mandag den 29. november 2010

Lidt af en juniorfejl... men det var skæppe skønt

Jeg havde jo lovet at jeg mandag aften ville være at finde i gymnastiksalen.

Men nu sidder jeg så i stedet med en kop kaffe i stuen og med computeren på skødet. Jeg har egentlig ikke dårlig samvittighed overfor min indre træningskammerat. For weekenden var et hit. Og så kan jeg heller ikke være i mine sko.


Allerede fredag begyndte det at trække lidt i mig. Der stod sne på programmet og som dreng betød det langrendsski under fødderne.

Siden blev jeg teenager, droppede familieturene i sporet, købte nogle selvlysende Atomic slalomski og tog med vennerne i sneen.


De sidste mange år har jeg helt haft droppet skiturene, men friluftsmennesket i mig hungrer af og til efter naturoplevelserne på langrend.

Således stod jeg op lørdag morgen, gik ned i kælderen og tømte sparegrisen. Jeg prøver at holde solgt brugt grej adskilt fra resten af min økonomi, så det igen kan blive investeret i nyt grej. Jeg har været ved t se på nyt landevejshjulsæt.

Nu skal jeg ikke have nyt hjulsæt til landevejen
Jeg tog telefonen og ringede ind til en håndfuld butikker i Aarhus. Jeg gad ikke forsøge at sidde fast i trafikken, hvis ikke jeg kunne finde en butik, der kunne sælge mig et par ski. Komplet med bindinger og stave.

Det tog en del opringninger. Til sidst kom jeg igennem til en butik jeg ellers sjældent benytter. Men jeg blev glædeligt overrasket denne gang. En flink ekspedient fortalte, at så længe jeg nåede ind i butikken inden kl. 14, så skulle de nok få mig ud på ski samme dag!


Ja tak. Jeg strøg af sted over til bussen, ventede i 40 minutter og kom så ind til Aarhus tids nok til at få et par ski. Butikken var på den anden ende, men alle fik en super service og jeg fik mig et par langrendsski. Et par Madshus lillehammer.

Så et stort tak til Skiing i Aarhus, ikke mindst for at forstå at smede mens jernet er varmt. Ingen sure miner hos de ansatte over en forlænget arbejdsdag, smil på læben og god tid til at vejlede kunderne. Jeg må indrømme at jeg er en smule imponeret over hvordan butikken håndterede også de stressede kunder og det faktum, at deres arbejdsdag lige blev noget længere end forventet.

Så skulle jeg "bare" hjem
Med mig i rygsækken havde jeg min pandelampe, så jeg tog skiene på nakken og gik ud til skoven. Spændte skiene på fødderne og tog en smuk tur hjemover langs vandet, i skoven og over vindblæste marker fra Aarhus til Beder.

Det var virkelig eventyr, her midt i en hvid dansk vinteraften.

Søndag spændte jeg igen skiene på fødderne og tog turen op til den officielle løjpe på golfbanen i Skåde. Rundt på løjpen og en skøn tur hjemover.

Så fik jeg brugt en god række muskler, fik vind i ansigtet og tusind smil på læberne.

Eneste aberdabei var, at jeg lavede den fantastiske juniorfejl ikke at putte sportstape på hælene, når nu jeg skulle ud på ski i helt nye støvler.


Så her sidder jeg og mine hæle ligner en der lige har løbet en uges ørkenløb, hvilket jeg slet ikke kan prale af.

Jeg var bare så dum ikke at tænke over konsekvenserne. Men damn det der ski det er fedt!

torsdag den 25. november 2010

Gode gamle vinterdæk

Jeg bliver tit "beskyldt" for at være lidt af en samler?!?

Du ved, jeg har det til tider lidt svært ved at skille mig af med et slidt stykke tøj, en halvråden planke eller et gammelt dæk som er pillet af mountainbiken.

Jeg vil nu vende den om og sige, at jeg er formidabel til at genbruge det andre kalder skrot.

Så med vinterens komme var det også super nemt at tage de hurtige slickdæk af min hverdagscykel og montere nogle gamle dæk fra lageret af kasserede dæk til træning og konkurrence på mountainbiken.

