prisen, hvis du skal have en pandelampe der lyser op i nightcamp, eller til nøds (faktisk går det ok fint) hvis du løber på skovens brede stier. Her kan du da overveje Petzl.

Dermed ikke sagt at der ikke er andre alternativer på markedet. For det er der, men nu skal Petzl så have lidt kredit i dagens blog for at stille op en kold aften i Aarhus.

Lupine, er som sagt en helt anden boldgade. Deres billigste lygte starter ved en pris på 2400,- og slutter over de kr. 6000,-.

Lupine er lygten for dig der har brug for det gode lys til orientering, night ride på mountainbike. Eller som måske dyrker friluftsliv i egne, hvor det er en stor fordel at kunne se hvad der sker et langt stykke frem. Det kunne være vinterfjeld.

Ingen anmeldelse
Der bliver ikke plads til en anmeldelse af de enkelte lygter, dertil var arangementet simpelthen placeret i en for bynær skov. Desuden ville det ikke være seriøst at anmelde et stykke grej til f.eks. 3000,- på baggrund af en løbetur på to kilometer.

Min mening i morgen
Jeg kan dog ikke gemme mig bag gadelygter, to kilometermærker eller ligegyldighed.

Selvfølgelig har jeg en holdning til ikke mindst Lupinelygterne, så hæng på. Jeg skriver om dem i morgen. Og der kommer også en række billeder af fede og ufede detaljer på lamperne.

Nu skal jeg fejre en aftale jeg har indgået i dag i mit firma, som konsulent i Sociale Medier. Skååål!

Producerer Sony nu også cykler?

2010-11-16T14:14:00.005+01:00

Endnu et indlæg fra søndagens cykel sport messe i Roskilde, hvor mine øjne ikke kunne undgå at se denne frækkert.

Cyklen hedder 8avio og er fra fra italienske Bottecchia.

To af mulighederne for farvevalg er limegrøn og orange. Og det er bare spot on i forhold til nogle af de farver jeg synes er fede.

Designet med et fladt overrør er også super frækt at se på.

Tilbage står så navnet 8avio og skrifttypen, som får mig til omgående at tænke på Sonys laptop vaio.

Skrifttypen er jo fed nok, og ideen med at opkalde en fed cykel, som firmaet tror meget på, efter fornavnet på cykelrytteren Ottavio Bottecchia er også fint nok.

Det ændre dog ikke ved at Sony som brand er noget stærkere i store dele af verden end cykelfabrikanten. Og tanken vil for manges vedkommende lede hen i retning af Sony.

Det er en detalje på en ellers fed cykel. Om detaljen er ubetydelig eller ej vil jeg lade være op til dig selv at bedømme?

Da det ikke lige var oplagt at hoppe i cykelbukserne og fræse en tur rundt om Roskilde på cyklen, har jeg fundet en anmeldelse du kan læse her.

Cykelsportsmessen 2010 Roskilde

2010-11-15T23:00:00.003+01:00

Jeg var i weekenden et smut forbi Cykel Sport Messen i Roskilde og snuse lidt til nyheder og gode tilbud.

De sidste, altså de gode tilbud, var der desværre lidt for mange af.

Selv om messen var interessant og jeg hyggede mig i godt selskab, så syntes jeg at der var lige lidt for mange butikker med produkter der snart bliver sidste års modeller. Det var selvfølgelig fint for forbrugeren, men for mig på jagt efter fede detaljer så kunne det godt have været nedtonet en smule.

Men jeg fik dog set meget, snakket med mindst lige så mange mennesker. Ikke mindst om et lille projekt i kommer til at læse MEGET mere om inden alt for længe.

For mig var det første gang jeg så en samlet kollektion af Canyon cykler. Et mærke der ofte får god kritik, men som skal købes på nettet og som kun kan opleves i Randers og på messer.

Nogle af deres designs er nu ret fede. Tjek f.eks. denne to-i-en cykel med en orange og en grøn side. Det er da god lir?

Mine erfaringer med tubeless

2010-11-12T20:56:00.007+01:00

Har du kørt mountainbike sammen med andre, så er du sikkert allerede stødt på diskussionen dæk/slange Vs. tubeless. For de der ikke ved hvad tubeless er til mtb, så er forklaringen helt kort et dæk på en fælg uden slange. Altså samme princip som fra biler.

Jeg har fået et spørgsmål, som går på hvad mine erfaringer er med at køre tubeless og om jeg kan sige noget fornuftigt om at køre 'tubeless dæk' eller 'tubeless ready dæk'.

Lyder det hele lidt langhåret, så er her en kort lille lettere forenklet ordbog.

Der er tre typer dæk:
- Almindelige dæk til dæk/slange. Lette
- Tubeless ready dæk. Disse er forberedt til tubeless men kræver latex snask for at holde tæt. Mellemlette
- UST dæk. Dæk der kan smækkes på en UST fælg. Disse holder luft uden snask. Tungeste

Der er tre typer fælge:
- Almindelige til dæk/slange
- Forberedte til tubeless. Disse kræver et specialfælgbånd for at kunne bruges tubeless
- UST fælge. Tungere fælge med kant der passer til UST dæk.

Snask: Flydende latex til at tætne huller og punkteringer. Jeg sværger til Stans No Tubes'

Og nu til mine erfaringer. Helt konkret spørger Hans-Henrik mig om erfaringerne med Tubeless ready dæk på en tubeless fælg.

Grunden til at vælge et tubeless ready dæk er, at det vejer mindre end et ditto UST dæk og der kunne derfor være en ide i at skifte det tunge dæk ud med en lettere udgave.

Vælger du alt andet end en UST fælg og et UST dæk, så er det min erfaring at du SKAL bruge snask for at tætne samlingen mellem dækkant og fælg.

Personligt er det nu ikke nogen overvejelse værd. Jeg kører altid med snask i. Også når jeg har kørt UST fælg og UST dæk. En punktering er lidt mere besværlig med tubeless, da dækkene kan være sværere at få af, samt at du skal til at skrue ventilen af fælgen for at få plads til din reserveslanges ventil. Den vægtbesparelse synes jeg ikke er værd at ofre sikkerheden ved snask i dækket for.

Et eksempel var Friluftsland MTBO cup sidste år. Her har jeg en punktering på fordækket. Jeg opdager det ved at der står hvidt snask ud ad dækket. Men i sidste ende så lapper latex'en hullet og jeg kan uden reparation køre mit løb til ende. Jeg tabte lidt luft i dækket, men ikke noget der havde nogen betydning. Og så er der sikkert de punkteringer jeg aldrig har opdaget.

Jeg har kørt tubeless i forskellige setups i vel tre år. Ingen punkteringer som har krævet at jeg måtte sætte slange i. 7-9-13...og så videre.

Grunden til at du ikke sætter et almindelig dæk på en tubeless fælg og lukker det til med snask er, at siderne i et almindeligt dæk er for bløde. Risikoen for at dækket gaber mellem kanten og fælgen i et sving, på en rod eller en sten er for stor. Sker det, vil dit dæk naturligvis miste luften!

Tubless ready dækkene ligger midt mellem UST og almindelige i styrke og vægt. Jeg har ikke selv haft noget bøvl med et setup af UST fælg, tubeless ready og snask. Hjemme i værkstedet taber den type setup luften hurtigere. Men det har ikke haft betydning ved løb og træning. Til det skal det siges at jeg ikke har den mest agressive, frygtløse kørsel og vejer ca. 70 kg.

Men hvilket dæk?
Personligt har jeg ladet det være op til temperamentet og følelsen af at stå sikkert fast med lavt dæktryk. Samtidig kører jeg også med forskellige dæk alt efter om det er mtb, mtbo eller adventure race. Jeg er nok ikke lige så stor dæknørd som så mange andre og skifter ikke dæk så tit som nogle af vennerne gør det. Dertil skal det også siges, at jeg synes det kan være noget mere besværligt at skifte et UST setup end at skifte dæk mellem dæk/slange setups.

Så til spørgeren. Føler du dig bedst tilpas på et tubeless ready dæk med snaks på en UST fælg, så har jeg ikke haft bøvl med den kombination, selv om jeg oftest selv har haft et UST dæk med snask på fælgen. I sidste ende vælger jeg efter godt greb og at dækket ruller godt. Frem for den lidt lettere løsning.

Nu blev der ikke plads til mit syn på valg af fælg til tubeless, den må i så have til gode.

Brugerspørgsmål: Ay Up lygter

2010-11-12T18:11:00.006+01:00

I perioder får jeg mange mails, kommentarer og facebook- eller twitterbeskeder med spørgsmål relateret til outdoor og sport. Det er fedt, så fortsæt endelig med det.

Nu afsætter jeg så lige fredag aften til at få svaret på et par af dem.

Det første er et svar til Lars, som spørger ind til min erfaring med Ay Up lygterne til mountainbike og løb. Jeg nævnte dem i sidste års indlæg om lyter til løb og mtb. Men en egentlig anmeldelse blev det ikke til, dertil har jeg ikke prøvet dem nok. Og faktisk aldrig til løb.

Men et svar, det skal Lars selvfølgelig have, så jeg trak lidt på netværket.

Svar til Lars
"Hej Lars

Da jeg ikke selv ejer Ay-Up, men kun har testet dem til MTB, hvor en kammerat har dem kunne jeg ikke udtale mig om dem til løb. Har ofte set dem i mtb-miljøet, af og til til AR men aldrig i min o-klub.

Men jeg fandt en kompetent medblogger som ejer dem.

Så jeg sendte spørgsmålet videre til Anni Plauborg fra Team fit4run, som i øvrigt blogger her: http://teamfit4runapj.blogspot.com/

"Hej Bjarke.

Jeg har den fantastiske ay-up. Anne Mette fra mit hold har løbet lidt mere med den end mig og jeg har snakket med hende om erfaringer.

Den vejer jo intet selvom batteriet er fæstnet på hovedet og lyser fantastisk op. Har brugt den både til o-løb og adventure og så med til extrem marathon i Silkeborg. Pladen i panden kan selvfølgelig trykke lidt, men hvis man får den rigtige indstilling er det ikke noget problem.

Når man har sættet med lys til mtb og til panden, kan jeg vælge mellem lampen der spreder lyset mere og den med et længere lys. Klart en fordel til nat o-løb så kan posterne ses på lang afstand.

Du skal selvfølgelig være opmærksom ved brug til løb på vejene da den er kraftig og kan blænde bilisterne. Et positivt problem.

Kan anbefales på det kraftigste, er stærk vanedannende. "

Tak til Anni, og jeg håber Lars fik svar på sit spørgsmål.

Mørket er ingen undskyldning

2010-11-10T00:42:00.003+01:00

Der er noget helt specielt over de første løbeture i en efterårsskov, hvor mørket har sænket sig og skaber helt nye indtryk af den skov jeg har løbet i de sidste mange måneder under solens skær, eller i hvert fald i dagslys.

Netop nu er kaos komplet.
Regnen har gjort selv stierne til et terrænløb og vinden har stjålet bladene fra de før så grønne træer, så du nu ikke længere kan se skovens svenskerhuller (et Roskilde Festival udtryk for tildækkede huller i stien).

For mig giver netop denne årstid nogle helt fantastiske ture. Det var egentlig ikke tilsigtet, men her til aften kom jeg af sted uden ipod. Det gjorde bare alle sanseindtrykkene endnu stærkere.

Jeg kan kun opfordre til at du kommer ud og prøver kræfter med skoven netop nu, hvor natteturene er exceptionelt smukke. Det kræver ikke nødvendigvis en pandelampe til flere tusinde kroner.

Scroll lidt ned i mine indlæg og find links til en række fine pandelamper. Du vil ikke fortryde din investering.

Kløgtigt tænkt Sherlock

2010-11-07T03:21:00.002+01:00

Jeg ved nu ikke helt hvad jeg skal sige til denne lille dims i forhold til at skulle medbringe den på næste vandretur.

Men sjovt tænkt er det da. Og den desperate familiefader ved svømmepølen og tre skrigende unger med hver deres kæmpe oppustelige lyseblå flodhest, han ville nu nok godt kunne se det fornuftige i denne lille Storm P fidus.

Men tag et kig og fortæl mig om det er et stykke grej vi skal trygle fritidsagenten om at tage ind i sortimentet?

Så blev det mørkt igen

2010-11-05T21:05:00.003+01:00

Jeg sad lige og kiggede, eller stenede, lidt i statistikkerne for jer læsere på bloggen. Jeg har selvfølgelig implementeret google analytics på bloggen. Det giver mig en masse ligegyldig viden om hvilken side i kommer fra og ind på bloggen. En del kommer fra google, og det var også her jeg sad og rodede lidt med tallene.

Jeg blev klar over hvad klokken havde slået. Eller jeg vidste det jo godt, for skal jeg løbe en tur i dagslys, skal jeg jo ud af døren for klokken 16.

Men tilbage til google og statistikkerne. Den seneste måned er mere end to procent af dem der søger på google og finder bjafle.dk blevet ledt herind via to søgeord eller søgesætninger. Det er sætninger hvor lampe eller lys har været en del af søgningen. F.eks. "bedste pandelampe til mtb" eller "lys løbeture".

Hvis du selv har lidt statistik over din side, så vil du vide at det faktisk er ret mange procent del på to ord alene. Men det varmer mit bloggerhjerte, da jeg tidligere efterårsperioder har sat fokus på at skrive om de pandelamper eller andet lys som jeg har testet gennem tiderne.

Men jeg hviler jo ikke på laurbærene, men har heller ikke råd til at købe flere pandelamper i år. Så jeg har tilmeldt mig et lille skovarrangement som løberen i Aarhus stabler på benene her midt i måneden. Så får jeg god mulighed for at teste deres pandelamper i aktion en enkelt aften. Og helt sikkert noget inspiration til nogle flere testindlæg på bloggen.

Indtil da, kan du jo surfe forbi min test fra sidste år over to indlæg:

Pandelamper for fattigrøve

Pandelamper med knald på

annonce:

Test: GoLite Jam letvægtsrygsæk

2010-10-28T20:48:00.001+02:00

Det var lige godt satans!

Jeg starter med at barbere et helt kilo af min udrustning, inden jeg overhovedet er gået i gang med at pakke min rygsæk.

Jeg står nede i kælderen ved min grejreol og skal til at pakke rygsækken til en kortere vandretur i de sydfynske alper. Foran mig står en ny tom rygsæk som jeg har fået ind til test.

Jeg har tidligere testet nogle stykker af rygsække i 50 liter segmentet. Gregory Z 55 og Ospreys tidligere model Exposure 50. Begge de to rygsække vejer næsten et kilo mere. Det er der flere grunde til, som jeg skal uddybe nærmere.

GoLite Jam klemmer sig ned på en vægt på kun 840gram, og det uden at være strippet for nogen som helst komfort.

Rygsækken har meshpolstring på ryggen, i skulderemmene og i hoftebæltet. Til gengæld er selve rygstykket på ingen måde stabiliseret og kan bukkes efter forgodtbefindende.

Passer du ikke på når du pakker rygsækken,
kan den bløde ryg give problemer

Det sidste stiller nogle krav til dig når du pakker rygsækken, ellers kan du hurtigt ende med en ikke flad flade mod ryggen. Det betyder, at du kan risikere at have en skarp kant ind mod ryggen, eller at en uhensigtsmæssig pakning skaber buler i fladen og dermed forkorter din ryglængde. Det er selvfølgelig ikke hensigtsmæssigt, da rygsækkens ryglængde ikke kan indstilles. Rygsækken har ikke mange indstillinger for en øget komfort. Du kan stramme skulderstroppene samt hoftebæltet.

Ved vejs ende på første testtur
og er godt tilfreds

Som sagt, så er GoLite Jam en letvægtsrygsæk og de manglende muligheder for indstillinger er også et udtryk herfor.

Giver det så begrænsninger for brugen af rygsækken, vil et oplagt spørgsmål være.

Ja det gør det. Min oplevelse er, at jeg ikke bare smider 15kg i ustraffet. På en firedages vandretur i en amerikansk nationalpark, fik jeg nogle problemer med ømhed i ryggen de første dage. Efter at have smidt nogle kilo mad, gik det derimod uproblematisk de følgende dage.

For mig lå grænsen nok omkring de 10 kg for en helt igennem positiv oplevelse af rygsækken på vandreture.

Det enkle er det sublime
Nok om rygsækkens begrænsninger. Her kommer alt det fede jeg har oplevet i den tid jeg har testet min Jam.

Rygsækken har ét hovedrum med adgang i toppen. Den lukkes med en rullelukning, som du måske kender fra vandtætte poser. Det er enkelt og rigtig velfungerende. Ingen svage lynlåse på kryds eller tværs. Ej heller et toplåg, men jeg savner det ikke.

I tillæg dertil, er der et mindre rum på fronten som lukkes med lynlås. Det er stort nok til lige at indeholde det du får brug for i løbet af dagen.

Sammenlignet med andre rygsække, er designet knapt så slankt og mere buttet. Jeg synes ikke det til vandring med vandrestav gør nogen forskel. Tænker du på at bruge rygsækken med ski, skal du måske lige tjekke op på det.

Fordelen er, at jeg får en mere fri bevægelse af hovedet og til cykling vil rygsækken dermed også være bedre egnet end noget andet jeg har prøvet i den størrelse.

Den lille sidelomme holder godt fast på en Nalgene. Desværre er den også lidt svær selv at få fat på. Til gengæld fungerer udtaget til et drikkesystem godt.

Materialet er ikke ultraletvægt. Men derimod en Dyneema 210 denier ripstop. Klatrefolket vil kunne skrive under på at det er holdbart og slidstærkt. Her er en rygsæk som kan holde i rigtig mange år. Som en bonusinfo, så passer den fint som håndbagage til flyrejsen.

