Jubii og det betyder også længere træningspas på cyklen.
Længere ture på cyklen betyder større væskeindtag. Og nu uden is i dunken.

Men hvad skal der i dunken?
Jeg kører som oftest med et setup bestående af to dunke.
En med rent vand og en med vidundermidlet Nuun.
Men hvor er din energidrik spørger den kløgtige læser.
Min energidrik er ikkeeksisterende. Jeg bryder mig ikke om at være tvnget til at indtage sukker når jeg skal slukke tørsten. Og med energidrik i dunken er jeg tvunget til at indtage sukker.

Nej jeg får mit sukkeroptag gennem gel, og på længere træningspas også gennem energibarer.
Nuun er en lille brusetablet fyldt med de dejligste salte, mineraler og elektrolytter. Læs mere her om formlen bag.
Den helt store fordel ved at drikke vand med Nuun, er at evnen til at optage vand i kroppen forbedres. Dvs. at risikoen for at gå ned via dehydrering mindskes.
Det har specielt stor betydning ved længerevarende aktivitet.
Saltindholdet er endvidere med til at holde kramperne på afstand. Mangler kroppen salt kan det være så som så med den gode form, når kroppen reagerer ved at gå i krampe.

Nuun kommer i flere smagsvarianter. Nogle mere vellykkede end andre. Men ingen af de fire jeg har prøvet har været direkte udrikkelige.
Min personlige er dog Lime.
Men prøv for dig selv. De koster ikke alverden og kan fås mange steder ude på internettet. Desværre ikke i Danmark.







0 kommentarer:
Send en kommentar