Således veludstyret var det ingen sag at køre turen Aarhus tur retur i dag på snedækkede veje.

Godt grinende af alle bilisterne der holdt i kø, og jeg mener virkelig kø!, på Oddervej trillede jeg forbi dem en efter en.

Selvfølgelig med en god pandelampe på cykelhjelmen. Så gik det fint med at komme hjemover til et varmt bad.

onsdag den 24. november 2010

DOMS for en gammel krop

Hvis du ved hvad jeg hentyder til i overskriften, så ved du også at i dag og i morgen bare skal overstås for mit vedkommende.

Den "gamle" krop har udfordret sig selv på nye territorier.

Jeg burde jo have gjort det for længe længe siden, men sent er bedre end aldrig.

Jeg var i mandags til cirkeltræning med min orienteringsklub. En time rundt med øvelser, hvor jeg fik trænet muskulaturen i dele af kroppen som jeg normalt aldrig skænker en tanke.

Jeg kan lide at løbe og jeg nyder at cykle. Armene og overkroppen trænes i kajak. Skal jeg sætte procenter på, så er arme og overkrop nedprioriteret. Faktisk ret meget.

Men til cirkeltræning skal jeg love for at vi kommer alt igennem. Bestemt også regioner af kroppen som åbenbart har været ret slatne.

Der er god mening i at træne kroppen i sin helhed, jeg har bare ignoreret det faktum indtil nu.

Allerede i går til orienteringstræning kunne jeg fornemme hvad der var på vej. Kroppens små finter ind og ud mellem træer og buske gav kroppen andledning til at sende de små signaler til hjernen.

Straffen kommer så i dag, hvor der er dømt DOMS i store dele af kroppen. DOMS er forkortelsen af 'Delayed onset muscle soreness' og dækker over muskelømhed så snart musklerne kommer ud af deres hvileposition.

Det er hverken farligt eller unormalt for en dvask muskel. Ikke desto mindre er det en lillebitte smule ømt...

Så i dag nyser jeg helst ikke. Det går lige lukt i mavemuskulaturen.

Men på mandag er jeg igen klar i gymnastiksalen, det gør jo nok godt for noget i det lange løb!

mandag den 22. november 2010

Test: Inov-8 Roclite 295

Jeg er næsten ved at være en fornuftig mand. Nikolaj advarer godt nok mod at jeg er af typen der konsumerer grej i den dyre ende.

Og til en vis grad har han nok også ret, men også kun noget af vejen. I hvert fald så længe jeg ikke har fundet madrassen med pengesedlerne.

Det næsten fornuftige hænger sammen med, at jeg rigtig længe gerne har villet teste en Inov-8 sko. Mærket tiltaler mig i hele deres filosofi og tilgang til løb.

Desuden er langt de fleste af deres sko fede at se på og har fået gode anmeldelser med på vejen.


Således besluttede jeg mig for at supplere mine lettere udtrådte vintersko med stålpigge fra Icebug med en ditto Inov-8 denne vinter. Modellen jeg have i tankerne var Oroc 340. Den er vinterrobust uden at være rockertung. Dette var efterårets indkøb af grej, som jeg kunne forsvare overfor mig selv, pengepungen og behovet.

Jeg var et smut i USA og havde fundet en lokal butik hvor jeg kunne smutte ind og prøve den.

Men ak nej, deres hjemmeside var ikke opdateret og de havde altså ikke skoen.

Nå men jeg kunne da lige prøve en Roclite 295.

Shit den sad godt da jeg fandt den rigtige størrelse. Men Roclite 295 er ikke med tungstenspigge. Inov-8 Roclite 295 er "blot" en almindelig trailrunningsko. En skotype jeg allerede har rigeligt af.

Jeg gik rundt i butikken længe med skoen på. Kender du fornemmelsen af ikke at kunne få skoen af igen. Det var den fornemmelse jeg havde.

Så en halv time senere forlod jeg butikken. Selvfølgelig med et nyt par trailrunningsko i rygsækken!

Selve testen
Jeg har nu haft god mulighed for at bruge skoen i dansk mudret skov. Både på og udenfor stierne.