Hoftebæltet har selvfølgelig lommer til kompas, energibarer eller det lille lommekamera. I dag er det et must at udnytte den plads til praktiske lommer. Alligevel er det ikke alle producenter der udnytter muligheden og det kan undre.

Der er nok spænder og snore til at spænde rygsækken ind, såfremt du ikke udnytter hele volumen. Men ikke så mange at det bliver forvirrende, som på Ospreys Talon serie (der ellers også er en række fede rygsække).

GoLite er langt fremme i den miljøbevidste ånd. Det honorer jeg selvfølgelig med stående applaus. En stor del af materialerne på GoLite Jam rygsæken er fremstillet i genbrugs-polyester. Det er den vej vi skal, og GoLite er som brand ikke bare med på vognen, de er en af trendsætterne i industrien!

GoLite Jam er en meget enkel og alsidig letvægtsrygsæk, der virkelig kan tage nogle tæsk. Hold dig til ca. 10 kilos oppakning og du er klar til mange fede oplevelser ude i verden.

De rå fakta:
Volumen: 50 liter
Vægt: 840 gram (en gennemsnitsvægt som svinger lidt alt efter størrelse og model)
Ryglængde: medium eller large
Fås både i en herre- og en damemodel
Pris: 999,-

GoLite forhandles gennem Outlandia

Inspirationen jeg måtte lade ligge

2010-10-26T23:48:00.000+02:00

Der er sindssygt mange ting der inspirer mig.

Nu holder jeg mig til grej, sport og outdoor på bloggen her. Men alene denne lille niche er så fuld af fede øjeblikke. Øjeblikke der bare venter på at blive skrevet om.

Nå ja altså hvis dagene var længere og blogindlæggene skrev sig selv.

Et område jeg nok kommer omkring lidt for sjældent er klatring. Ikke fordi klatring som sådan er kedeligt. Slet ikke.

På min egen lille lyserøde seddel med prioriteter er klatringen bare kommet for langt ned. Årsag?

Jeg synes bare det er alt alt for kedeligt at hoppe rundt i en indendørs hal.

Jeg har vært på Kullen i Sverige og klatre, selvfølgelig købt en masse grej til formålet. Men jeg er ikke nogen super teknisk dygtig klatrer. Ej heller kan jeg prale af nævneværdige overarme.

Men at klatre på klippe er ret fedt!

Uden styrke og teknik bliver det bare knapt så cool at tage på Kullen, og dermed er jeg så småt ved at erkende, at mine klatreoplevelser nok kommer til at være på et minimum fremadrettet.

Men wow! Sikke et sus af lyst til at klatre igen jeg får, når jeg ser disse billeder af en klatrevæg.

Du må nøjes med links til billederne, da fotografen ikke har lagt billederne op under en licens der giver lov til at vise dem her på bloggen. Men linkene skal du da have, for det er godt nok et fedt klatretårn!

http://www.flickr.com/photos/kapturer/3936857757/
http://www.flickr.com/photos/kapturer/3013144094/in/set-72157613047994468/

Men der er langt til Holland fra Aarhus, så jeg tror bare jeg løber en tur i morgen. Er alligevel også ved at teste nye sko i disse uger.

Test: crankbrothers Power Pump

2010-10-24T18:30:00.000+02:00

Det er blevet efterår, bladene rasler af træerne hurtigere end cykelrytterne forlader Riis Cycling.

Det betyder også regn. Masser af regn!
Og med regnen kommer punkteringerne på cykelturene.

Jeg har denne gang testet en lille let pumpe fra crankbrothers, som rigtig mange mountainbikere nok bedre kender fra deres Egg Beaters pedaler.

Pumpen er mindre en 15 cm lang og vejer under 100 gram. Det i sig selv gør den meget nem at have med i baglommen på dine træningsture.

Jeg har brugt pumpen i godt og vel to år og det er en meget pålidelig sag. Den fungerer i dag på nøjagtig samme måde som da jeg i sin tid købte den. Det er så både godt og skidt, som du vil kunne læse om her.

Når crankbrothers stadig den dag i dag producerer den samme pumpe vidner det også om et design der virker.

Pumpen kan bruges til både presta(racer)ventil samt autoventil.
Det er nemt at skifte mellem to forskellige niveauer af lufttilførsel. Et niveau for høj volumen, og når dækket er ved at være fyldt op, så skifter du til lille luftvolumen, så du kan tvinge et højt dæktryk i.

Sammenligning af størrelse på crankbrothers og Lezyne mini pumpe

Pumpens store kvalitet ligger i evnen til rent faktisk at kunne tilføre et dæk et højt dæktryk.
Rigtig mange pumper, som jeg har testet, formår ikke at være små og kompakte, samtidig med at de kan give et racerdæk et fornuftigt dæktryk. Det kan crank brothers Power Pump!

Men prisen for at kunne pumpe et højt tryk i er tid. Det tager virkelig lang tid at pumpe dit dæk med denne pumpe.

En anden lidt irriterende detalje er låsemekanismen omkring ventilen. Den er mega stram!
Jeg havde håbet at denne med åre ville blive mindre stram. Men sådan var det ikke.

Det er tungen lige i munden, og en kold vinterdag kan det godt være svært med kolde fingre og en pumpe som skal holdes vinkelret på ventilen mens du skal volde låsemekanismen på plads.

Jeg sværger til små pumper, som jeg kan smide i baglommen frem for at være tvunget til at have dem siddende på stellet. Det er noget nemmere, når jeg har flere cykler.

Til det formål er crankbrothers Power Pump fin til landevejstræningen, hvor jeg ofte prioriterer den længere pumpetid og et højt dæktryk, end en hurtigere pumpe, men som så ikke kan give mig det ønskede dæktryk.
50 km hjem på et halvfladt dæk er bare ikke fedt.

Til MTB er jeg knapt så overbevist om pumpens fortræffeligheder. Jeg har da brugt den, og den virker. Men det mest oplagte valg er den nok ikke til mountainbike. Der kunne du f.eks. kigge på denne pumpe fra Lezyne som jeg anmeldte for noget tid siden. Den pumper noget hurtigere og mindsker risiko for knækkede ventiler i kampens hede under konkurrencer.

Prisen i handlen ligger på ca. 200,- og det er en fin pris for en pumpe der klarer jobbet og som virker meget robust. CB angiver dog selv vejl. udsalgspris på kr. € 20,- bobob, men sådan er der jo så meget...

Annonce:
Klik her for et stort udvalg af
minipumper
fra Chain Reaction Cycles

Hvor meget plads kræver et telt?

2010-10-23T22:48:00.004+02:00

Nu fortalte jeg den anden dag om hvordan vi røg ud i en piratcampering på min netop overståede rejse til USA.

Den sidste overnatning tog vi dog på en campingplads. Det var lidt en bet, men vi vurderede at det nok var det klogeste, så måtte vi leve med en flad mark og en masse campingvogne.

Så vi blev noget overraskede, da vi kom igennem skoven til campingpladsen.

Her kunne vi se hvad konsekvensen er af et land med så meget plads ude på landet. Campingpladsen bestod af måske 200 pladser. Alle med egen indkørsel som lignede en allé. Pladsen var på størrelse med men lille sommerhusgrund og omkranset af træer. Egen borde/bænkesæt og en bålplads.

Vis stort kort

Google Streetview har sågar været forbi, her er vores lejrplads for en nat.

Selvfølgelig ankom alle amerikanerne i deres biler, camperes mm. Men vi lå stort set ugeneret af nabopladserne, og vores lille to personers telt synede ikke af meget.

Det er nok det tætteste jeg kommer på at overnatte i naturen, uden egentlig at overnatte i naturen.

Den plads der var på den her campingplads står også i total skærende kontrast til oplevelsen af Chicago og alle skyskraberne, som vi skulle opleve nogle dage senere.

Mennesker der krydser din vej

2010-10-21T17:35:00.000+02:00

Andre kulturer er som oftest spændende og i hvert fald lærerige, hvis du åbner op for nye indtryk.
Jeg dyrker friluftsliv som min store rejsepassion, derfor møder jeg måske ikke helt så mange spændende mennesker, som min gode ven Nikolaj Witte, der rejser verden rundt med sit videokamera og laver film fra store dele af verden. Tjek hans film ud på www.rejseprogrammet.dk.

Men mit ophold i USA gav mig dog en række menneskelige indtryk. Jeg mødte nye spændende mennesker, mennesker der overrasker, som da vi passerede en landevej og den eneste bil i miles omkreds stopper op.

Straks tænker jeg - kontrol, og måske opdagede nationalparkens rangere vores ulovlige piratcampering i nationalparken, da vi forbavsede nåede frem til overnatningsplads nummer to og blev mødt af to mindre venlige personer og deres psykohund.

Der var vi i hvert fald ikke velkommen til at overnatte!
De havde booket hele den fine lejrplads og var ankommet i bil. Sådan kan USA så også være og vi lærte noget om hvorfor der var så få vandrere på ruten - Labans "Hvor skal vi sove i nat" kørte på repeat i baghovedet.

I nationalparken var der måske 50 km mellem campingpladserne. Mellem de primitive overnatningspladser, var der knapt 20 kilometers mellemrum. De kunne bookes og SKULLE bookes hjemmefra. I dette tilfælde af to mænd og deres monsterdog, som skulle ud og luftes mens ejermanden kunne sidde i sin campingstol og nye en lille bajer.
Således gik det til at vi måtte tage en nat i skovbunden.

'Leave no trace' er et af de gode friluftslogans. Så blev den ged barberet.

Tilbage til manden i bilen der stoppede midt på den ellers øde vej.Han var ingen Ranger eller lokal sherif.Manden var blot opvokset på egnen, nu bosat i Oregon. Men hjemme på ferie. Vi fik en lang sludder for en sladder og han havde selv vandret "vores" trail i juni måned.

Sådan er amerikanerne nemlig også. Yderst snakkesagelige og skal ofte fortælle os en historie fra deres hverdag. Det er jo ikke hver dag to vandrere fra Danmark passerer den øde vej bilen netop kommer cruisende ned ad.

Stor, større, vildere og lidt skuffende

2010-10-18T20:07:00.001+02:00

Mainstream produkter er bare sjovere at nørde i store amerikanske superkæder med tons af grej på hylderne.

Selvfølgelig er nicherne også til stede over there, men her er internettet igen bare federe at bruge end at støve rundt efter butikker du ikke aner hvor ligger.

Det er min grejopfattelse af USA efter et par kombinerede friluftsture og familieferie derovre de sidste par år.

Jeg var så heldig på andensidste dagen af en vandretur, at støde ind i et 24 timers adventure race i Wisconsin.
Når jeg spurgte nogle af arrangørerne ind til grejbutikker. Så pegede de enstemmigt på REI.

REI er en kæmpe kæde med rigtig meget grej fra alle de store producenter. Men det mest innovative var faktisk et par af deres egne designs. Mere om det en anden dag.

De små nicheprægede produkter er ikke altid lige nemme at finde på gaden.

Derfor rejste jeg måske lidt skuffet hjem derfra. Men også kun lidt, for de fede nicheprodukter findes stadig. I webshops og med anmeldelser på diverse webzines og youtube.

Længe leve netjournalistikken i hånden på bloggere og youtubere. Prøv lige at se på kvaliteten af de få men ret gode danske blogs i den niche jeg selv beskæftiger mig med.

Det kan gennemsnitligt fint hamle op med f.eks. politiken.dks (det er med vilje jeg ikke linker til politiken.dk, jeg vil gerne skåne jer for den elendige kvalitet der oftest kommer ud af deres grej guides og håbløse overfladiske videoer). sektioner med vejledning i vedligeholdelse af mtb, valg af løbesko eller "introduktion" til barfodsløb.

Og så blev jeg alligevel imponeret
Men selv de store producenter er nogle gange for vilde i USA, i hvert fald når vi kommer fra lille snollede Europa

Mountain House er en producent af frysetørret føde til friluftsfolket. Du finder det bl.a. hos Friluftsland. Deres mad er faktisk glimrende og prissat en anelse lavere, da deres portioner mætter 1½ (og ikke to som de skriver) person, end konkurrenten Real, som kun giver en enkelt portion.

Mums filibaba

Igen var jeg i REI for at købe ind til turen. Der var det vildeste udvalg af retter. Jeg vil løbende komme med et par anmeldelser på bloggen som inspiration til dig der skal til USA og vandre.
Mange af varianterne findes simpelthen ikke i Europa. Det er lidt ærgerligt.

Mest imponeret var vi, da vi åbnede pakken med kyllingebryst og kartoffelmos.

Der var sgu to stk kyllingebryst. Full size og frysetørret i posen. Mega crazy. Og de smagte faktisk ok og konsistensen var i top, undtaget en lille del i midten hvor vandet ikke var trængt ind.

De lover kyllingebryst
og vi fik kyllingebryst
så bliver frysetørret mad næsten ikke sjovere

Men også kun næsten, for jeg har en lille pakke med hjem,
som skal testes på tur med nogle gode venner her hen over vinteren på et tidspunkt

For en grejnørd er en rejse til USA ensbetydende med en tur i de store butikskæder, men som oftest vil du spilde tiden med at gå i de mindre butikker. Udvalget er ens og de store har bare meget mere.

Med mindre du lige kender en konkret nichebutik. De findes nemlig også. Indtil nu har jeg dog kun fundet en cykelbutik, som f.eks. havde et mint condition eksemplar af tåclips som profferne kørte rundt med i touren inden klikpedalerne tog over. Det var nørdet - pris $ 199,-. Når jeg engang bygger en gammel stålramme op skal jeg helt sikkert have sådan et par!

Hænger du på endnu???

2010-10-17T23:26:00.005+02:00

Ja ja jeg ved det godt. En blog er kun sjov at følge med på hvis der også kommer et indlæg i ny og næ. Ja faktisk gerne flere om ugen.

Så undskyld til den tidligere så trofaste læser.

Jeg kunne skrive et længere indlæg om mine mange manglende indlæg. Næsten en måned er gået siden du sidst hørte fra mig.

Velkommen til en amerikansk nationalpark
Ind imellem ryster jeg altså lidt på hovedet, mens jeg nyder den ellers flotte natur

Men af frygt for en regn af tudekiks, som når Shu Bi Dua spiller den med hvalen, skal du slippe for dårlige undskyldninger.

Ingen dårlige undskyldninger
Jeg vil blot nøjes med at konstatere, at jeg er blevet småfed, har fået en klam lille dunk på maven og været i USA, hvor jeg har testet en række dimser til outdoor folket, fået nye adventure race venner, set lidt for mange håbløse kortholdere og piratcamperet blandt dræberegern og gale jægere i en amerikansk nationalpark.

Så stay tuned. Så kommer der en masse godter her på bloggen, som i den grad er spillevende igen, mellem mine nu ganske strukturerede træningspas for at forbrænde al cheesecaken fra USA.

Top 1 over ting det er dumt at glemme

2010-09-21T01:00:00.000+02:00

Var på vandretur med min kæreste for nylig.

Det var skønt at komme ud og vandre mere end blot en kort endagstur.

Vi kørte en tur ned i de sydfynske alper og fik lidt frisk luft og en god nats søvn i teltet.

Men det var lang tid siden vi sidst havde været af sted, jeg havde fået den lettere tosset ide, at jeg ville se at få afsluttet mit universitetsstudie, som har stået på on-off siden 1998.
Sikkert en fornuftig beslutning, men det kostede mig så en sommer med snuden mere i bøgerne end på cyklen, i skoven mm.

Nå ja og så en lidt forsømt blog.

Lidt rusten på udrustningen, det var jeg åbenbart blevet, for da Marianne bliver øm på hælen må vi kigge langt efter den sportstape vi ellers altid har med.
Du kan ofte undgå selve vablen, hvis du tager dig tid til at sætte sportstape på, med det samme du mærker den mindste irritation eller ømhed.

På længere vandreture eller løbeture, så sætter jeg faktisk tape på allerede inden foden kommer i støvlen. Jeg kender efterhånden forden og ved hvor det som oftest bliver ømt.

Nå men på denne famøse vandretur var gode råd dyre. Havde vi så bare et lille plaster med? Nix.

Men vandrestavene havde vi husket. Og på min vandrestav sidder altid nogle meter gaffatape. Så i mangel på bedre fik vi tapet hælen op med rå gaffa. Gaffa'en virkede egentlig udmærket, men næste gang har vi nok alligevel husket sportstapen. Turen kunne fortsætte og vi kunne grine lidt af det hele på vejen hjem mod Jylland.

Test: Kortlomme-skulderstropholder

2010-09-13T21:31:00.007+02:00

Måske bloggens billigste stykke grej som er blevet anmeldt til dato.

For at skåne mine kort på vandretur, pakker jeg dem altid ned i en kortlome. Jeg har testet en del gennem tiden, og altid med det samme lille problem.

Hvor filan gør jeg af mit kort når jeg ikke lige har behov for at have snuden begravet dybt i stier, bevoksningsgrænser og højdekurver.

Kortet må jo også gerne være lige ved hånden når jeg skal bruge det. Kortet må i kortlommen også gerne være sat fast til f.eks. rygsækken, så jeg ikke lige taber det ud af en bukselomme. Ikke at jeg nogen sinde har gjort det. Men jeg har hørt historien om en der kendte een, der engang havde...

Løsningen er for mig blevet en kortlomme, hvor jeg kan have en snor eller webbing i. Pt. bruger jeg en model fra Sea to Summit, som ikke koster alverden. Har den i to størrelser. En lige til A4 og en i nummeret større.