Skoen er suverænt fed til det meste. På en glat glat bro må jeg trippe over, her kunne pigge være rare at have. Men ellers står jeg hamrende godt fast.

Specielt er jeg imponeret over hvor lidt jeg skrider på et stejl leret skråning. Både når den er dækket af blade eller krydret med glatte rødder. Skoens sål med mange små knopper sætter sig godt fast i underlaget.

Skoen er ikke direkte minimalistisk i forhold til sålen. Roclite 295 har en smule absorbering i mellemsålen. For mig er det er fin sikkerhed for også at kunne tage nogle kilometer i knapt så affjedrende terræn.

Alligevel bevarer jeg en fin kontakt med overfladen.

295-tallet i Roclite 295 henviser til vægten på skoen. Det afhænger igen af din fodstørrelse. Jeg mener at 295 gram henviser til en str. 42.

Det er langt fra Inov-8s letteste sko. Men bestemt en let sko i forhold til så mange andre på markedet.

En hurtig tur på køkkenvægten (prøv ikke dette mens kæresten ser på) afslørede, at mine sko vejer 277 gram stykket. Incl. det mudder der gav problemer på hjemmefronten.

Til sammenligning er vægten på mine trailsko fra the north face 336, mine asics nimbus 338 og mine Salomon XA pro 356!

Sammenfattet er jeg vildt tilfreds med skoen til løbeture på smattede stier og terræn i skoven. Her hen over vores mudrede efterår har jeg faktisk ikke løbet ture i andre af mine sko.


Slidstyrken er stadig lidt svært at sige noget endeligt om. Det kræver nok en del flere måneder. Men ud over flere tykke lag mudder, så er skoen ikke slidt på nogen måde.

Alt i alt får skoen de bedste anbefalinger med på vejen.

Jeg har ikke kunnet finde en dansk forhandler af skoen, så der er nok ingen vej udenom nethandel eller som jeg, finde den på ferien ude i verden.

Annoncelinks:
Køb Roclite 295 fra England klik her

torsdag den 18. november 2010

Oplevelsen af Lupines pandelamper (ikke test)

Mit tirsdagsaftensmøde med en stribe af pandelamper følges her op med en lang række billeder og mine uforbeholdne umiddelbare oplevelse af lamperne på en ca. to kilometers løbetur i en ikke mørk nok skov.

Derfor, som jeg nævnte i går. Ingen anmeldelse, bare oplevelsen skudt fra hoften.

Ejeren af den danske import af Lupine fortæller begejstret om sine produkter.


Det almindelige hovedtøj til Lupine Tesla (700 lumen), Wilma (1100 lumen) og Betty (1850 lumen) er simpelt og du kan placere batteriet på hovedet eller benytte en forlængerledning og have batteriet i en batterivest, i lommen eller i din rygsæk.

Den lygte jeg prøvede med batterivest og forlængerledning, havde en irriterende lang forlængerledning. Det håber jeg bestemt kan gøres kortere.

Systemet sidder upåklageligt og det er nemt at skifte selve lampen over på f.eks. cykelstyret. Til en hjelm skal du have et separat beslag.

Så bestemt også god mtb lygte.



To billeder af det mere sofistikerede hovedtøj.

Det er sikkert dyrere, men på mine få rundture i skoven viste det sig bestemt ikke fra sin venlige side.

Igen er det ikke en test, dertil har jeg slet ikke prøvet det nok. Men med batteriet på hovedet (i nakken) der dansede og hoppede det meget generende.



En fin detalje hos Lupine. På de to dyreste modeller. Wilma 1100 lumen og Betty 1850 lumen, er der mulighed for at skifte dioderne. Ikke fordi de let går i stykker, men fremadrettet kan du udskifte når der kommer ny teknologi. Dagsprisen for et sæt dioder er "sølle" . 900,-kr



Fæstnemekanismen på de dyre modeller. Gummielastikken er lige til at spænde af og sætte på hjembeslaget eller styret af din cykel.

Den mere firkantede dims som selve lygten er skruet fast på og som gummidimsen fæstner på, er i øvrigt nu skiftet un fra plastic til cnc fræset aluminium. Det giver en bedre mulighed for lampens varme i at blive ledt væk.

En fin detalje der vidner om produktudvikling.



Lupine Piko. Den lille ny i samlingen.

Lampen fylder og vejer intet. Den har imponerende 550 lumen. Det er selvfølgelig mindre end de øvrige Lupine, men det er langt rigeligt for de fleste til løb og cykling.

Prisen ligger omkring kr. 2400,-

Ulempen ved den lille fætter er, at skiftet mellem cykel og hovedtøj kræver værktøj og er ikke sådan lige at udføre i en enkel vending.

Men til de fleste løbere tror jeg den vil være et hit. Omend et overkvaliceret hit, hvis det ikke lige er terræn- og orienteringløb du dyrker.

Det er en lygte jeg personligt virkelig godt kunne tænke mig at teste, nu må vi se om jeg får den mulighed på et tidspunkt.


Petzl skal igen lige kort nævnes.

Deres lamper er ikke nær så meget lir, men sammen med LED lenser har agenturet altså en lang række af lygter som appellerer bredt. til almindeligt friluftsliv.

Da Petzl også sælger rigtig mange af deres pandelamper, vil det også være nemt at spørge sig for og få nogle erfaringer fra venner, bloggere og anmeldere.

Håber du fik savlet lidt med over lygterne og jeg håber igen at kunne bringe nogle flere pandelampe tests på bloggen fremover.

onsdag den 17. november 2010

Så få dog lys på

Jeg sidder i dette øjeblik i sofaen med et glas rødvin i hånden og slapper af. Så bær over med tastefejl.

For 24 timer siden sagde jeg tak for en fin aften til Petzl, Lupine og Løberen, der tilsammen havde sammensat en lille introduktion og salgsaften for pandelamper.

Jeg var ikke den eneste blogger til stede, så smut også forbi Nikojals blog og læs om hans aften i stadionskoven.


Petzl medbragte deres Hr. og fru Danmark pandelamper som Takkina, Tikka og Tikka XP. Og så deres Ultra belt.

På den anden side af den lille bod stop Lupine med hele arsenalet af mother-fucking lys til ethvert aktivt formål i natten.


Hvor Petzl er stærke på prisen, hvis du skal have en pandelampe der lyser op i nightcamp, eller til nøds (faktisk går det ok fint) hvis du løber på skovens brede stier. Her kan du da overveje Petzl.

Dermed ikke sagt at der ikke er andre alternativer på markedet. For det er der, men nu skal Petzl så have lidt kredit i dagens blog for at stille op en kold aften i Aarhus.


Lupine, er som sagt en helt anden boldgade. Deres billigste lygte starter ved en pris på 2400,- og slutter over de kr. 6000,-.

Lupine er lygten for dig der har brug for det gode lys til orientering, night ride på mountainbike. Eller som måske dyrker friluftsliv i egne, hvor det er en stor fordel at kunne se hvad der sker et langt stykke frem. Det kunne være vinterfjeld.

Ingen anmeldelse
Der bliver ikke plads til en anmeldelse af de enkelte lygter, dertil var arangementet simpelthen placeret i en for bynær skov. Desuden ville det ikke være seriøst at anmelde et stykke grej til f.eks. 3000,- på baggrund af en løbetur på to kilometer.

Min mening i morgen
Jeg kan dog ikke gemme mig bag gadelygter, to kilometermærker eller ligegyldighed.

Selvfølgelig har jeg en holdning til ikke mindst Lupinelygterne, så hæng på. Jeg skriver om dem i morgen. Og der kommer også en række billeder af fede og ufede detaljer på lamperne.

Nu skal jeg fejre en aftale jeg har indgået i dag i mit firma, som konsulent i Sociale Medier. Skååål!

tirsdag den 16. november 2010

Producerer Sony nu også cykler?

Endnu et indlæg fra søndagens cykel sport messe i Roskilde, hvor mine øjne ikke kunne undgå at se denne frækkert.

Cyklen hedder 8avio og er fra fra italienske Bottecchia.