Kortommen kan bindes fast til rygsækken og kan ydermere rulles. Det sidste er en nødvendighed for at min lille grejtest her.

Så til sagen
På tur med rygsæk har jeg et simpelt lille stykke elastiksnor bundet fast et sted på skulderremmen af min rygsæk. Når jeg ruller min kortlomme sammen kan den lige sættes fast i elastiksnoren, og skal jeg kigge kort er det hurtigt lige at hive det frem.

Ideen er enhåndsbetjent og kortet sidder ikke i vejen når jeg bare vandrer og nyder udsigten eller sveden der drypper op ad bjerget. Løsningen er letvægts og super nem når først elastikken er bundet i rette størrelse.

Det kan være en fordel at kortlommen har en eller anden anordning, der kan forhindre den sammenrullede kortlomme i at glide ud af elastikken, som det kunne tænkes, hvis du havde et kort der blot var lamineret med blødt plast.

Til vandring, alt i alt en super smart måde at lægge kortet til side på for at opleve naturen.

Du skal være meget velkommen til at snuppe ideen til din næste tur, ligesom jeg selv stjal ideen fra en god ven jeg var på vandretur med en gang for længe siden på en fjen fjern sti i Sverige.

Presenting Mr. Mikkel 'singletrack.dk' Nørgaard

2010-09-08T00:55:00.000+02:00

Det her internet er nogen gange en skøn ting.

Seneste glade eksempel er en uopfordret mail jeg fik. Ikke en af de der på gebrokkent engelsk som lover guld og grønne skove, hvis bare du sender din X.O bagskifter, carbonstel og præmiepenge til Namibia.

Nej jeg fik en mail her den anden dag. Poul Krebs ville have skrevet om hvordan den var uden rude og med håndskrift.

For mig var det en ny internet bekendt, som jeg ikke kendte endnu.
Vi skrev lidt frem og tilbage.

Mikkel, som min nye mailkammerat hedder, kører et dansk MTB site og jeg skriver en hel del om bl.a. MTB-grej, så det var nu meget hyggeligt.

Mikkels site, synes jeg selv, udmærker sig ved at han skriver nyt når dansken kører world cup, giver info om nye fede spor i landet for de tohjulede og så har han et fint forum på siden.

Jeg har stillet Mikkel et par spørgsmål, og det er der kommet dette lille interview ud af, hvor Mikkel selv fortæller mere om sitet: singletrack.dk, som du selvfølgelig også lige skal lægge vejen forbi.

Hej Mikkel, kan du ikke præsentere dig selv for læserne på bloggen?

Jamen det vil jeg da. Og tak fordi du vil ligge lidt spalte plads til Bjarke. Mit fulde navn er Mikkel Brinch Nørgaard og jeg er 34år gammel, jeg bor på Nørrebro i andelslejlighed med min kæreste Joan og en dejlig nyfødt dreng på kun 2 uger. Jeg er oprindelig fra Kolding, uddannet maskinarbejder, men har siden hen været vidt omkring jobmæssig. Har kørt MTB siden 1993, så en del støv i lungerne er det da blevet til ;o)

Jeg startede op for www.mtbtracks.dk for en del år siden, målet var at indsamle og kortlægge alle MTB spor og områder i DK. Da jeg startede på projektet vidste jeg kun meget meget lidt om opsætning af hjemmesider og det har da også taget mange hovedbrud og dage/weekender foran PC'en. Men støt og rolig blev jeg mere og mere erfaren i metien.

Singletrack.dk - Hvor kommer ideen til siden fra?

Jeg havde længe tænkt på at MTB Danmark manglede en form for fælles samlingsted på nettet. Der var og er fortsat en del velbesøgte klubhjemmesider som fungerer fint til det formål de er sat op til. I første omgang var planen at udbygge mtbtracks.dk til det singletrack.dk er i dag. Men det skulle jo gå anderledes. Da domænet singletrack.dk blev ledigt tænkte jeg at dette var et fedt domæne til formålet.

Intereressen for sitet har været overvældende føler jeg selv, på blot 9 mdr. har sitet fået i omegnen af 900 registrerede bruger og besøgs antallet er i den grad positivt, i august måned overskred vi faktist den trafik mængde vi betaler for på vores server. Tak skal i have for jeres support alle singletrackers!

Du kalder siden for brugernes eget community. Vil i udkonkurrere facebook?

He he, planen er ikke at udkonkurrere nogle som helst men blot skabe et fælles tilbud for danske MTB'er. Det helt store mål for siden er at få lavet en side, som alle MTB'ere kan have gavn af, lige meget hvilken information de søger. Jeg ønsker at samle alt relevant information, dvs. spor, forum, klubber, private blogs, løb, events, links, produkttest, løbs resultater, fotos og alt hvad man nu søger. Det er et kæmpe arbejde og jeg bliver nok aldrig færdig ;o) Det jeg mener med brugernes eget Community ligger rent faktisk i alle disse funktioner, et community/fælleskab er bedst når folk yder noget til det. Hvis Søren opretter en event eller kommer med et forslag til et nyt spor ja så kan Matias have glæde af det og omvendt.

Jeg kan se at i skriver om mtb spor i hele landet. Hvor kommer den infomation fra? Cykler i selv land og rige rundt og tester spor i Roskilde og Silkeborg?

På det sidste har nogle stykker fra redaktionen på singletrack.dk skrevet artikler fra forskellig spor de har besøgt rundt omkring i landet. Mht. til oversigtskortet over MTB spor og områder - www.singletrack.dk/mtb-sager/mtb-spor-i-danmark - så er ca. 85% af dem der tidligere lå på mtbtracks.dk En del af informationerne, billederne og GPS spor har jeg selv stået for at indsamle i årernes løb, men samtidigt skal jeg huske at takke de rigtig rigtig mange frivillige, der ligeledes har ydet en stor hjælp med at kortlægge DK for MTB spor. Der er stor forskel i beskrivelserne på kortet, nogle er ganske enkelt blot en GPS fil fra sporet med et tilhørende link til Skov Og Naturstyrelsens hjemmeside hvor man kan finde en officiel folder, hvis det er et officiel spor. Andre beskrivelser har hele rouladen, GPS spor, fine billeder, lang beskrivelse og bruger ratings.

Tak fordi du tog dig tid til at svare lidt på spørgsmål. Jeg håber nogle af bloggens brugere smutter en tur forbi din fine side. Specielt reportager fra løb og nyheder om tiltag på de mange singletrack rundtt om i landet synes jeg er rigtig godt præsenteret.

Røven i vandskorpen

2010-09-03T19:43:00.003+02:00

Når jeg selv blogger, er det meget naturligt, at min RSS reader kører med en lang række af andre blogs. Til min egen overraskelse er der efterhånden en del triatleter tilknyttet.
Sjovt fordi jeg aldrig har ejet en enkelstartscykel (har dog haft tribøjle på raceren i mine unge dage da det var moden). Og det der med at svømme. For dælan jeg er elendig til det og kan ikke holde røven i vandskorpen, finde ud af ikke at trække vejret under vandet, eller for den sags skyld svømme særligt hurtigt.

Men en af de blogs jeg følger er DC Rainmaker, en fyr der skriver om løst og fast. Også længere artikler om grej.

Lige pt. har han lanceret en smart lille konkurrence på bloggen. Du og jeg har muligheden for at vinde et Garmin 310XT løbeur.

Og for at komme ud til så mange som muligt opstiller han, lidt smart, betingelserne for at deltage. Alle kan deltage, men ved at sprede kendskabet til hans blog kan man deltage med op til tre lodder.

Hep hey - der fik Mr. DC Rainmaker mig til at skrive om hans blog og konkurrence. Flere besøgende til hans blog, for du vil vel også gerne have chancen for at vinde sådan et fikst ur ik'?

Nu er jeg i hvert fald i puljen med tre lodder, da jeg har spredt budskabet her og på twitter. Desuden lægger jeg hans metode i skuffen og hiver den frem ved en senere lejlighed.

Hvis nu det var min webshop

2010-09-02T17:50:00.001+02:00

Selv om jeg pt. har lidt travlt og i må nøjes med en lidt mindre strøm af ord fra mit tastetur, så er i dag oplagt til en lille opdatering. Ikke mindst fordi jeg netop sidder og nørkler med marketing og branding på nettet, når jeg ikke lige skriver her.

Så med hovedet kørt i stilling til tanker omkring emnet, så er det at jeg tænker:

"Hvis nu det var min webshop, så ville jeg..."
På outsite.org, hvor der debatteres friluftsliv har Bjergkæden netop lanceret en nyhed om alle deres fede vinternyheder fra Patagonia. Og se det er jo ret fedt nok. Jeg måtte i hvert fald lige se hvad Patagonia og Bjergkæden havde i godteposen.

Ferie i Chicago
Selvfølgelig skulle turen forbi Patagonia Store

Hvis Bjergkæden skulle komme forbi og læse med (hvilket i selvfølgelig gør, for i har da en Google Alert sat op), så tag mit indlæg som et godt råd og vær glade for at jeg valgte at bruge jer som case :-)

Jeg har desværre ikke pengene, men deres Special Edition Down Sweater jakke er sgu mega blæret. Ligner samme stoftype som Terra Novas kommende sindssygt lette telt er lavet i.

Sidespring. Tilbage til Bjergkædens reklame for de nye Patagonia varer og hvordan jeg ville have gjort, hvis det var min webshop.

Fokus venner - fokus
- Linket fra outsite.org linker til Bjergkædens forside. Men da nyheden handler om Patagonia, så send da den købelystne forbruger direkte til Patagonias nye varer.

- Første produkt vil få mest opmærksomhed. Her har Bjergkæden valgt en vinterhue og taste/stavefejl. Nå ja og udenfor mit vindue skinner solen og vinteren er ikke noget jeg tænker så meget over endnu. Jeg ved godt, at for butikkerne kommer varerne nu og der skiftes ud på hylderne. Men hey det er en webshop. I kan vælge mellem en lang række af produkter at lægge øverst. En "Fint vinter hue"??? Come on guys ;-)

Udflugt på amerikansk, i bil helt ud til naturen.
Smart når man har smadret menisken :-)

Hvad ville jeg have gjort?
- Jeg ville vælge at fokusere på et produkt jeg ved forbrugeren kan få glæde af i dag og resten af efteråret og vinteren.

- Jeg ville uden at blinke have sat Patagonia Down Sweater vesten øverst (men hey den er der kun til kvinder???) Vesten er fantastisk til den tid vi kommer ind i nu både på tur og i hverdagen. Jeg kommer med en anmeldelse af min senere på måneden, det er jeg næsten forpligtet til efter dette blogindlæg.

- Nu er vesten der kun til kvinder, så jeg ville ligeledes smide et produkt i samme kategori til herre op i toppen af nyhedslisten. Det kunne være R2 jakken eller R1 jakken (som jeg hellere havde set i pullover).

- Og så teksten kære Bjergkæden. Det er nu i har læseren på jeres site, så fang deres interesse med en god tekst. Det kunne være: "Et hit til efterårets kølige aftener...bla. bla." Vi mærker alle at det er blevet køligere om aftenen, vi kan relatere til beskrivelsen og bliver mindet om behovet for et nyt stykke grej der kan dække et aktuelt behov.

- Igen det er en webshop. Ikke et katalog i pap. Udnyt mediet - det kan virkelig gøres meget bedre. Og husk, i kan rette igen i teksten. I dag, i morgen eller når sneen daler ned. Der er selvfølgelig noget med udgifter til tekstforfatter, placeringer i Google mm. Men som udgangspunkt behøver teksten ikke være absolut.

- Til sidst ville jeg stille mig selv spørgsmålet: "Hvorfor forhandler jeg Patagonia?" Svaret må forbrugeren gerne kunne mærke og forholde sig til i forbindelse med besøget på jeres webshop. Så er chancen for at forbrugeren også skaber en relation til brandet noget større. Mangler i inspiration, så brug nettet og lyt til hvad forbrugerne siger om Patagonia. Lær af det og brug det i jeres kommunikation.

Brug for tekstforfatter eller strategi for de sociale medier?
tjek
www.PrikogPunktum.dk

Selvfed selvpromovering

Test: Monatauk Gnat gasbrænder

2010-08-26T19:00:00.002+02:00

Verdens letteste gasbrænder!

Vi presser os selv og vores grej på vandreture og adventure races.

Det stiller krav om at skidtet skal kunne holde til nogen tæsk, men ofte er det også en fordel med så lav vægt kontra stabilitet og funktionalitet som muligt.

Gasbrænderen er en af disse dimser som bare skal virke. Hver gang!

Men derfor kan man vel godt presse vægten til det yderste?
Det er nøjagtigt hvad producenten her har gjort.

48 gram vejer denne lille sag. Bygget af aluminium og selvfølgelig titanium.

Monatauk Gnat er utrolig flot at se på.
Samspillet mellem titanium og den gule alu er flot lavet og fint tænkt. Det får brænderen til at skille sig ud fra mængden på den fede måde.
Sammenlignet med Primus og MSR gasbrændere er den bare super flot. Snow Peak laver også nogle gode og lækre brændere.

Brænderen er beregnet til at skrue fast på toppen af en gasdåse, og en del af stabiliteten afhænger derfor også af gasdåsens størrelse og form.

Men brænderen i sig selv er overraskende stabil med sine tre ben til at balancere gryden på. Ikke sublim og ikke den mest stabile af de letvægtsbrændere jeg har testet gennem årene. Men for en trebenet udgave ligger den i toppen. Bestemt.

Gnat egner sig udemærket til lidt større gryder og jeg turde godt bruge den i apsis på teltet. Fire ben havde gjort den endnu mere stabil, men så havde den nok ikke længere været verdens pt letteste. Så det er rene spekulationer.

Mit eneste kritikpunkt på Gnats finish, er samlingerne der hvor de tre ben klappes ud er, at niplerne kunne være presset tættere sammen for en endnu bedre stabilitet.

Brænderen koger en liter vand i vindstille miljø på godt og vel tre minutter og min test i lettere vind sagde 3:42. Alt i alt udmærket og i samme niveau som konkurrenterne.

Du skal vælge en Gnat hvis du vil have høj lireffekt. Titanium og den gule farve er frækt!

Jeg har ikke fundet danske forhandlere, men bergzeit.de i Tyskland har den på lager. Prisen på € 60 er fair sammenlignet med at tilsvarende brændere i Danmark koster kr. 600,-

Twinbrother?
Min research, efter jeg modtog den lille lette brænder har desuden ledt mig på sporet af et identisk produkt fra en kinesisk fabrik.
Det er ikke et ukendt fænomen.
Jeg har dog ikke fundet en butik der kunne levere den konkurrerende brænder til DK, så det vil ikke være fair, at lade det få indflydelse på min anmeldelse af Gnat.

Monatauk Gnat - min endelige dom:

Brug den til:

Letvægtsvandring
eXtrem Maraton (tip: tøm en lille gasdåse næsten for gas)

Plusser

48 gram - World Champion
Frækt og lækkert design
Bedre til større gryder end mange af konkurrenterne

Minusser

Niplerne der samler dens tre ben er løse
Endnu ingen dansk forhandler

Tak til Monatauk for at stille brænderen til rådighed.

Test: GoLite Sarek hættetrøje

2010-08-23T06:56:00.001+02:00

Vi går en koldere tid i møde.

Det er blevet tid til at finde den langærmede trøje frem når jeg går en aftentur ved stranden.

Dagens test er således lidt off topic, og så alligevel spot on.

Da jeg for snart en del år siden fik mit første studiejob i friluftsindustrien, lærte jeg et nyt udtryk.

After Outdoor. Et begreb der dækker over tøj som producenterne af friluftsudstyr producerer til friluftsfolket, men som måske ikke lige står øverst på listen over tøj til 14 dage i fjeldet.

Det er dog ikke en dårlig ting som sådan.
Jeg oplever generelt, at dette 'After Outdoor' tøj har en god kvalitet og passer meget godt til en afslappet livsstil, men hvor fjällräven bukser og svedtransporterende t-shirts bliver lidt for meget outdoor.

GoLite Sarek Softshell er en hættetrøje lige efter mit 'After Outdoor'-hoved. På trods af at begrebet bliver sådan lidt belastende i længden. Så nu har jeg introduceret begrebet og så lader vi det ligge.

Sarek er en hættetrøje, lavet i 100% polyester og føles som en svagt opkradset mikrofleece. Nok til at være blød og yderst behagelig, men for lidt til at blive sådan vamset.
Den let glinsende overflade giver trøjen en rigtig lækker finish at se på. Og at den tillige er super behagelig at have på gør den bare mere tiltalende.

Trøjen er ikke teknisk syet på nogen måde, men med en gennemgående lynlås og hyggelige kængurolommer til at varme fingrene ved.

Pasformen er jeg måske en lille smule utilfreds med.
Du skal i hvert fald ikke have alt for korte arme.
Havde GoLite valgt at sætte mere elastik ved håndledet, så kunne det være ligemeget.
Men som trøjen er lige nu, så ryger ærmerne konstant ud over mine hænder til lettere irritation.

Men er du lidt langlemmet (jeg opfatter da selv mine arme som ca. normal af længde) så vil du nok få endnu større glæde af trøjen end jeg har.

GoLite kalder trøjen for en softshell.
Jeg har med vilje kaldt den en hættetrøje, for det er hvad jeg ser den som.
Godt nok er trøjen lettere vindafvisende.

Men uden tekniske detaljer og decideret produceret til en hyggestund ved bålet i baghaven eller stranden, så er den i min optik ikke en softshell du tager med i rygsækken.