To af mulighederne for farvevalg er limegrøn og orange. Og det er bare spot on i forhold til nogle af de farver jeg synes er fede.


Designet med et fladt overrør er også super frækt at se på.

Tilbage står så navnet 8avio og skrifttypen, som får mig til omgående at tænke på Sonys laptop vaio.


Skrifttypen er jo fed nok, og ideen med at opkalde en fed cykel, som firmaet tror meget på, efter fornavnet på cykelrytteren Ottavio Bottecchia er også fint nok.


Det ændre dog ikke ved at Sony som brand er noget stærkere i store dele af verden end cykelfabrikanten. Og tanken vil for manges vedkommende lede hen i retning af Sony.

Det er en detalje på en ellers fed cykel. Om detaljen er ubetydelig eller ej vil jeg lade være op til dig selv at bedømme?


Da det ikke lige var oplagt at hoppe i cykelbukserne og fræse en tur rundt om Roskilde på cyklen, har jeg fundet en anmeldelse du kan læse her.







mandag den 15. november 2010

Cykelsportsmessen 2010 Roskilde

Jeg var i weekenden et smut forbi Cykel Sport Messen i Roskilde og snuse lidt til nyheder og gode tilbud.

De sidste, altså de gode tilbud, var der desværre lidt for mange af.

Selv om messen var interessant og jeg hyggede mig i godt selskab, så syntes jeg at der var lige lidt for mange butikker med produkter der snart bliver sidste års modeller. Det var selvfølgelig fint for forbrugeren, men for mig på jagt efter fede detaljer så kunne det godt have været nedtonet en smule.


Men jeg fik dog set meget, snakket med mindst lige så mange mennesker. Ikke mindst om et lille projekt i kommer til at læse MEGET mere om inden alt for længe.

For mig var det første gang jeg så en samlet kollektion af Canyon cykler. Et mærke der ofte får god kritik, men som skal købes på nettet og som kun kan opleves i Randers og på messer.


Nogle af deres designs er nu ret fede. Tjek f.eks. denne to-i-en cykel med en orange og en grøn side. Det er da god lir?




fredag den 12. november 2010

Mine erfaringer med tubeless

Har du kørt mountainbike sammen med andre, så er du sikkert allerede stødt på diskussionen dæk/slange Vs. tubeless. For de der ikke ved hvad tubeless er til mtb, så er forklaringen helt kort et dæk på en fælg uden slange. Altså samme princip som fra biler.



Jeg har fået et spørgsmål, som går på hvad mine erfaringer er med at køre tubeless og om jeg kan sige noget fornuftigt om at køre 'tubeless dæk' eller 'tubeless ready dæk'.

Lyder det hele lidt langhåret, så er her en kort lille lettere forenklet ordbog.

Der er tre typer dæk:
- Almindelige dæk til dæk/slange. Lette
- Tubeless ready dæk. Disse er forberedt til tubeless men kræver latex snask for at holde tæt. Mellemlette
- UST dæk. Dæk der kan smækkes på en UST fælg. Disse holder luft uden snask. Tungeste

Der er tre typer fælge:
- Almindelige til dæk/slange
- Forberedte til tubeless. Disse kræver et specialfælgbånd for at kunne bruges tubeless
- UST fælge. Tungere fælge med kant der passer til UST dæk.



Snask:
Flydende latex til at tætne huller og punkteringer. Jeg sværger til Stans No Tubes'

Og nu til mine erfaringer. Helt konkret spørger Hans-Henrik mig om erfaringerne med Tubeless ready dæk på en tubeless fælg.

Grunden til at vælge et tubeless ready dæk er, at det vejer mindre end et ditto UST dæk og der kunne derfor være en ide i at skifte det tunge dæk ud med en lettere udgave.

Vælger du alt andet end en UST fælg og et UST dæk, så er det min erfaring at du SKAL bruge snask for at tætne samlingen mellem dækkant og fælg.

Personligt er det nu ikke nogen overvejelse værd. Jeg kører altid med snask i. Også når jeg har kørt UST fælg og UST dæk. En punktering er lidt mere besværlig med tubeless, da dækkene kan være sværere at få af, samt at du skal til at skrue ventilen af fælgen for at få plads til din reserveslanges ventil. Den vægtbesparelse synes jeg ikke er værd at ofre sikkerheden ved snask i dækket for.