Men til kølige aftener i efteråret, som er lige om hjørnet, der kunne GoLite Sarek sagentens gå hen og blive et hit.

GoLite grej forhandles af Outlandia

Pasta og baghjul i USA

2010-08-20T00:04:00.006+02:00

Webzine: adventureworldmagazineonline.com har bragt en beretning over to artikler fra adventureracet Untamed New England, hvor det danske hold Team Skandia Key Experience var ovre og vise amerikanerne hvordan man bl.a. spiser pasta.

Det blev til en flot andenplads til det danske hold, som bestod af Per Jessen, Bjørn Axelsen, Peter Villadsen og så selvfølgelig Super seje Sessel Elmstrøm, som jeg selv køre løb med for nogle år siden. Du har sgu rykket for vild Sessel siden dengang!

Giv dig tid til at læse hele artiklen, den er sgu meget godt skrevet.

Her er en lille teaser fra et tidspunkt i løbet, hvor holdet fører med ca. 20 minutter ned til nummer to og ankommer i kajak til skiftezonen, hvor der er pasta på menuen:

"I wish I had a video camera to capture the look on the firefighters’ faces: here was team of Danish adventure racers gobbling up a bowl of pasta, sauce, and salad, all topped with a brownie — in about 2 minutes flat. They were a blur in the Transition Area and sped off on their bikes before the 2nd place team even came off the river."

Klik her for hele historien

Annonce:
Mangler du grej til dit næste Adventure Race?
Kæmpe udsalg hos Wiggle. Løb og cykling. Klik her

Er du som Mette?

2010-08-18T00:18:00.005+02:00

Mette hvem spørger du sikkert med god grund?

Jeg tænker naturligvis på Mette Steffensen fra Orienteringsklubben OK Øst Birkerød.

Hvis du ikke kender Mette, så gør det ikke noget.
Men Mettes historie er værd at nævne og ikke mindst fremhæve.

Mettes bedrift
Mette Steffensen vandt i weekenden det danske mesterskab i MTBO for kvinder over 40 år. Med over 9 minutter ned til nummer to. Det var suverænt!

Men da mette kommer hjem og nørder kortet, det er noget man gør meget i orientering, ser hun, at hun har taget et ulovligt vejvalg.
Når vi kører med pulsen oppe og kortet sidder på styret og hopper og danser. Så kan det altså være svært at se om en sti slutter blindt få millimeter før en anden sti på kortet. Eller om stien fører hele vejen igennem til en ny sti.

Men det er ikke nogen undskyldning I MTBO må du altså IKKE køre på stier som ikke er på kortet, eller i skovbunden for den sags skyld.

Ægte Stolthed
Mette sidder hjemme med sin guldmedalje, stolthed og kaffe, da hun opdager at hun er kørt igennem en sti som ikke hæfter med den sti hun kører ud på.
Det er altså et ulovligt vejvalg som Mette har taget.
Nå ja, men i teorien, så kunne hun have vendt om, kørt af en anden sti og stadig have vundet. Hun havde jo hele 9 minutter ned til nummer to.
Nå ja, der var jo ingen der så det og medaljerne er jo uddelt.

Hvad ville du have gjort? Altså helt ærligt. Vi taler om en lille detalje. og et suverænt DM!

Men det gjorde Mette ikke. Mette henvendte sig til stævneledelsen og diskvalificerede sig selv.

Det er (og nu bander jeg) kraft edder satme rocker mega bad assjack FLOT gjort!

Tænk over den næste gang du står med pulsen højt oppe, tankerne kredser om at gøre det så godt som overhovedet muligt og du har ondt over alt og skal bare i mål.

Vi må bevare ånden
For en sport som orientering og ikke mindst adventure race. Den bygger på fairness og godt sportsmandship.
Lige så snart jeg hører om Mettes valg, tænker jeg på de gange jeg har bevæget mig ud på 'the dark side'. F.eks. da jeg befandt mig i skraveret område, altså ulovligt område, på et adventure race. Det var ikke bevidst, vi lavede et bom.

Men da jeg opdager hvor vi er tager jeg den hurtigste vej ud i forhold til næste post.
Det giver os en fordel at "snyde". Nok er vi ikke bevidst havnet i skraveret område, men da jeg opdager det, skal jeg selvfølgelig forklare holdet at vi kommer til at løbe tilbage ud igen for at tage den rigtige omvej udenom området. Men det gjorde jeg ikke.

Mettes historie minder mig om, at vores fede sport med orientering, MTBO og adventure race, den kan kun fungere, hvis vi spiller efter de skrevne og uskrevne regler.
Hvis vi spiller på fairness og godt sportsmanship.

Mette - vi er rigtig mange der kan lære af det du har gjort!

Fucus - ude af fokus

2010-08-16T18:24:00.003+02:00

Her gik det vist lige lidt for hurtigt for den gode grafiker.

Ærgerlig fejl, og så sende den ud til hele sit forhandlernetværk...

Billeder fra skilteskoven

2010-08-14T13:00:00.001+02:00

Som jeg skrev i dette indlæg.

Så er min tid lidt knap, og jeg poster måske nogle lidt hurtige og ikke så teksttunge indlæg her i august.
Men, men, men... du kan hjælpe til ved at sende din egen anmeldelse af et cool produkt og blive gæsteblogger på bjafle.dk.

Ellers følger her et par billeder fra en helt almindelig vandretur i Danmark.
Men nogle spøjse observationer i skilteskoven.

Den lille blå mand, som du sikkert også har kaldt ham.
Sjovt ikke, for faktisk er han jo hvid?

Flot kammerat.
Den officielle sti har fået lov at passere en PRIVAAAAAT sti, men stoppe op og spise sin mad eller nyde udsigten. Det skal man ikke prøve på.
Den grinte vi en hel del af, det er alligevel det sygeste af alle de privat-skilte jeg endnu har set.

Her ved jeg altså ikke om vi brød den lokale lov?
Nogen der kan oversætte???

Jow jow, vi så bestemt flottere udsigter end en kunstig sø og et nybygget villakvarter.
Men skulle nogen være i tvivl, så er dette den lokale udsigt.

Billederne stammer alle fra Alsstien og afstikkere deraf.

Slope og traditionel stelgeometri

2010-08-10T04:00:00.002+02:00

Tredje indlæg i føljetonen på bjafle.dk.

Det hele udspringer af at Malte skal have ny racercykel.
Og Malte vil gerne køre hurtigt! Faktisk skal han helst ikke overhales.

Jeg hjælper ham med at finde cykel, stelstørrelse og nu også en guide til at vælge rette stel med slope geometri, når han står med sine kropsmål og har fundet størrelsen i traditionel geometri.

Læs evt. Første og andet indlæg i føljetonen her:
Fem skarpe bud på en racer til ca. 14.000,-
Hvordan finder jeg min stelstørrelse?

Slope og traditionel stelgeometri
Når du kigger på overrøret på din racercykel.
Så vil røret enten være vandret, som du ser på billedet her. Eller det vil være skråt, ude af vatter. Slope er ikke en specifik hældning, men blot udtryk for at overrøret er mere eller mindre skråt.

Når du får et vejledende mål for det stel der passer til dig, så kommer det i traditionelle mål.
Målet du skal gå efter, er længden af sadelrøret målt fra midten af kranken og til toppen af sadelrøret.

Det er jo meget fint for en traditionel geometri.
Men for en cykel med slope, så vil sadelrøret jo være meget kortere og sadelpinden tilsvarende længere.
Men så passer vores resultater fra stelguides jo som nat og dag.
Derfor arbejder man med betegnelsen effektiv sadelrørslængde, eller på engelsk som du ofte vil støde på, så kaldes det for effective seat tube length.

Det er denne værdi du som udgangspunkt skal ud og finde for de slope stel du har kig på.
Jeg har her valgt at sætte eksemplet ind for den Colnago Ace som jeg henviste til i første indlæg:

Fremhævet med rød ser du nu denne virtuelle udmåling på effective top tube length.
Helt ude til venstre kan du derefter aflæse, at hvis vi holder os til ønsket om en str. 58 i traditionel geometri, så bliver det for en Colnago Ace til en str. 54.

Størrelsen kan sagtens være en anden for en anden slope ramme, men øvelsen for at finde frem til din størrelse er den samme.

Så skulle det vist også være det vi skal igennem for at komme frem til en brugbar cykel.

Vi kunne blive ved og ved og ved...
Det er klart at der stadig kan stilles mange flere spørgsmål til diverse indstillinger på cyklen.
Frempind, setback på sadelpind, placering af sadel eller bredde på styret.

Der er indstillinger som nogen højt og helligt vil hævde kun kan have et svar.
Jeg er nok mere pragmatisk og vil sige at en del præferencer kommer med erfaringen. F.eks. hvor oprejst eller foroverbøjet vil du sidde?
Hvad er din fornemmelse for kraftoverførsel kontra teorien?

Jeg tror også at sådanne indstillinger har noget med vane at gøre. Du kan altid justere efterfølgende, når man får noget mere erfaring med sin ramme og sin egen stil på cyklen.
Min sommerracer adskiller sig da i geometri fra min vinterditto. Min cross cykel har af indlysende årsager en helt anden indstilling, men kan da sagtens køres på på landevejen af den grund.

Få nu bare købt en cykel der passer. Kom ud og få vind i håret. Men husk for guds skyld den hjelm!!!
Så nørder vi frempinde og sadler en anden dag.

Hvordan finder jeg min stelstørrelse?

2010-08-10T00:30:00.004+02:00

I min lille "føljeton", hvor jeg her på bloggen hjælper min ven Miks ven Malte med at finde hans nye racercykel i prisklassen 12.000 til 14.000 kroner, er vi nu kommet til spørgsmålet om:

Hvordan finder jeg ud af hvilken cykelstørrelse jeg skal bruge?

Og svaret er slet ikke så lige til endda.
Eller rettere der er mange rigtige løsninger og få forkerte.

Billede lånt af www.competitivecyclist.com

Det vil være meget forkert blindt at stole på cykelhandleren.
Jeg har et stel hængende i kælderen, af ren og skær nostalgi. Jeg kørte på det da jeg var teenager. Købt ved en cykelhandler her i Aarhus, str. 61. Jeg er 175 høj!!! Men jeg vidste jo ikke bedre den gang. Da jeg senere investerede min børneopsparing i en ny, er det ikke noget under at jeg dengang syntes den var lidt lille.
Men jeg blev i længden glad for en cykel der passede i str.

Men går du til en cykelhandler du stoler på eller har fået anbefalet, så er det den hurtige vej til den rigtige str.

Skal du ud og handle på nettet?
Så vil jeg give dig tre valgmuligheder, hvilken du vælger er op til dig, dit mod og din samvittighed Jeg skal ikke fortælle dig hvad der er rigtigt eller forkert?

1: Gå ned til den lokale cykelhandler og køb dig en opmåling, hvis han vil sælge en sådan. Eller gå til et bikefit eller bikecorrection. Den sidste løsning er sikkert dyrest men skal du ud og handle cykel for x antal tusinde så???

Billede lånt af www.competitivecyclist.com

2: Tag ned til den lokale og prøv en cykel der minder om, eller måske lige nøjagtigt er den samme som du påtænker at købe på nettet. Smil, lad dine dollar, euro og svenske kroner hænge synligt ud af lommen.
Sig tak for fremvisningen og lusk hjem til din computer og log på nettet...

3: Gå på nettet og benyt nogle af de gratis tjenester der kan måle din anbefalede str.
Bikebusters er simpel: Stelguide
Competitive cyclist har en super detaljeret, som jeg selv har brugt til at justere lidt på frempinde og sadler på min og venners cykler. Du skal nok have en til at hjælpe dig med at måle op. Avanceret stelguide

Da jeg kun har Maltes højde 184cm og skridtlængde 88cm, så har jeg benyttet den simple stelguide og min sunde fornuft.
Så jeg vil som udgangspunkt sige at Malte skal ud og kigge på en cykel i str. 58, traditionel geometri.

Men hov. Flere af de cykler jeg linker til har jo Slope geometri.
Slope-hva-for-en-fisk?
Læs her hvad forskellen er på Slope og traditionel geometri er.

Den skal være hurtig!

2010-08-09T02:55:00.001+02:00

Jeg fik en mail fra en kammerat.
Hans ven skal til at pendle til og fra arbejde mm.
Om jeg kunne hjælpe med at vælge den rigtige cykel?

Jo det kunne jeg da godt. Tænkte først hen i retning af en cross cykel, kan jo bruges med bedre skærme til om vinteren.

Men så lød det også i mailen:
"Han vil gerne ha en racer cykel. Eneste krav....den skal være hurtig og han må ikke blive overhalet på vej der til....han er ret meget konkurrence menneske......prisleje: 12-14.000kr"

Bum bum. Så dropper vi lige den der med cross cykel, lidt bredere dæk og mere oprejst position.
Jeg tænkte på den gode Hr. Vetter, som netop har handlet pivfræk racer til træning, løb og pendling. Men den blev vist lidt dyrere??

Tilbage til racersegmentet.
Jeg vil jo ikke give et håbløst dårligt svar tilbage.
Men manden vil jo sikkert også gerne have ny cykel hurtigt.

Så jeg surfede i 30 minutter.
Når jeg kender en lang række af cykelpusher sites, så lød det som en fair deal.
Efter 30 minutter skulle jeg svare, som så blev til et blogindlæg, for at optimere min tid pt.

Jeg har derfor ikke:
Testet hele markedet.
- Men er sikker på at jeg har fundet et par gode alternativer

Nødvendigvis fundet cyklen til den allerbedste pris.
- Jeg har dog kigget flere steder

Ikke set på brugt.
- Det kræver næsten at jeg forpligter mig til at tage med ud og se på cykel, og det bliver så ikke i denne måned

Jeg har derimod fundet nogle bud på nettet og i lokale cykelbutikker her i Århus.

Colnago Con Amore
For mig er Colnago indbegrebet af italiener med stil.
Det er et dyrt mærke, men det er Cannondale og Specialized jo også.
Denne cykel er som den eneste sat op med Campagnolo. En Veloce gruppe.
Det er religionskrig, nogen vil hævde at veloce er under niveau sammenlignet med ultegra.
Det er smag og behag. Jeg kører Shimano på to af mine cykler og Campy på den sidste. Og har trods valget af Shimano, en stor forkærlighed til Camagnolo, som jeg også oplever som rigtig slidstærkt.

Billig tysk alu
Helt i den anden grøft er denne billige men bundsolide tyske Ghost.
Ikke meget fancy over den. Men sikkert stiv som bare fanden. Helt sikkert hurtig og prisen giver luft i budgettet til at købe et par rigtig fede sommerhjulsæt og bruge de der følger med til vinterbrug.

Race Ready Radon
Endnu en tysker. En kulfiber cykel med nogle ganske fornuftige hjulsæt, rigtig fine komponenter.
Her får du måske mest kulfibercykel for dine 14.000,-
Personligt synes jeg jo ikke at cyklen er noget designvidunder og om tyskerne har sjælen med i cykelproduktionen vil jeg godt stille spørgsmål ved, men den kan vi tage i kommentarsporet herunder.
Faktum er dog, at jeg har fundet en kampklar cykel til prisen, så må benene gøre resten af arbejdet.

Cube har fået en del ros
Her er vi nede i den lokale biks i Århus. Rask cykler har måske ikke ry for at være der de professionelle handler. Ikke desto mindre kender jeg flere der har valgt at købe deres cykel hos Rask.
De er ofte skarpe på prisen set i dansk sammenhæng og har modsat nethandel, et værksted hvor du kan gå ind med gear der driller eller andre ting.

Cannondale leveres med service
Jeg føler mig forpligtet til også at give et bud på bedste service.
Det er jo min kammerats ven jeg rådgiver her i indlægget og jeg ved jo ikke om han vægter lokal service højere end billig nethandel?
Jeg kan jo sagtens smide om mig med links til England og Tyskland, fordi jeg selv kan lave de fleste reparationer på cyklerne.
Cyklen her er ikke bedste bud til prisen. Men det er et super fedt alu stel med en driftsikker shimano 105 gruppe.
Linket er derimod til min lokale cykelpusher, hvor jeg har lært en del tricks, fået gode råd og stresset har fået min cykel ordnet dagen før et løb.

Jeg glemmer aldrig den dag jeg desperat manglede et dæk. Butikken havde det ikke på lager, men jeg kunne da komme forbi på hjemmeadressen efter lukketid og få et af cykelhandlerens egne dæk monteret. Det var fandme Spitze!
Så var jeg alligevel klar til adventure race dagen efter!

Så til Miks ven:
"Jeg håber du finder en cykel du bliver glad for i mange år fremover.
Husk pedaler, sko, lappegrej og en god rygsæk."

I andre må hjertens gerne følge op i kommentarsporet med gode råd og yderligere forvirring om hvad den bedste cykel til 12k-14k vil være?

Help save the readers

2010-08-05T22:46:00.001+02:00

Nogen gange indhenter hverdagen mig bare med sine kæmpe skridt.

Der er ved at være tilmeldingsfrist til DM i MTBO, hvis ikke datoen er overskredet.
Jeg må bare erkende at det pt ikke hænger sammen med den tid jeg har til træning.
Det er lidt sur røv, men sådan er det nogen gange. Og der kommer flere sjove løb og oplevelser i efteråret.

Min august måned er rimelig fcuk up i kalenderen.
Det bliver til en lang række all out løbeture og så må formen briste eller bære når jeg rammer september og får lidt bedre tid.

For bloggen betyder det også at overskudet ikke altid er der til de lange, dybdegående eller underfundige indlæg.

Det bliver et hurtigt link til en youtube video.

Men det kan DU sikkert gøre bedre!

Så den næste månedstid prøver jeg noget nyt her på bjafle.dk
Jeg inviterer gæstebloggere indenfor, hvis i altså vil har lyst.

Hvordan bliver jeg gæsteblogger?

Jeg forestiller mig at fokus er på grejanmeldelser
Du har prøvet et fedt stykke grej, men gider ikke det der med at vedligeholde en blog
Du har måske lyst til at prøve at skrive til et online publikum inden du selv åbner en blog

Jeg tilbyder dig 15 minutes of fame.
I hvert fald har bloggen hen ved 2000 unikke besøgende på en god måned.
Jer læsere skal jeg jo helst ikke miste blot fordi jeg lige har en presset måned.
Og ud over nogle forhåbentlig spændende gæstebloggere, tør jeg godt love guf til grejhjertet for enden af tunnellen.

Jeg glæder mig i hvert fald helt vildt til at sætte tryk på kedlerne i efteråret igen.

Men til gæstebloggeren, hvis jeg har fanget nogens opmærksomhed, så er her en vejledning som du skal følge for at komme på bloggen.

Jeg har som sagt lidt travlt, så jeg har ikke tid til at tjekke op på copyright mm på det du sender ind. Men lov mig nu, at sender du billeder med, så sørg for at have copyright eller lov til at bruge dem.
Men send meget gerne et billede med.
Skriv en anmeldelse på mellem 250 og 500 ord.
Læs lige teksten igennem to-tre gange inden du sender. Det behøver ikke være perfekt, men den må gerne være indbydende for læseren.
Vil du gerne have at vi linker fra din artikel og til din egen hjemmeside, din klubs hjemmeside eller måske dit adventure race teams hjemmeside. Så send linket med.

Send din anmeldelse til mig på bjafle@gmail.com

Min indre radar siger mig, at der vil være en eller to der skriver et indlæg, men nu får vi se.
Jeg fik i hvert fald fyldt en dag mere ud i august med dette indlæg.

Bike flashmob

2010-08-05T00:01:00.001+02:00

Den her er faktisk en meget fed flashmob.
I hvert fald gennemført og fordi den har cykler i hovedrollen, så kan den også få plads her på bloggen.

Skal du lige opdateres på hvad en flashmob er, så tjek wikipedia her.
Men vent lige med at klikke til efter du har set videoen her.

Sund fornuft, oplysning og så vælger jeg selv

2010-08-04T16:10:00.004+02:00

Det er ikke mange dage siden at jeg skrev om træningstøj, sved og giftstoffer.
Læs indlægget om antibakteriel behandling af tøj

Nu er historien så forsidestof på dr.dk med en politikker der vil forbyde stofferne.

Et af eksemplerne stammer fra sokker med sølvioner.
Jeg må jo medgive at det er super svært som forbruger at følge med i hvad hvilke produkter indeholder og hvad der er skadeligt og hvad der ikke er.

Som da x-socks kom frem på markedet med disse sølvioner og deres fantastiske egenskaber. Ingen sure sokker.

Jeg røg med på bølgen.
Nej hvor fedt løbesokker der ikke stinker.
Det var en bonus på en sok jeg i øvrigt også syntes sidder godt på foden.

Sølvioner lyder bare noget sundere end antibakteriel kemisk forbindelse.
Nu er spørgsmålet så bare om disse sølvioner egentlig bare er en eller anden kemisk forbindelse? Og i så fald om den er usund.

For surprise, der er jo også mange eksempler på at kemi kan skabe positive resultater for sundheden.

Men hvorfor har jeg behov for en sok der ikke stinker?
Jeg løber jo rundt i mudder til knæene, vandløb og skovens grimmeste mose!

Apropos mudder og bliver blogindlægget for højtideligt, så klik play and enjoy
Den er sgu meget spas den video!

Men en nærmest religiøs fanatisme omkring emnet tiltaler mig egentlig heller ikke.

Tror bare jeg ender i samme konklusion som for et par dage siden.

Giv mig åben information om risikoen ved den brugte kemi og lad mig så selv vælge de firmaer som jeg tror på gør mest for at mindske risikoen for at jeg, mine venner og de der producerer grejet tager mindst skade.

Der må være flere niche firmaer derude for friluftsfolket som gør et godt stykke arbejde, så kom frisk med flere henvisninger i kommentarsporet.

Derfor skifter Contador til Riis Cycling

2010-08-02T16:15:00.005+02:00

Riis Cycling har indkaldt til pressemøde i morgen eftermiddag.

Det er en offentlig hemmelighed, at Contador skifter til Riis Cycling i 2011.
Jeg lægger hovedet på bloggen og lægger mig i kølvandet på resten af mediestormen.

Til gengæld kan jeg helt eksklusivt bringe nyheden om hvorfor Contador skifter.

Og årsagen er selvfølgelig grejrelateret.
Dog ikke pga Specialized cykler.

Nej det er toppen den er gal med.

Contador, el Pistolero har fået nok. Nok af at være verdens bedste cykelrytter, men tvunget til at køre med en cykelkyse af grimmeste skuffe.

Jeg vil også køre med sådan en hjelm
...og Oakley briller får du også. Det' snyd Lance.

Den var gal allerede sidste år.
Hans knapt så gode ven Armstrong kørte rundt med den sejeste aerodynamiske hjelm fra sponsoren Giro.
Alt imens Contador måtte nøjes med snublekysen, ægget.
Kald den hvad du vil, men for en stilbevidst spaniak er det bare ikke godt nok.

Armstrong skred med hele holdet. Måske Vino kunne skaffe ham den fede hjelm?

Men da Giros team kom på besøg, var det med at finde en grimasse der kunne passe.

Ak og ve endnu en sæson med denne her sindsygt grimme hjelm.

Under touren prøvede Contador sågar at bytte med Andy Schlecks flotte gule Bell hjelm.

"Hey du Andy, når jeg nu snupper trøjen, får jeg så ikke hjelmen med?"

Men det gjorde han som bekendt ikke. Altså fik hjelmen. Trøjen den stjal han dog.

Løsningen, den kender vi imorgen ved denne tid.
Contador kører fra 2011 hos Riis og forhåbentlig får han så lov at køre med en hjelm med et fedt design, som det sig hør og bør for el Pistolero - aka krudttønden fra Operation Puerto!

Test: Tifosi Slip solbriller

2010-08-01T18:44:00.000+02:00

Det er næsten ved at blive lidt af en tradition, at jeg hvert år får muligheden for at teste og anmelde et nyt par solbriller.

I år var så heller ingen undtagelse.
Solbrillerne som pakkeposten kom med var et par Tifosi Slip.
Jeg kendte ikke det italienske mærke, så det første jeg gjorde var at få fakta på plads.

For Tifosi er fakta faktisk slet ikke så ringe endda.
- Brillerne er lavet i et materiale som er svært at ødelægge
- Brillerne kommer med hele fire sæt linser
- Solbrillerne har let indstillelige stænger
- Sidst men ikke mindst, så er prisen på kr. 399,- fordelagtig

In action
Brillernes helt store trækplaster er de fire linser. De er spot on til mig og mit temperament.
Der er klare glas til nightride, gule til regnvejr, de røde som minder en del om mine racing red fra Rudy Project og smoke, som er mørke til sommerens sol.

De røde er klart dem jeg bruger mest set hen over et helt år. Jeg elsker den kontrast det røde skær giver og så passer de bare godt til det gennemsnitslige danske vejr.

Alle sportsbriller bør leveres med mindst denne type linse! Så er det sagt!

Jeg tester påstanden
Søger du på brillerne på google vil du måske finde en foruroligende anmeldelse, hvor flere hævder at glassene knækker ved udskiftning.
Det skulle testes, så jeg har rimelig hårdhændet skiftet glas, og skiftet glas og skiftet endnu flere glas. Jeg kan sgu ikke få dem til at knække...

Pasformen er com si com sa
Som nævnt har brillerne fleksible stænger. Det virker rigtig godt.
Tifosi anbefaler denne briller også til kvinder. Måske det er fordi kvinder har meget smalle næser.
Jeg synes ikke selv jeg har en boksernæse. Men brillerne sidder meget højt på næsen og jeg er aldrig rigtig blevet tilfreds med pasformen.
Desværre tilbyder denne model ikke indstillelig næse dipedut.

Den manglende fleksibilitet betyder også at trækninger med kinderne får brillerne til at fise stort set op i panden på mig.
Du ved når du laver dræberfjæs op ad et stinkende hårdt bakkeinterval.

Min sidste indvending mod Tifosi Slip er udluftningen der er i toppen af linsen mellem linse og brillestel. I de foregående dage med mega megen sol giver det en ubehagelig lysgennemtrængning når jeg forsøger at kigge ud i toppen af synsfeltet.

Overall ser brillen altså rigtig fin ud.
Designet er lækkert, udvalget af linser er total i orden.
Prisen kan der heller ikke indvendes noget imod, når du ser på design, finish og udvalget af linser.

Personligt er jeg ikke meget for placeringen af udluftningen og har du alt andet end en smal næse vil du kunne få problemer med pasformen.

Heldigvis laver Tifosi en del forskellige solbriller, så der er flere muligheder at vælge mellem.

Se Tifosi sportsbriller her: tifosioptics.com eller hos energysport.dk

Test: Feedback Sports Ultimate Pro Elite reperationsstander til cyklen

2010-07-30T16:47:00.002+02:00

Mit store ønske juleaften var en reperationsstander til cyklen.

Jeg var mega træt af at have cyklerne hængende og dingle fra loftet når der skulle skrues, nørdes og renses.

Julemanden kom med et tilskud, og den store nørdejagt kunne begynde.

Jeg endte med at vælge en model fra Feedback Sports.
På råd fra en erfaren cykelmekanikker, valgte jeg mange andre mærker fra.
Ikke fordi de ikke duede, men fordi Feedback Sports gav 'good value for the money'.

Mekanismen der nemt lukker og åbnes omkring cyklens stel
eller drejes så den låser om sadelpinden.

Jeg havde en række krav til standeren.
- Den skulle have tre ben, for at kunne stå godt. Også på ujævnt underlag.
- Den skulle kunne pakkes sammen og komme med ud til løb.
- Den skulle være nem at håndtere.

Det sidste sendte mig lige lukt i armene på topmodellen.
Ups, da osse. Men jeg har ikke fortrudt min investering.

Min første længere videoanmeldelse her viser standeren fra dens bedste side.
Enjoy, og jeg vil meget gerne have kommentarer på det, at jeg nu vælger at videoanmelde på bloggen.

Annonce:
Køb Pro Elite modellen og andre modeller - klik her

Se Feedback Sports og Park Tool reperationsstander

I feel good - men stinker som en gnu

2010-07-26T08:21:00.000+02:00

Jeg begik den fejl den anden dag at løbe en tur midt i hedebølgen.

Men det var det eneste tidspunkt jeg kunne få det presset ind mellem resten af dagens gøremål.

Til hverdag lugter mit træningstøj bare almindeligt slemt.
Men her i varmen er den helt gal med specielt mine løbetrøjer.
Mit cykeltøj er ikke nær så slemt. Desværre fristes jeg til at sige. Hvorfor? forklarer jeg længere nede.

Mega bad assjack god stil
For det er faktisk helt ok, at jeg løber rundt og stinker som en gnu. Eller dufter som en mand. Det afhænger vel lidt af den vinkel jeg lægger på det.

Sagen er nemlig, at langt de fleste af mine løbetrøjer eller svedtransporterende syntetiske trøjer er produceret uden brug af miljøsvinende kemiske stoffer.

Naturen takker, min krop har vel også godt af det i længden. Og så må jeg leve med at tøjet kommer til at stinke langt hurtigere end tøj der er antibakterielt behandlet med grumme kemiske stoffer.

Jeg er ikke fanatisk, men lever efter reglen om, at kan jeg gøre noget godt, hvor jeg har valget. Jammen så gør jeg det gerne. Prisen spiller selvfølgelig også lidt ind. Men kun indtil jeg bliver stinkende rig - naturligvis haha.

Indrømmet, at lugten kan være en mindre gene på længere vandreture eller som den måned vi var i kajakken i 2008.

I relation til mit tidligere indlæg om cykelrelaterede t-shirts.
Så er denne her da også meget fed ik'?

Men tøjet kan jo skylles og vrides på de fleste længere ture.
Når det ikke lige er sommer og så pokkers varmt, så skifter jeg også bare de syntetiske ud med uld som kan klare mange flere dage uden at begynde og lugte rigtig slemt.

Desværre er der ikke så pokkers mange producenter af cykeltrøjer, der har fået øjnene op for at tøj kan produceres med knapt så skadelige lugthæmende materialer og i genbrugspolyester.

Jo flere producenter jo større er forskningen jo også i at udvikle et produkt der er lige så godt som de konventionelle.
Vi er i hvert fald på rette spor og firmaer som GoLite og Patagonia er blandt de store firmaer i forreste linie.
Flere små er dog også med og er værd at nævne. Det kunne være: atayne og yew clothing.

Kender du nogle små niche firmaer i sports- og outdoorbranchen, som har hjertet og viljen til at ville producere grej med mindst mulig skade på naturen.
Så må du meget gerne smide en kommentar så jeg og andre kan tjekke dem ud.

Le Tour tjekker ud

2010-07-25T14:17:00.001+02:00

Det er svært ikke at blive begejstret i dagene op til le Tour de France. Det vrimler med sitrende forventninger og Touren indeholder lidt af det hele.

Selv om jeg er en rigtig stor fan af forårsklassikkerne, så er le Tour altså også noget specielt.

Nu er det så slut for i år og jeg kan se tilbage på en Tour der havde et stort potentiale, nogle store højde punkter. Men bestemt også sine nedture.

Jeg dømmer derfor denne tour til at være middelmådig, men bestemt ikke kedelig. Nedturene er bare lidt for mange til at jeg for alvor kom op og ringe.

Min top ti over plusser og lidt minusser fra årets Tour de France

+ Fabian Cancellara - Den måde han kører tt og brosten på. Jeg bukker mig i støvet
- Fabian Cancellara - Hvis man er uopmærksom i sidevinden, så bliver man sat. Hvis man er uopmærksom på en glat vej, så venter feltet?!? Årets første håbløse beslutning.

+ Endnu ingen dopingafsløringer. Jeg vælger at tro på et renere felt.
- Dopingspøgelset der ikke vil forsvinde. Det er så ærgerligt at se et felt med ryttere fedtet ind i Fuentes sagen. Giv os nu den blodprøve Contador og co. Et træningsprogram fra nogen du ikke kender - tror du virkelig vi hopper på den Frank Schleck, mistroen smitter desværre af på din lillebror. Det er skide ærgerligt, men jeg er også blot et menneske og har svært ved at overgive mig helt i følelsernes magt på turen op ad Tourmalet...

+ Denne totalt nørdede analyse af Andys kædehop.
- At jeg ikke kan finde en journalist der har spurgt hovedpersonen selv om hvilken kædelinie han kørte med, eller om han skiftede gear i øjeblikket.

+ At cykelsporten alligevel har meget mere kant end fodbold, håndbold og curling tilsammen.

+ At franskmændende faktisk deltog i festivitassen med flotte resultater og god attitude.

+ At Jens Voigt kom til Paris. Det har han fortjent den gode tysker. Her fortæller han medlevende historien på engelsk lidt inde i videoen. Ham kommer jeg til at savne når han stopper.

+ At der er et nyt Tour de France næste år. Ikke meget er sluppet ud, men løbet har allerede på andendagen en ttt på 23 kilometer. Hvilket jeg glæder mig til, holdkørsel er en rigtig flot disciplin.

Det var så lige mine øjeblikke som jeg husker dem

Ses vi i Aldi?

2010-07-24T23:21:00.004+02:00

På et løbeforum så jeg en diskussion omkring en reklame fra Aldi. Fra engang i næste uge har de tilbud på en lille væskerygsæk, altså en lille løberygsæk, hvor der er plads til en drikkeblære og ikke meget andet.
Prisen er vist nok kr. 80,-

Jow jow, hvis du absolut vil kaste dine penge i havet. Så kan du da godt fise ned og købe den rygsæk.

Jeg har jo kun set billedet og hvad ved jeg egentlig om kvaliteten af en sådan væskerygsæk?

Jeg ved faktisk en del, har løbet med nogle stykker gennem årerne.

Jeg tror ikke på tanken om at alting bliver bedre og bedre jo dyrere det bliver.
Men jeg tror sgu heller ikke på at du for 80 kroner får en rygsæk hvor der er tænkt over hvordan pasformen er, jeg tror ikke på at blæren er antibakterielt behandlet og jeg tror slet ikke på at skidtet kan holde til at blive brugt.

Jeg fik på et tidspunkt mulighed for at teste to forskellige no-name væskerygsække. For begge var det en blandet landhandel. Jeg kunne da sagtens løbe et par ture med dem, men efter kort tid satte lynlåsen ud, så begyndte syningerne at falde fra hinanden og til sidst blev jeg faktisk lidt træt af tjansen som grejtester...

Jeg kan ikke se hvorfor Aldi med deres no-name kan præsentere os for noget bedre til den pris.
Men nu er tilbudet da givet videre til jer læsere.

Styrt og stærke sager

2010-07-21T15:15:00.000+02:00

Hviledag i touren inden det store slag på Tourmalet.

Jeg fandt lige denne video på youtube.
Det er en lang række af mere eller mindre vilde styrt fra tourens historie.

Så lad være med at se den hvis du ikke synes at cykelryttere der glider hen over rå asfalt er fedt.