Et eksempel var Friluftsland MTBO cup sidste år. Her har jeg en punktering på fordækket. Jeg opdager det ved at der står hvidt snask ud ad dækket. Men i sidste ende så lapper latex'en hullet og jeg kan uden reparation køre mit løb til ende. Jeg tabte lidt luft i dækket, men ikke noget der havde nogen betydning. Og så er der sikkert de punkteringer jeg aldrig har opdaget.



Jeg har kørt tubeless i forskellige setups i vel tre år. Ingen punkteringer som har krævet at jeg måtte sætte slange i. 7-9-13...og så videre.

Grunden til at du ikke sætter et almindelig dæk på en tubeless fælg og lukker det til med snask er, at siderne i et almindeligt dæk er for bløde. Risikoen for at dækket gaber mellem kanten og fælgen i et sving, på en rod eller en sten er for stor. Sker det, vil dit dæk naturligvis miste luften!

Tubless ready dækkene ligger midt mellem UST og almindelige i styrke og vægt. Jeg har ikke selv haft noget bøvl med et setup af UST fælg, tubeless ready og snask. Hjemme i værkstedet taber den type setup luften hurtigere. Men det har ikke haft betydning ved løb og træning. Til det skal det siges at jeg ikke har den mest agressive, frygtløse kørsel og vejer ca. 70 kg.

Men hvilket dæk?
Personligt har jeg ladet det være op til temperamentet og følelsen af at stå sikkert fast med lavt dæktryk. Samtidig kører jeg også med forskellige dæk alt efter om det er mtb, mtbo eller adventure race. Jeg er nok ikke lige så stor dæknørd som så mange andre og skifter ikke dæk så tit som nogle af vennerne gør det. Dertil skal det også siges, at jeg synes det kan være noget mere besværligt at skifte et UST setup end at skifte dæk mellem dæk/slange setups.


Så til spørgeren. Føler du dig bedst tilpas på et tubeless ready dæk med snaks på en UST fælg, så har jeg ikke haft bøvl med den kombination, selv om jeg oftest selv har haft et UST dæk med snask på fælgen. I sidste ende vælger jeg efter godt greb og at dækket ruller godt. Frem for den lidt lettere løsning.

Nu blev der ikke plads til mit syn på valg af fælg til tubeless, den må i så have til gode.

Brugerspørgsmål: Ay Up lygter

I perioder får jeg mange mails, kommentarer og facebook- eller twitterbeskeder med spørgsmål relateret til outdoor og sport. Det er fedt, så fortsæt endelig med det.

Nu afsætter jeg så lige fredag aften til at få svaret på et par af dem.


Det første er et svar til Lars, som spørger ind til min erfaring med Ay Up lygterne til mountainbike og løb. Jeg nævnte dem i sidste års indlæg om lyter til løb og mtb. Men en egentlig anmeldelse blev det ikke til, dertil har jeg ikke prøvet dem nok. Og faktisk aldrig til løb.

Men et svar, det skal Lars selvfølgelig have, så jeg trak lidt på netværket.

Svar til Lars
"Hej Lars

Da jeg ikke selv ejer Ay-Up, men kun har testet dem til MTB, hvor en kammerat har dem kunne jeg ikke udtale mig om dem til løb. Har ofte set dem i mtb-miljøet, af og til til AR men aldrig i min o-klub.

Men jeg fandt en kompetent medblogger som ejer dem.

Så jeg sendte spørgsmålet videre til Anni Plauborg fra Team fit4run, som i øvrigt blogger her: http://teamfit4runapj.blogspot.com/

"Hej Bjarke.

Jeg har den fantastiske ay-up. Anne Mette fra mit hold har løbet lidt mere med den end mig og jeg har snakket med hende om erfaringer.

Den vejer jo intet selvom batteriet er fæstnet på hovedet og lyser fantastisk op. Har brugt den både til o-løb og adventure og så med til extrem marathon i Silkeborg. Pladen i panden kan selvfølgelig trykke lidt, men hvis man får den rigtige indstilling er det ikke noget problem.