Jeg ved faktisk ikke engang selv om jeg synes det er fedt, når jeg tænker på smerten hos rytteren.
Alligevel drages man lidt af det.

Ligesom når man er i skoven og styrter for vildt. Det er heldigvis længe siden jeg styrtede på landevejen.

Så snart vennerne er forsikret om at man er ok, så kommer alle de kække kommentarer om ens flyve-stil.

Hvordan transporterer i grej under AR?

2010-07-20T23:03:00.006+02:00

Først lige en lille undskyld til Thomas.
Din mail røg i to-do listen, jeg opdagede den først igen nu her til aften. Så her kommer mit indlæg som et svar til dig og gode råd og hjælp til andre.

Thomas er en af de mange der efterhånden skriver til mig og spørger om et eller andet omkring grej og træning.
Enten svarer jeg direkte tilbage, eller også bruger jeg spørgsmålet som inspiration til et blogindlæg.

Jeg har gjort det nemmere at finde min mailadresse gennem menupunktet ude til højre. Så du også kan sende et spørgsmål.

Thomas spørger til noget af det udstyr der skal med på et adventure race. Har vi det med hele vejen rundt og hvordan får vi f.eks. cykelhjelm med når vi løber eller løbesko når vi cykler eller står inliners.

Der er flere svar på spørgsmålet.

Først og fremmest, så slå ørene ud til briefing og læs roadbooken godt igennem.
Del opgaverne ud, sådan at nogen står med ansvaret for informationer omkring hvilket udstyr der skal medbringes hvornår.

Jeg har oftest stået for navigationen når vi har været afsted. Og min erfaring siger mig, at selv om man gerne vil vide alt, så kan navigationen være nok i sig selv.
Specielt hvis du før start stresser med vejvalg, laminering af kort og indtegning af tricky vejvalg sidst på løbet, hvor en streg vil være en velkommen hjælp når hovedet er gået i sleepmode.

Så råd nummer et:
Lyt og lær. Det vil være dumt at slæbe cykelsko med, hvis i må lade dem sidde på cyklen.
Det er dumt at lade cykelhjelmen hænge på en parkeret cykel, hvis i skal bruge den til klatring eller inliners undervejs.

Råd nummer to:
Adventure Race og barefootrunning er en dårlig cocktail.
Jeg mødte engang en racer der havde den mest mærkelige løbestil.
Hurtigt gik det heller ikke.

Da vi kom op til ham kunne vi se hvorfor.
Under den foregående cykeletape havde han spændt sine løbesko fast udenpå rygsækken. Fremme ved skiftezonen var der kun een løbesko tilbage.
Nu skulle der så løbes orienteringsløb i en løbesko og en dejlig hård cykelsko.

Det stå dig frit for at spænde ting fast på rygsækken. Men at tabe sin ene løbesko er virkelig nedtur. Et par solbriller kan man leve med at miste. Men sin ene løbesko?!
Jeg anbefaler at du hjemmefra overvejer og tjekker op på hvordan du vil pakke i de forskellige situationer
Selv er mine sko altid nede i rygsækken når de skal transporteres.

annonce
Køb Osprey Talon 11 løberygsæk med 30% rabat hos www.Bergfreunde.de

Spidsen af en jetjager er truet

2010-07-20T03:06:00.003+02:00

Jeg har fundet nyheden om et telt der vil få prisen på spidsen af en jetjager til at blegne.
Må jeg præsentere Terra Novas nyeste skud på stammen (vist nok en prototype)

Terra Nova er et engelsk mærke der bl.a. er kendt for at producere nogle lette telte.

Specielt på 1 personers teltene har firmaet udmærket sig.
Flere gange har de produceret hvad der har været vendens letteste to-lags telt.

2010 har nu vist sig ikke at være nogen undtagelse for den tradition.

Hold nu fast og bliv blæst væk hvis du har den mindste interesse i letvægtstelte.
Terra Nova laser ultra 1 er et telt til en person med baggage. Eller på adventure race, extrem maraton eller almindelig letvægtsvandring - så kan teltet snildt tage to personer som ligger tæt.
Størrelsen er ikke så anderledes end mange af de andre telte på markedet.

Anderledes er tilgengæld ydermaterialet.
Terra Nova kalder det for ultra. Specielt vil jeg kalde det. Det er gennemsigtigt, tyndt og vejer ingenting.

Vægten for hele herligheden er i minimumsopsætning sølle 496gram.
Yep under et halvt kilo. Vi taler om en bakke jordbær. Det er mega crazy.
I maksimum vægt opgives vægten til hele 580gram. Det er vel også til at leve med.

Så er der lige det med prisen.
Den skulle lande på ikke mindre end omkring £650. Det er næsten ligeså crazy som vægten.

Racegear.dk forhandler allerede et af Terra Novas tungere og billigere Laser modeller.
Hvis de tager Laser ultra 1 hjem når det kommer i serie produktion, så skal jeg nok lige presse Morten til at vi skal prøve at slå det op på plænen.

Indtil da er her en youtube video fra messen i tyskland, hvor teltet blev vist frem og selvfølgelig tog prisen for fedeste telt.

Man må ikke gå ned på gear Andy

2010-07-19T19:48:00.006+02:00

En floskel i cykelsporten og oplæg til et indlæg jeg ikke kan lade være med at skrive.

Danmark og lidt af resten af verden er på den anden ende pga. kæden der hoppede af på bjerget.

Jeg har selvfølgelig også min uforbeholdne mening.

Selvfølgelig er det ok at krudttønden fra Spanien kører da kæden hopper af.
Der er jo ikke tid til at stoppe op og spørge Andy om han pressede citronen og lavede et gearskifte der pressede geartransmissionen til det yderste.

Det er noget mere velkendt på mountainbike, at foretager du et uhensigtsmæssigt gearskifte på det forkerte tidspunkt, så er der altså stor risiko for grus i maskineriet. F. eks. en kæde der hopper af.

Jeg siger ikke det er det der sker for Andy Schleck.
Men det kunne være det der var sket.
Og hvad så, havde krudttønden ventet og spurgt til Andy om han selv var delvist skyld i uheldet, og Andy havde svaret "ja. Min fejl!" Skulle Andy så stoppe op og give krudttønden hans forspring tilbage?

Holdet er ikke kun de ni ryttere.
Holdet er også sportsdirektører, massører, læger, Fuentes og selvfølgelig mekanikkerne, samt udstyret som der nørdes igen og igen.

Disse faktorer får også ros når sejren køres i hus.
Men hvad nu hvis det var en mekanikkerfejl der gjorde at gearet ikke kunne holde hele etapen?
Eller at udstyret havde en fejl, så lige netop denne klinge havde svært ved at klare makspresset?
Skal udstyret så ikke også indgå som en naturlig del af gamet?

Sjovt er det i øvrigt at både Riis Cycling og Alexandra Vinukorovs hold satser hele butikken på SRAM, og sørme om ikke også begge kører Specialized.

Der er så mange ubekendte, men specielt spørgsmålet om Andy foretog gearskifte omkring uheldet synes jeg er mega spændende.
Det synes journalisterne åbenbart ikke???

Men altså. Kør for satan kør. Og det gjorde de.
Jeg syntes et kort øjeblik at krudttønden tøvede, mens Sanchez tog en beslutning om at køre.

Væk var trøjen, journalisterne spørger og aktørerne snakker løs.
Hvad jeg bed mærke i var:

Krudttønden hævder at han ikke så der var uheld hos Schleck.
Det er en kæmpe løgn. Men hey, jeg har aldrig stolet på pistolmanden fra Spanien aka krudttønden!

Riis siger at han ikke ville have kørt.
Nej det er også rigtigt Riis har jo altid gjort det etisk rigtige.
Den lille spejderdreng.

Basso røg ud da der ikke var anden vej.
Frank "Fuentes" fik lov at blive for ellers var lillebror skredet allerede dengang.

DopersSuck.com

Nu skal indlægget her ikke handle om doping eller ej. Måske jeg roder mig ud i sådan et indlæg en anden dag...

Men mere min tanke om hvorvidt der var tale om en gearskiftefejl fra Andy Schleck?

Og selvfølgelig min holdning om, at de selvfølgelig skulle køre ræs på bjerget.
Som de gjorde på 3. etape og burde have gjort på 2. etape.

Enig eller uenig, så er jeg altid klar på en kommentar eller to.

Heldigvis ikke en grejtest

2010-07-19T03:33:00.003+02:00

Jeg elsker at teste nyt grej.

Tænk sig et påskud til at komme ud i naturen hvad enten det er trail running, vandretur, i kajakken eller på cykel.

Men denne nyhed der skulle være lige på trapperne, om den og hvornår den kommer til Danmark ved jeg desværre ikke, den har jeg altså ikke noget stort behov for at komme ud og teste.

Det er Care Plus der nu er klar med en flåt tester.

Nu kan du, straks efter du er blevet bidt, tage en test selv og finde ud af om det lille bæst har spyttet borelia infektion eller virus ind i din krop.
Får du en positiv test, så er det bare at komme til lægen med det samme og få påbegyndt behandling.

Jeg ville dog stadig holde øje med det velkendte mærke, hvor du bliver rød på str med en femmer, såfremt du har fået sygdommen.
Borelia er ikke til at spøge med, så vær opmærksom.

Men denne nye Tick Test er sgu godt nyt.
Jeg tænker at den må være fast inventar på spejderlejr mm. Hvor der er fuld fart over feltet og hvor børnene og de unge mennesker måske kan have lidt svært ved at huske at tjekke efter røde mærker i dagene efter et bid.

Så er der hele hysteriet omkring flåter (så er det jo heller ikke værre, bare man husker at tjekke.) De vil elske denne test.

Jeg tror sgu at markedet er spot on. En rigtig god vare at have på disken i butikkerne, eller lige inden betalingen i sin webshop, så fik i da også lige det tip med derude.

Test: Patagonia A/C shirt - skjorte

2010-07-17T03:24:00.003+02:00

Jeg har store problemer med at holde et præsentabelt ydre her i varmen. En traditionel bomulds t-shirt er gennemsvedt ven en enkelt tur over til naboen.

Så er det hjem i bad og skifte trøje igen igen.

Men jeg har fundet den næstbedste løsning.
Jeg har nemlig lige så svært ved at skubbe skyer for solen, som BP har det med at lukke hullet på bunden af havet (men det er en helt anden historie).
Når det så lykkedes mig, så sætter jeg mig gerne ud og nyder et glas vand.

Men 95% af tiden er her altså bare for varmt, og når jeg så alligevel skal se lettere præsentabel ud.

Så er der kun een løsning der dur, det er mine skjorter fra diverse friluftsbrands.

En af de helt store favoritter er en kortærmet fra Patagonia.
A/C shirt, som den hedder, er i 100% økologisk bomuld, er vævet i et bølgende mønster.
Altså således at stoffet ikke klistrer til huden, da det kun har kontakt nogle stede pga. det bølgene mønster.

Desuden er den meget luftig og en hed brise som når igennem stoffet er altså bedre end ingenting.

Pasformen er i et almindeligt fit. Det føles rimelig løst, når jeg er vandt til slim fit. Men fordi det er en rigtig sommer skjorte, så gør det mig ikke noget.
Og det er altså ikke et papkasse look du får i skjorten.

Som en ret gennemført detalje i det økologiske miljøbevidste design, så er knapperne lavet af kokosnød.
Rimelig meget hippie og alligevel ret cool!

Skjorten koster kr. 499,- og forhandles herhjemme af Bjergkæden og Spejder Sport. Desuden kan du handle hos patagonia.com. Her har du flere modeller at vælge mellem, men fragtprisen er høj.

En BGfitters syn på sadel-sagen

2010-07-16T16:25:00.004+02:00

Da jeg godt kunne bruge lidt indput på mit indlæg fra i går omkring valg af sadel til din cykel, så opfordrede jeg et par af mine venner til at kommentere på indlægget.

En af dem der meldte tilbage med et langt og brugbart svar, var min ven Thomas Bundgaard.

Thomas et MTB A-rytter og sidder lige nu og lader op til weekendens DM i mountainbike.
Noget af tiden brugte han så til at skrive et så langt indlæg, at jeg nu bringer det som gæsteindlæg her på bloggen.

Thomas er udover at være en hurtig herre på en cykel også uddannet BGfitter, som du også vil kunne læse ud af hans indlæg.

Har du kommentarer til indlægget, så tager vi hele snakken om at tilpasse og vælge en sadel i kommentarsporet til det oprindelige indlæg som du finder her:
Om at vælge den rette sadel, et indspark til fizik spine concept

Gæsteindlæg af Thomas Bundgaard tbmtb.dk:

Hej Bjarke
Har læst dit indlæg med stor fornøjelse.

Jeg er helt enig i dine overvejelser ang korrekt valg af sadelbredde og bølgepapmetoden er glimrende;) hos de fleste specializedforhandlere,benyttes samme metode,dog måles siddeknudeafstanden med vores såkaldte "ass-O-meter",men som laver samme job som bølgepappet;)

En tanken der er værd at overveje er din cykelposition. Først og fremmest: Mtb eller landevej?
Landevejspositionen er meget mere aggressiv,hvor mtbpositionen er mere oprejst. Det har indflydelse på om du sidder på breddeste punkt på dine siddeknuder,eller du har mere pres på de smallere beliggende skamben. Dvs. Aggressiv position = mindre afstand mellem knoglepunkterne.

Det ændre dog ikke på,at sadlen stadig skal støtte dine knoglepunkter mest og dermed tage pres væk fra mellemkødet,som ikke er skabt til at sidde på.
Hvis knoglepunkterne ikke er understøttet,kan det medfører følelsesløshed og i sidste ende impotens. Inden det forhåbentligt går så galt,har du fået et vink eller to med en vognstang!! Siddesår, unilaterale lændesmerter,knæproblemer,nedsat styrke i det ene ben kan alle være symptomer på forkert sadelvalg. Med andre ord, sadelvalget har afgørende effekt på din biomekanik.

Et sidste vigtig pointe - og her kommer min kommentar til Fizik ind - er at en rundrygget position,som Fizik mener er for de mest smidige ryttere=slangen,vil over tid have signifikant større risiko for at udvikle discogene smerter, bedre kendt som discusprolabs.

Desuden har du i denne position meget ringe udnyttelse af dine baller,som har stort potientale i din primære zone under pedaltrådet. Dvs forreste lårmuskel laver alt arbejdet uden synderlig hjælp fra ballen. Ved at vælge en sadel der understøtter dine knoglepunkter og samtidig tillader dig at rulle bækkenet fremad(kræver smidighed i haserne) uden at lukke af for blodtilførelsen og nerver til de reproduktive organer,vil du kunne optimere din ydeevne, øge komforten og reducere risikoen for skader.

Jeg siger hermed ikke at fizik laver dårlige sadler,bare at deres sadelvalg er bygget præcis modsat op i forhold til Specialized sadelprogram. Håber denne udvidet kommentar kan være behjælpelig med det korrekte sadelvalg.

Bedste hilsner
Thomas

Husk at kommentarer kan skrives under mit oprindelige indlæg om at finde den rette sadel.

Slå røven i sadlen

2010-07-15T21:59:00.003+02:00

Den kan ikke undværes, den fåes blød og rar eller hård som et loganbrød der har ligget i solen i flere dage.

Det er sadlen på din cykel jeg taler om.
I mange år gik jeg og troede at sadlen havde til formål at være så blød og behagelig som muligt.

Så købte jeg min første racer, og med den fulgte, hvad jeg opfattede som et torturinstrument.
Men jeg vænnede mig til den mindre bløde, smalle og skarpe nye følgesvend for mine ædlere dele.

Sidenhen har jeg sat røven i mange forskellige sadler. Nogle sidder stadig på en cykel, andre er sendt videre i systemet og en del ligger i en papkasse på værkstedet.

Men hvad er det der skal til for, at du kan gå ud og vælge den rette sadel til netop dig?
Skal den være bred, hård, blød eller en kombination?

Jeg er ikke engang sikker på at jeg selv er helt overbevist endnu om hvordan jeg vælger den rigtige. Ud over altså at prøve mig frem i ny og næ.

På raceren er jeg blevet rigtig glad for Specialized Toupe i en bredde på 130.

Jeg målte afstanden mellem mine siddeknogler ved at sætte mig på noget bølgepap.
Dernæst kunne jeg aflæse afstanden og så slutte mig frem til at ved den pågældende saddel anbefalede Specialized mig at vælge den med bredde 130 frem for den bredere 143.

Du skal sikre dig, at dine siddeknogler ikke kommer til at være på hver sin side af sadlen. Er de det, vil de ikke hvile på sadlen, med derimod blive presset fra hinanden og kunne give ømhed, smerter eller endnu værre.

Bølgepapmetoden har virket fint for mig. Dernæst afløses videnskab af learning by doing.

Lidt for smart markedsførring?
Men så er det jeg studser over en reklame for fi'zi:k på bagsiden af et tysk cykelmagasin.
Spine Concept kalder de det. Der er et foto af den gode Ivan Basso halvt fotomorphed som en slange.
Ja ja, en pokkers flot reklame. Men hvad har sadler med slanger at gøre og hvorfor er Hr. Basso nu pludselig en slange?

Jeg finder svaret på fi'zi:k's egen hjemmeside.

Selv om jeg ikke kan få alt til at virke derinde, så fortæller de mig hvordan jeg vælger min næste sadel fra fi'zi:k.

Som du kan se på billedet her, eller på hjemmesiden.
Så stiller du dig bare foroverbøjet. Alt efter hvor langt du kan bøje dig, så ved du hvilken sadel der passer til dig.

Ok, jeg er ikke uddannet indenfor den menneskelige anatomi. Er der nogen af jer læsere der er dette og som har noget klogt at sige til fizik og deres udmåling, så kom endelig med indspark i kommentarfeltet under blogindlæget.

Men jeg stiller mig endog meget spørgende overfor hvordan min smidighed i ryggen kan være så determinerende overfor valget af sadel.
Ikke mindst, når haserne også spiller en ikke uvæsentlig rolle i evnen til at kunne bukkes sig fremover med strakte ben?!?

Med min erfaring med afstanden mellem siddeknogler og sadelbredde, så kunne det jo være spændende at høre, om en person med stor smidighed og stor afstand mellem siddeknogler, vil føle sig veltilpas på en fizik arione?
Ifølge fiziks egen model ville det være tilfældet.
Min erfaringen ville sige - nej vedkommende vill sidde og spænde knoglerne ud mellem sadlen. Ikke på sadlen.

Uanset at jeg godt kan lide deres brand, deres sadler og design, så er jeg godt nok noget lunken ved deres markedsførring.

Når de smider sådan en funky side op med mulighed for selvdiagnosticering, så skal det altså også holde vand hvis nogen skulle få lyst til efterfølgende at smide en lille tudse efter en sadel som skulle passe til dem.

Nå ja og så kommer fizik i 2011 med sadler med en rille i midten. Lidt som hullet jeg kender fra min Specialized toupe. Måske sådan en sag skulle testes ved lejlighed.

Update: Har fået en BG fitters syn på sagen i et gæsteblogindlæg. Klik her

løbesko pulsure polar garmin

Torden og lynild

2010-07-12T20:13:00.003+02:00

Det er varmt. Meget varmt i øjeblikket.
Det er ikke min kop te Jeg er bedst under 23 grader.

I dag havde jeg derfor tjekket op med DMI for at få en så behagelig træning på raceren som muligt.
Afgang omkring kl 18. Varmt men lettere skyet.

Torden påbegyndes omkring kl 22.

Jow jow. Lidt små stænk nede omkring Odder. Rart, behageligt.
Men på vej op ad Malling Bjergevej bliver det ret mørkt.
Jeg når lige at putte solbrillerne om i baglommen.

Og så står det ellers ned i lårtykke stråler. Og vi taler altså lårbasser alá Fabian Cancellara.
Sekunder efter står himmel og hav i et. Vejen skyller væk under mig og lyn og torden fylder den nu kulsorte himmel.

Jeg dropper de planlagte bakkeintervaller og lister hjemover med bremsen trukket. Ikke at det hjælper særligt meget.

På de små snørklede veje er bilisterne dog rigtig flinke til at holde sig bag mig. Jeg kører sådan ca. midt på vejen for bare at have lidt vejgreb.
De sidder nok og nyder deres tørre sæder i bilen med et lille smil på læben.

Det er også helt ok, jeg selv synes egentlig også bare det er en sjov oplevelse. Kan ikke huske at have været ude på landevejen i noget så vildt regnvejr længe.
Med tanken på at jeg skal hjem og stege en engelsk bøf, nyder jeg den korte tur hjem i sommerregnen.

VM i MTB-O starter i dag

2010-07-11T03:16:00.004+02:00

Ja kommer du på bloggen efter kl 11, så er sprinten højest sandsynligt allerede afgjort.

Så kan du enten lære at starte dagen på Bjafle.dk, eller jeg kan lære at være ude i god tid med links til arrangementet.

Men der venter også fede oplevelser i de kommende dage.

En af de lidt nørdede ting ved MTB-O og orientering i det hele taget, er at deltagerne jp stempler posterne elektronisk.

Det betyder at du kan sidde og følge mellemtider og målgang online.
Og det er vi så nogen der gør, hvis vi alligevel sidder ved computeren.

Du kan følge VM i MTB-O på dette link.
http://mtbwoc2010.fpo.pt/

Desuden har Eriks Skovgaard Knudsen også en blog, hvor han har skrevet lidt om ugen op til, hvor de har trænet og vænnet sig til forholdene i Portugal. De har det vist også varmt dernede...
Eriks blog - klik her

Top fem over måder at bruge et cykelhjul på

2010-07-10T02:04:00.001+02:00

Dagens top fem er et frejdigt bud på fem måder hvorpå du kan bruge et cykelhjul til mere eller mindre heldige gerninger.

Nummer 5:
Ryster du også på hånden når du skal filme fra målstregen af en vigtigt afdeling af onsdags VM.
Så er her løsningen.

Nummer 4:
Lidt forvokset hjul, men dog stadig et hjul.
Kom nok nærmere med på dagens top fem pga. opfindsomheden.

Nummer 3:
Keder børnene sig i sommervarmen. Så er en tur i værkstedet og lidt modificering af et hjul en god gang underholdning.
Husk at en lille smule vind hjælper på succesen i sidste ende.

Nummer 2:
Har du endnu bedre tid - og lidt flere hjul til overs, så er det bare frem med bræder og søm.
Overlad design til børnenes fantasi. Det bliver det hele meget sjovere af.
Hvornår har en sæbekassebil ikke skabt glæde.
Bor i på toppen af en bakke, så er der næsten også garanti for lidt asfalteksem senere på dagen.

Nummer 1:
Se nu godt efter fra starten af dette klip, kun 2 sekunder inde.
Det kræver en arrig cykelrytter at passere målstregen, afmontere sit hjul og lange sådanne tæv ud til en forbløffet kollega.
Var det fodbold, havde de nok ikke byttet trøjer.

Det er jo bare et skide underlag?

2010-07-08T23:59:00.003+02:00

Havde i går den fornøjelse at nyde aftenvejret og grillmad i selskab med nogle venner.

De står overfor deres første længere vandretur.
Valget er faldet på Skotland og West Highland Way. Et område jeg selv har været i to gange.

Snakken om turen til Skotland gav mig en stor trang til at komme tilbage til området.
Der er noget helt fortryllende ved de mange sukkertoppe, som jeg kalder de skotske bjerge.
De er ikke specielt høje. Ben Nevis, som er højeste bjerg i Skotland er på 1344 meter.

Området giver gode muligheder for at vandre ved foden af bjergene. Men også masser af muligheder som at komme til tops og opleve flotte eksponerede scenerier. The Mamores, som en del af området hedder. Er meget oplagt til længere ture eller dagsture.

Udover selve Skotland, så brugte vi en stor del af aftenen på at snakke grej og udstyr til turen.
En af de ting som vennerne virkelig manglede, var et ordentlig liggeunderlag.

Så her kommer mine anbefalinger til et par forskellige måder at tænke sit soveunderlag på.

Generelt er der tre ting der kan betyde noget for valget af underlag.
Vægten, tykkelsen og så isoleringsevnen, som angives ved en R-værdi. Jo højere jo bedre.
Hvad der er en høj nok værdi for dig handler i høj grad om temperaturerne, din sovepose og hvor træt du er, om du har fået nok at spise mm.

Så brug R-værdien til at sammenligne med, men jeg vil ikke mene at du kan bruge den til udelukkende at vurdere om underlaget er isolerende nok til dit behov.

Alle de underlag jeg her gennemgår, vil jeg mene har en ordentlig kvalitet. Vil du have det endnu billigere, så slå et smut forbi Jysk eller Harald Nyborg...

Billig med god komfort:
Betyder prisen noget, men vil du også gerne have god kvalitet og et selvoppusteligt underlag at ligge på, så er mit bud et:
Asivik Ultralight 5.0
Et underlag der vil kunne bruges om vinteren. Det er 5 cm tykt. Det giver en god blød seng. Jeg er personligt ikke til så tykke underlag. Men da jeg efterhånden har været på tur med flere der sværger til dem og er glad for komforten, så læner jeg mig op af deres erfaringer og anbefaler underlaget til den prisfokuserede komfortjæger.

Men lad dig ikke snyde af navnet 'Ultralight'. Underlaget vejer 900g og det er i min verden langt fra let.

Asivik Ultralight 5.0
183 x 51 x 5cm
R-værdi: 4.6
Vægt: 900g
Pris: 499,- hos Spejder Sport

Allround selvoppusteligt
Bevæger vi os væk fra de helt tykke på 5cm, så kommer vi ned i en tykkelse der hedder 3,8cm.
De er de mest almindelige og dermed også med en del brands på markedet der byder sig til.
Jeg vil ikke gennemgå dem alle. Men fremhæve to muligheder, da det er her de fleste ender med at købe deres næste selvoppustelige underlag.

God pris og udemærket Nordisk
Jeg var lidt i tvivl her. Skulle jeg vælge et traditionelt Therm-a-rest underlag, eller den frække danske producent.
Nationalfølelsen og prisen vandt over megabranded.

Nordisk Thale 3,8

Et underlag der er lidt af det hele, uden at brillere på andet end prisen. Men vægter jeg både pris, vægt og r-værdi. Så mener jeg faktisk at Nordisk Thale er et underlag som vil kunne tilfredsstille rigtig mange friluftsentusiasters behov.
For sølle kr. 499,- får du et underlag der kan bruges det meste af året, samtidig med at det altså ikke vejer lige så meget som nogle af konkurrenternes

Nordisk Thale 3,8
185 x 51 x 3,8
R-værdi: 2,9
Vægt: 790g
Pris: 499,- set hos bl.a. Toursport

Imponeret over detaljerne
Det er faktisk lidt af en fejl, kan man sige, jeg har aldrig set eller testet dette underlag fra Pacific Outdoor. Jeg kommer til min personlige måde at sammensætte underlag på. Det er en del af forklaringen Den anden del af forklaringen skal findes i, at jeg til min forbavselse endnu ikke har været på tur med nogen som har benyttet dette underlag.
Se det kan så undre mig såre...

Ud fra specifikationerne er her altså noget af en klar vinder. Både i teknisk kunnen og i hjertet.

Underlaget er konstrueret med forskellig tykkelse, alt efter hvor der er mest behov for isolering i forhold til vores kropsbygninger. Torsoen har mere brug for beskyttelse end f.eks. vores ben.
Det sparer vægt og tykkelse på underlaget.
Alligevel er det velegnet til det meste fra forår til efterår.

Underlaget er tilmed produceret så miljøvenligt som det nu har været muligt. Skummet er bl.a. 40% palmeolie og en overside, der er genbrugspolyester, som vi har set det i mange år fra bl.a. Patagonia.

Jeg kan ikke sige meget andet end at I like, og håber på at få mulighed for sådan rigtig at teste et af disse underlag. Snart tak.

Pacific Outdoor Peak Oyl Lite Regular
185 x 51 x 2,5
R-værdi: 3-4 (afhængig af hvor på underlaget)
Vægt: 539g
Pris: 599,- set hos bl.a. Toursport

Min personlige kombi af underlag
Som rosinen i pølseenden kommer her min egen favorit.
Det er letvægtsvandring uden at gå på kompromis med komfort.

Til letvægts sommervandring bruger jeg kun et kort tyndt selvoppusteligt Prolite small fra Therm-a-rest.
Underlaget vejer sølle 310g, dækker min torso og giver mig en god nats søvn.
Er det lidt koldt eller klamt i bunden af teltet. Så ryger den tomme rygsæk ned under benene. Så bliver de også løftet en smule i løbet af natten.

Bliver det koldere i vejret, eller er vægten ikke tvingende nødvendig at holde nede, så supplerer jeg med et skumunderlag nedenunder. Det samme på ture i kajak, hvor der er god plads i pakrummet.

Rod i teltet.
Men du kan se to Prolite small oven på hver sit skumunderlag.
Tror billedet er fra stranden på Rømø.
På kajak rundt i Danmark for et par år siden.

Pt. er mit favoritunderlag af skum et z-lite, men har tidligere brugt et Ridge Rest. Begge er også fra therm-a-arest.

Ud over at give mig en mulighed af kombinationer alt efter vejr, komfort og vægtoptimeret fokus, så giver, det at medbringe et skumunderlag, mig en tryghed for at smide mit underlag ud på skærgårdens klipper, tæt på gnisterne fra bålet eller på en skovbund med spredte tårne.

Det er faktisk en detalje, som jeg ikke savnede de år hvor jeg brugte et traditionelt langt selvoppusteligt. Men efter at have fået rygsækken stjålet og derefter gentænkt grejindkøbene, er jeg blevet meget tilfreds med at have både skum og selvoppusteligt med på mange af mine ture.

Du kunne jo overveje at supplere dit selvoppustelige underlag med en lille skumsiddepude til pauserne?
Bare husk at få et med lukkede celler, så det ikke suger vand.

Z-lite skumulderlag:
183 x 51 x 2cm
R-værdi 2,2
Vægt: 425g
Pris: 299,- hos SpejderGear.dk

Prolite small:
119 x 51 x 2,5
R-værdi: 2,2
Vægt: 310g
Pris: 699,- hos Friluftsland

Jeg håber du kunne bruge gennemgangen til noget.
Har du selv gode erfaringer med et underlag eller kombination af underlag. Så er du MEGET velkommen til at smide en kommentar så andre læsere kan få glæde af netop dine erfaringer.

Og husk nu at komme ud og bruge dit grej ik'?

Crash replacement???

2010-07-08T05:29:00.000+02:00

Gud vide om Uvex tilbyder crash replacement?

En mindre tilfreds Cavendish kan man godt sige.
Kurt Asle Arvesen kalder ham på norsk TV for en Drittunge. Mega fedt udtryk jeg vil til at bruge noget mere, hvis altså ikke lige det var fordi Google oversætter ordet til 'Fuck Unge'!?!

Der er dælme ikke megen engelsk gentleman over ham i dag.
Det skulle da lige være hans mangel på lyst til at spurte om 4. pladsen. Så han overlod de grønne point til sine konkurrenter. Storsindet.

Tilbage til hjelmene.
Der er i dette nummer af det tyske magasin Roadbike, en test af 24 hjelme. Super spændende læsning. Ikke mindst omkring vægt og hjelmenes evne til at lufte ud omkring knolden.

De tester en mellempris hjelm og en tophjelm fra 12 mærker som Giro, Bell, Catlike, scott og flere.

Det spændende er, at hos flere mærker er der lidt eller slet ingen forskel på hjelmenes evne til udluftning. Og ikke altid sammenhæng mellem pris, vægt og udluftning.

Nå ja - og så fatter jeg altså stadig ikke de tåber der kører rundt derude i sommervarmen uden hjelm på. Jeg samler jer ikke op når i ligger der og raller rundt i grøften eller det der er værre.

F,eks. klarer Bells hjelm Lumen, til ca. kr 600,- sig overall bedre end den dyre variant Bell Sweep til ca. kr 1000,-. Sweep har en smule bedre udluftning, mens tyskerne finder både finish, indstillingsmuligheder og bærekomfort højere hos den prisbevidste model Lumen.

Lidt tankevækkende...

Konkurrence: Tre kom tættest på

2010-07-06T18:35:00.000+02:00

I den første lille konkurrence her på bjafle.dk, hvor vinderen af dagens Tour de France etape skulle gættes, kom ingen med den rigtige vinder Thor Hushovd.

Men hele tre personer have Fabian Cancellara som vinder.
Og med hans 6. plads kom han tættest på at vinde ud fra de bud der var afgivet.

Fordi jeg er så flink, lader jeg præmien gå til en af jer der kom tættest på.

I bedste cykelstil lavede jeg tre lodder og lod kæresten trække et op ad en drikkedunk.

Vinderen blev john7doe@gmail.com

Til lykke med et sæt Lezyne Metal Kit lappegrej og tilhørende dækjern.

Sponsoreret af Racegear.dk.

Det røde myrekondom

2010-07-06T13:29:00.001+02:00

...mens vi venter på brosten og krig på cyklerne, så sad jeg og nørdede lidt cykler.

Selv om jeg hverken har behovet, pengene eller nerverne til at køre rundt på en cykel til 80.000,- så kan jeg jo godt nyde billeder af proffernes cykler.

Det der dog gav mest respekt hos mig, var ikke så meget carbonstel til spidsen af en jetjager. Top hjulsæt ala Zipp 404, Sram Red geargruppe og SRM krank.

Nej jeg taber kæben når detaljerne bare spiller maks.
Tag selv et kig her i galleriet hos cyclingnews.com

Der er rigtig mange fine små detaljer.
Men at Nicki kører med røde myrekondomer pga. sit danske mesterskab. Det er da for blæret!

(note: Et myrekondom er et andet ord for den lille aludims man klemmer om kabelenderne for at undgå at kablet bliver flosset.)

Hold kæft han har en god røv!

2010-07-04T19:54:00.002+02:00

Sådan siger man bare ikke rigtig når kameraerne zoomer ind på rytterne i feltet.

Men hvad er det så jeg får tiden til at gå med mellem Ritters fortællinger om smerte på et bjerg, Jørgen Leths poetiske udlægning af Merckx' styrke eller Rolf Sørensens namedropping af tidligere konkurrenter og kolleger.
- Lad det være sagt. Jeg er faktisk rigtig godt underholdt af trekløveret. Ritter, Rolf og Leth.

Top fem over ting jeg har savlet over de to første dage med Le Tour:

Prøv lige at se de ben! En klasse kommentar. Og som sportsmand kan jeg ikke lade være med at betragte veltrimmede ben i feltet.

Trøjedesigns. Det er lige spændende hvert år at se på hvordan det er lykkedes, eller mislykkedes, for de enkelte teams at få noget smukt og æstetisk ud af deres sponsorlogos. Min dom over designs gemmer jeg til senere i Touren.

Hjelme. Igen en designkategori. Spezialized er bare ikke mig med den der horisontale åbning. Bell er anonym. Jeg kan egentlig godt lide den ene Uvex hjelm (tjek HTC, de kører med forskellige hjelme på holdet). BBB må jeg også indrømme se fin ud. BBB som brand opfatter jeg dog stadig som'udemærket, ingen bling bling og meget for pengene'.

Tilskuerne. Det er bare alt alt for vildt med så mange mennesker på en flad tour etape. Jeg håber de alle får en klappølse af reklamecaravanen. Det har de fortjent.

Armstrong. Lance Armstrong! Uanset hvad jeg har lyst til at mene om manden, hans brand, hans ego, hans twitter updates eller hans morgenmad gennem årene. Så har han X-Factor.

Gæt en støvet vinder

2010-07-03T21:25:00.000+02:00

Så fik vi skudt Touren i gang med et brag!

På tirsdag skal et af de mere spektakulære slag stå i Touren.

Det fejrer jeg med en lille konkurrence her på bloggen.

Jeg er simpelthen så betaget af både forårsklassikkerne og Touren.
I år skal Touren så igennem Arenbergskovene, som er kendt og berygtede for deres brosten, på Tourens tredje etape.

Det bliver et show uden lige.

Gæt hvem der kommer først over stregen efter turen igennem helvede i Nord.
Hvem har benene, taktikken og ikke mindst heldet til at undgå punkteringer?

Du kan vinde det nok fedeste sæt lappegrej der er på markedet pt.

Der er tale om Lezynes Metal kit lappegrej med selvklæbende lapper der rent faktisk holder. Og selvfølgelig uden de omdiskuterede falige dampe.

Desuden er der smidt et sæt dækjern med i posen.

Racegear.dk sponserer den fede præmie, som kan blive din.
Tusind tak til Racegear for at være med på spøgen.

Det eneste du skal gøre er at svare på spørgsmålet:

Hvem vinder 3. etape i Tour de France 2010?

Skriv dit svar i kommentarfeltet og husk din emailadresse, så jeg kan kontakte dig hvis du vinder.

Jeg skal have dit gæt inden tirsdag d. 6 juli 2010 klokken 12:00 for at du er med i konkurrencen.

Tour tid - Det bliver alt for vildt! Ikke mere fodbold.

2010-07-03T06:00:00.006+02:00

Så er det blevet den tid på året som vi cykeltosser har ventet på i næsten et år.

Uden forårsklassikkerne ville det være uudholdeligt.

Starten går på Tour de France og jeg er med hele vejen. Som jeg har været det år efter år.
Som teenager forlod jeg sommerferiens fodboldspil med vennerne for at gå hjem og se heltene cykle.

Det var dengang Touren endnu ikke var blevet folkeeje. Det var før ørnen fik vinger og barndommens helt store helt Rolf Sørensen grædende måtte forlade Touren med brækket kraveben og gul trøje.
Det var dengang valget stod mellem at bruge sparepengene på en Z trøje eller en Ariostea trøje.

Jeg valgte Ariostea trøjen som Rolf kørte i. Jeg har den stadig!

Hvem vinder?
Sejren går jo nok til krudttønden fra spanien.
Men så er der så mange andre spændende dueller i duellerne.

Hvad tror du bliver årets duel i Touren?

Gå nu væk myg...

2010-06-30T21:09:00.000+02:00

Du kender det sikkert alt alt for godt.

Solen skinner fra en skyfri himmel. Vejret kunne ikke være bedre. Du har pakket solcreme og nyder bare din vandreferie.

Så kommer du til den her idylliske lejrplads ved søen. Du sætter dig ned, finder vandflasken frem. Måske også lige en bid brød.

Inden du når at suge alle indtryk til dig er den der zuum ziiim zuuummmm lyd der.
Damn you myg.

De er mildest talt røv-irriterende.
Men der er ikke noget der får dem til at flyve væk. De små bæster elsker dig og dit blod.

Det positive at huske på, når du står i situationen er at du ikke vil kunne huske hvor belastende de er om nogle år.

Prøv selv at tænke tilbage på dine myggefyldte ture. Kan du, hånden på hjertet, huske HVOR irriterende de rent faktisk var? Nej vel.

Men når du står på tur med myg svirrende omkring dig, så er der alligevel en række gode råd at hente.

Jeg vil prøve at give de bedste af mine personlige videre her.

Gode råd mod myg, knot og lignende bæster:

Husk vinden er din ven.
Så er det muligt, så hold pauserne steder hvor vinden er. Eller i bjergene, så forsvinder plageånderne et vist sted oppe i højderne. Hav det med i planlægningen.

Myggespray.
Der er en forskel på virkningen. Men også på hvilke myg der holder sig væk fra hvilke produkter. Jeg har rimelig god erfaring med produkter der indeholder DEET. De er ikke lovlige i DK, men kan købes på de fleste udlandsrejser.

Myggenet til hovedet.
Når plagen er allerværst, så kan et myggenet til hovedet redde din aften. Men husk også en bøllehat eller lignende. Altså en hat med skygge hele vejen rundt, så nettet ikke klasker mod huden.

Et stilfuldt eksempel på hvordan det ikke skal gøres.
Uden hat, har myggene fri adgang til store dele af mandens ansigt.
Mums siger de og stikker.

Vær tjekket i tøjet
Myggesæsonen er ofte rigtig varm. Så en langærmet trøje er ikke det du står og ønsker dig. Men ideen med langærmet er nu slet ikke så tosset. Jeg har testet det med nogle meget tynde og hurtigtørende zip-off bukser. Men de skal virkelig være tynde og luftige. Mine er fra Mammut, men der er sikkert andre fabrikater. Personligt synes jeg at varme og Fällräven. Det bliver for varmt. Med zip-off kan du også hurtigt skifte mellem lange bukser og shorts når du kommer over trægrænsen f.eks.

Den langærmede trøje kan faktisk også godt gå i sommersolen. Selv for een som mig der smelter ved temperaturer over 23 grader.
Igen er materialevalget nøglen. Der findes syntetiske trøjer som næsten intet varmer, fylder eller vejer. Nogle producenter markedsfører dem ligefrem som solbeskyttende. Altså fine til varmt vejr, men med lange ærmer.
Jeg købte nogle af dem til forrige år, hvor jeg var i kajakken en måned midt på sommeren.

Nu fik jeg så også testet dem mod myg.
De virker afskrækkende på de små bæster, men modsat bukserne, så kan de altså godt stikke igennem når viljen er størst og de er mest agressive. Hen på aftenen måtte trøjen derfor suppleres med noget kraftigere men så var varmen også på retræte.

Myggelys
Jeg bruger det yderst sjældent.
Enten stinker de, så jeg ikke selv kan holde ud at være i nærheden. Eller også så virker de slet ikke.
Nå ja og så fik jeg som barn en forskrækkelse med sådan et, da en kammerat og jeg havde listet os ned i skoven med sådan et og en stjållet lighter.
Da vi ville slukke det, fik jeg al den flydende stearin ud over benet og blev godt forbrændt. Det skete selvfølgelig midt om sommeren, så jeg også den sommer måtte gå med lange bukser for at holde forbrændingen så kølig som muligt.
Men det var vist et mindre sidespring...

Gå nu væk myg. Jeg vil sove
Sørg for at du har et telt med, som har myggenet. Et klasisk spejdertelt garanterer morgenvækning når myggene står op. Det samme, eller værre endnu med en shelter.
Og i Skotland med deres forbandede knots, så skal der altså ikke være så meget som en maske der er gået. Eller der hvor de to lynlåse mødes. Der kan de gud hjælpe mig også komme igennem. Så et tyggegummi eller et lille stykke stof kan stoppe dem der.

Det er i øvrigt sjovt at overnatte i en større lejr fyldt med knot. Ved sengetid høres først en masse eder og forbandelser. Derefter høres der "klap" "klap klap" fra teltene, mens trætte vandrere klasker ubudne gæster på stribe.

God tur ud i naturen denne sommer.

Mit superlette telt

2010-06-27T13:29:00.000+02:00

Flere har spurgt til en grundig anmeldelse af mit tarptent telt, som har været med på extrem maraton.

Desværre har jeg ikke selv haft teltet ude i regn, hvorfor en anmeldelse må vente lidt.

Min veninde lånte det dog i år og har derfor lidt regnerafring med teltet.

Men jeg har indtil testen kommer op på bloggen, fundet lidt flere billeder i denne youtube video af teltet.

De hurtigste dyr i skoven

2010-06-24T19:23:00.006+02:00

...havde her til aften bevæget sig ud på landevejen.

Ved DM i enkelstart omkring Hobro gav mountainbikerne de øvrige deltagere baghjul.

Om det var bakken først på ruten skal jeg lade være usagt. Jeg har kun tjekket resultaterne på skærmen foran mig.

Men fedt er det i hvert fald at se Annika Langvad komme først hos damerne. Annika havde hele to minutter ned til nummer to, Trine Schmidt.

Jakob Fuglsang, der jo slog sine folder i skoven på mountainbiken inden Riis kaldte på ham, vandt foran Alex Rasmussen.

Jeg ved ikke med dig. Men DM ugen giver lige den sidste kriller inden le Tour løber over skærmen.

Hjælp Aleksandar

2010-06-23T21:39:00.003+02:00

En af blogs jeg selv læser med på, er en dansk triatlet, Aleksandar Sørensen-Markovic.

Da jeg svømmer som en sten, er det ikke fordi jeg går med en lille ironman i maven, at jeg følger bloggen.

Jeg fandt bloggen i sin tid, da sagen omkring EPO brug af den danske triatlet Bjarne Møller rullede. Det viste sig at den gode Aleksandar var blevet sat i en utrolig svær sitiuation og blev en nøgleperson i sagen. Læs her om hvad der fældede Bjarne Møller på Aleksandars blog.

Nå men tilbage til hjælpen.
Aleksandar stiller senere på året til start i Challenge Cophenhagen triatlon.

Da det er første gang løbet afvikles, mangler arrangørerne en naturlig aftager af løbsnummer #1. Hvem der skal race som nummer #1 afgøres ved en lille konkurrence på facebook.

Aleksandar var vaks ved havelågen og opfordrede på hans blog til at vi læsere stemte på en ad de lokale der stillede op. Andreas, Hans eller Aleksandar selv.
Det synes jeg sgu er en fin måde at udnytte sin blog på. Og jeg har selvfølgelig stemt, og dermed også deltaget i konkurrencen om et sæt dæk mm.

Jeg giver hermed opfordringen videre.

Hjælp Aleksandar med at få startnummer #1, ved at smutte forbi denne facebook side. Klik på like og stem i kommentarfeltet.

Smut også forbi Aleksandars blog og se om ikke også han har et guldkorn eller to som du kan bruge. Jeg er da rimelig godt underholdt på bloggen.

Test: X-Socks Kompressionsstrømper

2010-06-22T00:10:00.000+02:00

Bugger - der røg jeg sgu lige af sporet i nogle dage.
Realtiden indhentede mig med deadlines, almindelig travlhed og det her hus der skal renoveres.

Så meget for de fem indlæg om ugen, struktureret træning og MTB-O cup...
Men her kommer så den grejtest, det nu har taget mig lidt for længe at skrive.
Håber den har været ventetiden værd.

Man har et standpunkt til man tager et nyt.

Sådan havde jeg det også med kompressionsstrømper.

Før jeg havde prøvet det syntes jeg vel egentlig bare at det så noller ud, og hvad skulle det dog kunne hjælpe?

Så var jeg på forlænget weekend i London og fandt et par på udsalg i en sportsbutik.
Grebet af den købelyst der kan være på en rejse, købte jeg et par.

Det kan jo nok ikke komme som nogen overraskelse, at jeg elsker at teste grej. Her var en god andledning til at teste de her noller-looking strømper.

De første par løbeture rykkede ikke rigtig noget. Det var almindelige mængdetræninger på omkring de 10-15 kilometer.
Jeg sørgede selvfølgelig for at løbe med lange tights ud over, så ingen kunne se hvad jeg rendte rundt med indenunder.

Da jeg alligevel løb adventure race i korte X-socks, lå det ligefor at stille til start i et løb med de lange X-socks kompressionsvarianter.

Her kom sokkerne til sin ret. Hvor jeg ikke kunne mærke nogen forskel i hverken restitution, fart eller træthed ved almindelig træning, så gav strømperne over længere tid en fornemmelse af mindre træthed i læggen.

Siden er strømperne også pakket, når jeg har skullet yde flere dage i træk.
De var f.eks. med mig på MTB-O camp i Sverige, eller til tre dage med MTB-O på Sjælland.

Det videnskabelige i min erfaring kan være svært at få øje på.

Så jeg vil her til sidst stille min vurdering af strømperne op i en række kategorier jeg kan sige noget om.

Jeg forvandles til en anden Haile Gebrselassie:
3/5 Der er ingen tvivl om at min udholdenhed og træthed i musklerne påvirkes i positiv retning. Måske jeg skal have fem par på for at vinde Berlin Maraton?

Det ser da noller ud!
4/5 Ja er du tosset mand. Men det er da også noller at løbe rundt med cykelhjelm. Eller løbe i bækken, mudret og skovbundet frem for stierne i skoven. Og hey! Jeg kunne have valgt en pink version.

Er de markedets bedste kompressionsstrømper?
3/5 Det ved jeg slet ikke. Har kun testet disse sokker. De holder godt, jeg er tilfreds med virkningen, går ikke videnskabeligt til værks. Vil garanteret teste et andet produkt når lejligheden byder sig.

Bliver de ikke våde og klamme?
1/5 En ren etter kunne det blive til og andre vil måske mene noget andet. Jeg er nu engang så vant til, at ting bliver våde og klamme når jeg dyrker sport, at det simpelthen ikke kan irritere mig det mindste.

X-Socks - Er du sådan lidt X-Man?
5/5 Yepper! Så snart du er ovre noller-stadiet, så er der ingen grænser for hvem du kan være når du ser dig selv i spejlet.
Så på med strømperne og ud over stepperne.

Strømperne kan bl.a. fåes til to par for ca. kr. 285,-

Foto credits: Martin Paldan har taget billedet af vinderen i de pink sokker. Lov mig, at du tjekker hans billeder ud på www.martinpaldan.com

Træt af at læse blogs?

2010-06-16T01:09:00.005+02:00

Det håber jeg da ikke.

Men skal du ud og løbe en tur uden den bærbare, så vil jeg da lige lave lidt reklame for Racegear's podcasts.
Jeg mikser selv tit en træning med en podcast til starten af træningen og noget musik til at slutte af på. Afstemt i forhold til hvor hårdt jeg har tænkt mig at træne.

Jeg havde selv fornøjelsen af at være første igennem Mortens mikrofon.

Nu har han så haft en meget spændende snak med Christian Zagal. Der er ultraløber og har været vidt omkring.
Christian har også et par små fif, hvor jeg i hvert fald fik ny viden.

Du kan abonnere på Racegear podcast via iTunes eller hent den seneste podcast fra racegear her.

Test: Phillips Juicer / Saftpresser

2010-06-15T05:20:00.005+02:00

Jeg lovede en grejtest der kunne få savlen frem i mundvigen.
Nu lover DMI så sol og sommer på vej. En bedre introduktion kan denne test vel næppe få.

For halvandet år siden fik vi hjemme hos os en Philips Saftpresser.

Egentlig vidste vi ikke helt hvordan den fungerede og hvor meget vi ville komme til at bruge den.

Altså om det i det hele taget var noget vi ville komme til at bruge?

Det skal jeg love for at vi kom til.
Fra at starte ud med et par æbler, en appelsin og måske en pære hvis det gik vildt for sig.

Så ryger der nu alt muligt lækkert i maskinen.
Vi blender og mikser spinatblade, ingefær, gulerødder, citron, lime, selleri og en hel del andet godt fra frugt og grønt segmentet.

Det er sundt og smager simpelthen fantastisk.
Jeg synes nogen gange godt, at det kan være noget af en udfordring altid at leve sundt og varieret i kosten. Specielt når nu jeg hurtigt lige kan snuppe endnu en ostemad – som jeg holder så meget af. Fedtholdig selvfølgelig.

Det er med juiceren, som det er med løbeturene. Jeg skal nogen gange lige finde frugten frem fra frugtkurven. Men så er glæden ved et lækkert glas juice også så meget større end at have slukket tørsten i et glas vand. Nøjagtig som at få skoene på og komme ud af døren.

Der følger en DVD med saftpresseren, hvor en speedsnakkende Jason Vale taler og juicer på livet løs ala Chris MacDonald når han taler om sund livsstil.
Det bliver lige lidt for meget, men det fede ved videoen er, at så er du i gang hurtigt med at lave andet end æblesaft og appelsinsaft.

Hurtigt igang med de sjove drikke.
Well. Det er du nu alligevel, da jeg jo har løftet sløret for at juiceren klarer de fleste ting. Appelsinskaller er ikke et hit at få med, kiwi var heller ikke min favorit. Og citrusfrugter som er overfladebehandlet, de skal lige skrælles først.

Phillips laver også en model med en kraftigere motor. Det kan da godt være at den er en ide hvid du planlægger at servicere hele opgangen med frikspresset juice.
Men vi har nu været rigtig godt tilfreds med vores billigere model.
- Stabil i drift.
- Nem at rengøre (hvis du gør det straks)
- Jeg fornemmer at den udnytter frugtens safter godt.

Kort sagt. Vi er meget tilfredse med Phillips Juicer efter at have testet den i lang tid.

Køb Philips Juicer hos WHITEAWAY.com til kr. 695,- klik her

Ellers er det bare at gå i gang med at mikse din egen favorit.
Billederne jeg har taget af den gul/grønne drik, er en blanding af spinat, ananas, ingefær og brokoli og lidt citron. Mums!