Når man har sættet med lys til mtb og til panden, kan jeg vælge mellem lampen der spreder lyset mere og den med et længere lys. Klart en fordel til nat o-løb så kan posterne ses på lang afstand.

Du skal selvfølgelig være opmærksom ved brug til løb på vejene da den er kraftig og kan blænde bilisterne. Et positivt problem.

Kan anbefales på det kraftigste, er stærk vanedannende. "

Tak til Anni, og jeg håber Lars fik svar på sit spørgsmål.




onsdag den 10. november 2010

Mørket er ingen undskyldning

Der er noget helt specielt over de første løbeture i en efterårsskov, hvor mørket har sænket sig og skaber helt nye indtryk af den skov jeg har løbet i de sidste mange måneder under solens skær, eller i hvert fald i dagslys.


Netop nu er kaos komplet.
Regnen har gjort selv stierne til et terrænløb og vinden har stjålet bladene fra de før så grønne træer, så du nu ikke længere kan se skovens svenskerhuller (et Roskilde Festival udtryk for tildækkede huller i stien).

For mig giver netop denne årstid nogle helt fantastiske ture. Det var egentlig ikke tilsigtet, men her til aften kom jeg af sted uden ipod. Det gjorde bare alle sanseindtrykkene endnu stærkere.


Jeg kan kun opfordre til at du kommer ud og prøver kræfter med skoven netop nu, hvor natteturene er exceptionelt smukke. Det kræver ikke nødvendigvis en pandelampe til flere tusinde kroner.

Scroll lidt ned i mine indlæg og find links til en række fine pandelamper. Du vil ikke fortryde din investering.

søndag den 7. november 2010

Kløgtigt tænkt Sherlock

Jeg ved nu ikke helt hvad jeg skal sige til denne lille dims i forhold til at skulle medbringe den på næste vandretur.

Men sjovt tænkt er det da. Og den desperate familiefader ved svømmepølen og tre skrigende unger med hver deres kæmpe oppustelige lyseblå flodhest, han ville nu nok godt kunne se det fornuftige i denne lille Storm P fidus.

Men tag et kig og fortæl mig om det er et stykke grej vi skal trygle fritidsagenten om at tage ind i sortimentet?



fredag den 5. november 2010

Så blev det mørkt igen

Jeg sad lige og kiggede, eller stenede, lidt i statistikkerne for jer læsere på bloggen. Jeg har selvfølgelig implementeret google analytics på bloggen. Det giver mig en masse ligegyldig viden om hvilken side i kommer fra og ind på bloggen. En del kommer fra google, og det var også her jeg sad og rodede lidt med tallene.

Jeg blev klar over hvad klokken havde slået. Eller jeg vidste det jo godt, for skal jeg løbe en tur i dagslys, skal jeg jo ud af døren for klokken 16.


Men tilbage til google og statistikkerne. Den seneste måned er mere end to procent af dem der søger på google og finder bjafle.dk blevet ledt herind via to søgeord eller søgesætninger. Det er sætninger hvor lampe eller lys har været en del af søgningen. F.eks. "bedste pandelampe til mtb" eller "lys løbeture".

Hvis du selv har lidt statistik over din side, så vil du vide at det faktisk er ret mange procent del på to ord alene. Men det varmer mit bloggerhjerte, da jeg tidligere efterårsperioder har sat fokus på at skrive om de pandelamper eller andet lys som jeg har testet gennem tiderne.


Men jeg hviler jo ikke på laurbærene, men har heller ikke råd til at købe flere pandelamper i år. Så jeg har tilmeldt mig et lille skovarrangement som løberen i Aarhus stabler på benene her midt i måneden. Så får jeg god mulighed for at teste deres pandelamper i aktion en enkelt aften. Og helt sikkert noget inspiration til nogle flere testindlæg på bloggen.

Indtil da, kan du jo surfe forbi min test fra sidste år over to indlæg:

Pandelamper for fattigrøve

Pandelamper med knald på

annonce: