torsdag den 31. december 2009

Årets nytårsindlæg

Årets bedste Adventure Race:
SOK Multisport.
Men blev desværre også det eneste, da jeg flækkede menisken i et uskyldigt spil freesbee kort efter.












Årets bedste køb:
Det må være min Ridley Crosscykel. Den har jeg haft megen glæde af. Og jeg nåede sågar også at få min debut i et crossløb år.
Desværre er der for få løb herovre i Jylland der tilbyder en motionsklasse. Så med tanke på en opadgående formkurve. Så ender det nok med en licens i 2010.










Årets nye stykke grej:
Min Patagonia Down vest.
Mums, på de køllige dage.













Årets træningspas:
En tur i efteråret ad landevejen til Silkeborg og derefter en god gang træning med kort på MTB rundt i skovene dernede.
I sig selv ikke noget specielt syn. Men dette var uden sammenligning årets fedeste træning, da den kom i forbindelse med genoptræningen efter min meniskoperation.
Det var optur igen at kunne cykle så langt og så hårdt.




Årets seje Sessel:
Sidste år kørte jeg Aarhus CoastZone Challenge sammen med Sessel.
I år kørte Sessel en flot 15 plads hjem sammen med bl.a. Morten Kusk og Lars Bukkehave i Abu Dhabi Adventure Challenge!
En sådan præstation aftvinger stor respekt og jeg bukker og tager Buff'en af!
Det er sejt gået!








Årets præstation:
Lone Sands cykeltur igennem afrika. Forhindringerne var mange. Som sand, torne, lange lige asfaltveje og en brækket ankel.
Læs om Lones tur her.






Årets farvel:
Kanonkuglen fik en spunk og lukkede for bloggen.
Vi andre blev en finurlig blog fattigere.





Årets medalje:
Uanset hvad. Så er VM guld stort.
Torbjørn Gasbjerg revancherede sig for et middelmådigt EM på hjemmebane og hjemførte GULD til Danmark ved VM i MTB-O i Israel.
Bar røv til Team Danmark og deres tilfældige uddeling af støtte til Danmarks bedste atleter.
Det kræver sin mand eller kvinde og vinde GULD til et VM.
Jeg håber at min respekt for din VM medalje kan opveje den manglende støtte fra det etablerede idrætsdanmark!
Tillykke.





Godt nytår til alle bloggens faste og flygtige læsere!

søndag den 27. december 2009

Nobody is perfect

Således heller ikke denne blogs forfatter eller et tysk firma der normalt producerer kvalitet.

Det betyder at jeg jævnligt får kommentarer med omkring mine indlæg på bloggen. Enten ude i virkeligheden, på facebook eller her i kommentarfeltet på bloggen.

Og bliv endelig ved med det. Det er altid rart at få feedback på noget af det man skriver.

Særligt to indlæg har afstedkommet kommentarer, som jeg ikke kan sidde overhørig


Det første er et meget konkret spørgsål jeg har fået i relation til min test af store pandelamper.
Se indlægget ved at klikke her.

Spørgsmålet gik i sin enkelthed ud på, om en Light and Motion seca 700 er merprisen værd i forhold til Lupine Tesla 4 pandelampen?

Mit svar er ligeså klart. Nej - prisen på Lupine lamperne er rigtig god og fair.

Det lidt længere svar er, at Light and Motion nok er nødt til at justere deres priser, hvis de ikke skal tabe væsentlige markedsandele til Lupine.
Når det så er sagt, så skal Lupine simpelthen have en over nallerne for deres priser på ekstraudstyret.
kr. 350,- for et ekstra hjelmbeslag. Det er simpelt tyveri!

Den næste kommentar giver mig selv nogle lidt røde ører. Og stiller samtidig spørgsmålstegn ved den tyske grundighed.

Jeg anmeldte tidligere på året op til vintersæsonen det ultimative vinterdæk: Schwalbe Stelvio Plus.
Klik her for at læse indlægget fra august.

Eller det vil sige. Jeg anmeldte dækket som Schwalbe Durano Plus, og nævnte i indlægget, hvordan Stelvio havde skiftet navn til Durano.
Forvirret?


Det blev jeg også, da sæsonen gik i gang og den ene af mine træningskammerater efter den anden kunne melde om talrige punkteringer på deres Durano Plus dæk.
Hmm, jeg kører stadig rundt på mine Stelvio Plus uden punkteringer.

I en facebook diskussion, er jeg kommet frem til, at Schwalbe må have ændret på dækkets kvalitet.
Jeg er total blank overfor hvorfor et så stærkt brand som Schwalbe, vælger at forringe kvaliteten af et Spitze-produkt som Stelvio Plus var.

Måske jeg kan bringe svaret på bloggen i 2010???
Indtil da påtager jeg mig de røde ører for at anmelde Stelvio Plus under Durano Plus navnet...

fredag den 25. december 2009

På løbetur i fremmed skov med kort

Det er jul, sneen daler og træningen skal bestemt ikke springes over. I hvert fald ikke her hos mig.
Maden i går var lækker og jeg indtog bestemt hvad der tilkom sidebenene og lidt til.

Så i dag var der ingen nåde og jeg måtte ud og svede i skoven.
Måske er du på besøg hos noget familie, har ikke lige fået cyklen med.
Men løbeskoene kan man altid lige få plads til i tasken.

Er du så heldig, at besøge familie eller venner, som bor tæt på en skov? Så er du måske endnu heldigere, ved at familien bor tæt på et af de naturområder, hvor Skov- og Naturstyrrelsen har udgivet små vandretursfoldere.

På den måde, kan du krydre løbeturen med at samle et kort op i de foldere, som er sat op ved mange af indgangene til skovene.
Bonusoplevelsen kommer i form af oversigt over områdets flotteste steder eller mulighed for at planlægge din løbetur mht. længden.


Denne type kort har dog ikke højdekurver eller en detaljeret tæthedsbeskrivelse.
Men prøv selv at samle en folder op næste gang du kommer i nærheden af et sådant. Jeg synes det giver en god adspredelse til de løbeture i ukendt terræn, hvor man bare sætter den indre "GPS" til.

God ferietræning derude ;-)

onsdag den 23. december 2009

Sjip, sjap... jeg blir inde i dag

Sikke et søle at vade rundt i.

Da knæet stadig driller lidt ved mere end tre løbepas om ugen, så skulle cyklen i gang i dag. Men var bestemt ikke motiveret for at træne ude i sølet på landevejen. Og der var ikke rigtig tid til en tur i skoven på mtb med rengøring til følge.

Så det blev en tur på hometrainer, hvor jeg stjal et træningspas fra vores spinninginstruktør fra OK Pans sædvanlige spinning i SATS.

Musikken stod jeg dog selv for, med the Raveonettes i ørene

Så fik lårbasserne også lov at mærke hvordan julen og den gode mad nærmer sig. Fik i hvert fald forbrændt lidt af maden på forhånd.

tirsdag den 22. december 2009

Bjafle og sneharen

Sneen daler stadig ned over byen.

Jeg skulle en tur ned i byen og hente den sidste julegave. Desuden havde jeg lovet min mor at se efter friske bønner.

Det første var hurtigt klaret og det næste viste sig at blive et uforløst projekt.

Men for at komme frem i dag, havde jeg iklædt mig mine Icebug løbesko med metalpigge i sålen, en rygsæk og almindeligt løbetøj.
Og så gik turen ellers gennem gaderne i Aarhus. Ind og ud mellem det travle julefolk på glat is (og sne).


Det er ikke så tid at jeg oplever at løbe igennem byen. Mine knæ er helst fri for asfalt, og jeg selv har det egentlig også bedst i skoven.
Det var alligevel hyggeligt at få overstået halvdelen af dagens løbetur i byens gader.
Derefter satte jeg alligevel kursen mod stadionskovene ved skumringstid.

Efter at have løbet igennem byens menneskemylder, var der en helt særlig ro i skoven. Og minsandten om ikke jeg rendte ind i selveste sneharen derude ved søen.


Den var noget større end jeg havde forestillet mig, men ganske fredelig, som den stod der og nød synet af ænderne på den noget usikre is på søen.

Hvad mere kan man ønske sig af d. 22 december? Og hey. Det bliver lysere og lysere!

mandag den 21. december 2009

Sne skaber brede smil og alternativ træning

Så kom det hvide pulver fra oven.

Onsdag var jeg helt i ekstase. Jeg skulle bare en tur i skoven på mtb. Det kunne der slet ikke være tvivl om.


Fik samlet en god kammerat op, og så afsted.
Der er altså noget magisk over årets første sne.
Sidste år kan jeg huske, at det var en aftentur med løbesko og pandelampe.

I år gik turen altså ud på sporet i marselisborgskoven. Sneen havde kun lige lagt sig. Nedenunder var der stadig blødt og mudret.
Det var en smuk og dejlig tur. Men hjemme igen i bad blev jeg straks beordret i bad med tøjet på af kæresten. "Stop rør dig ikke og læn dig ikke op ad noget."
Nå ja, lidt mudder har jeg nok slæbt med ind, på trods af alt sneen.

På grejfronten kan jeg, som en sidebemærkning, nævne, at mine Time atac pedaler kom fint igennem sneen. En enkelt gang måtte jeg lige prøve et par gange. Men ellers strøg de fint i.
Mountainbikere med bl.a. spdpedaler, melder om sne der sætter sig godt fast. Mens mine erfaringer siger mig, at Time og Eggbeaters er sagen i sne.

De næste dage bød på en række løbeture i terræn. Det er også smukt og utroligt afstressende at løbe gennem uberørt sne i terrænet.
Det var ikke fordi at cykelturene lød så indbydende. MTB sporet var flere steder glat og bakkerne var næsten umulige at komme op ad, lød det.

At køre på landevejen på tynde racerdæk var bestemt heller ikke tillokkende.
Så uden flere spinningtimer i sigte resten af ugen, så havde hometraineren og den gode musik næsten vundet.


Indtil en kammerat får overtalt mig til at prøve at køre på landevejen med 2 bar i dækket på MTB. Vejene skulle være rimelig farbare syd for Aarhus.

Vi lagde ud med at køre mod Tranbjerg og Solbjerg. Vejene her var bestemt ikke særlig indbydende.
Og frem for at råbe forfra, bagfra, se op osv. Så endte vi med at råbe på isbjerg, sneklumper og de værste af slagsen; iskanter.
Vejene var fyldt med den ene iskant efter den anden. Tempoet var derefter. Langsomt og med tungen lige i munden.
Vi var tæt på at give op. Men pludselig rammer vi kommunegrænsen og vejene bliver fine og rare at køre på.
Vi får givet lidt gas nede omkring Jeksen og Pinds Mølle, inden vi vender snuden hjemad. Denne gang vi Gl. Harlev, SKibby og Brabrandstien. Denne vej er meget bedre ryddet og efter 2 timer og et kvarter står vi glade og tilfredse tilbage i Aarhus.

En god gang AdventureRace-træning med MTB på landevej og med låst forgaffel. Langt federe end at sidde på en larmende hometrainer.

mandag den 14. december 2009

Is i dunken

Så kom årets første is i dunken for mit vedkommende.

Startede ud i strålende solskin sidst på eftermiddagen på en træningstur på landevejen. På bakkerne ude ved Moesgaard og Fulden fik jeg det smukke syn af solnedgangen og da jeg nåede Ajstrup strand var det blevet mørkt.

Hernede var isen ikke kun i dunken. På vejen lå en oversvømmet mark, som nu var den fineste skøjtebane.



Senere fik is på vejen også mit baghjul til at snurre godt og grundigt rundt på en af bakkerne ved Fulden. Jeg havde dog set, at farverne i vejbanen ændrede sig, og var derfor forberedt på at det kunne være glat.
Resten af turen hjem forgik dog med forsigtig kørsel ned ad bakker og rundt i svingene.

Men hvor er det rart med solskin og klart koldt vejr, frem for regn og grå skyer!

Til cyklecross i parken

Som nogen af jer læsere nok allerede ved, så købte jeg sidste år en brugt crosscykel af Lars Ejaas.
Han ville gerne køre på carbon i år, og jeg var godt tilfreds med at få endnu en cykel i stalden.
Jeg købte cyklen, efter at crosssæsonen var ovre, men har brugt den meget til at køre lange ture ind og ud af skoven.

Turen til mols bliver f.eks. noget sjovere når man lige smutter derud gennem stier og skovstykker. Inden længe står man i agri og har bjergene og alle grusstierne foran sig.

Men noget egentlig cross er det altså ikke blevet til, før end i lørdags.
Marianne tog turen til Hammel sammen med mig, deraf alle billederne, som du kan se på mit picasaalbum ved at klikke her.

Da jeg ankommer ser jeg Helle, Allan og Erik fra 1900mtb. Hyggeligt.


De har taget turen herop for at køre løbet på deres mtb.
Allan og Erik skal køre B, mens Helle og jeg stiller op i motion.

Inden start når jeg at trille en enkelt runde og kan se at ruten har mange sving. Er mere kuppert end jeg forventede og at der kommer til at være godt mudret derude. Yeah!

Starten går og jeg kommer godt ud af boksen. Har ikke rigtig nogen ide om hvor godt eller skidt det vil gå. Men allerede på første omgang kan jeg mærke hvordan min fine start bliver vekslet til nogle mere sekundære placeringer.

Teknisk er jeg bestemt ikke noget vidunder i mit første crossløb og benene er heller ikke helt med på de mange accelerationer efter sving og bakker.
Men rundt det kommer jeg da.

Efter fjerde runde fornemmer jeg en masse folk i målområdet, men får ingen besked fra speeker eller andre officials om at løbet er slut. Erik derimod råber bare at jeg skal se at give den gas på sidste omgang.

Så jeg giver den alt hvad den kan trække og kommer da også op til en forankørende, der er gået helt i krampe.
På bakkerne, hvor jeg er af og løbe, kan jeg bestemt også mærke mine ben. Det er en god dag det her!
Jeg kommer i mål, og er af en eller anden grund, ved at hoste mine lunger op de første mange minutter efter målgang.
Bevares, det var da hårdt. Men jeg kan ikke huske nogensinde at have hostet sådan efter et løb før.

Men det var fedt, og bestemt ikke mit sidste crossløb!

Vi bliver hængende og ser A og B køre et godt ræs, mens jeg snakker lidt med nogle af de andre. Der hersker nogen tvivl om hvorvidt vi skulle køre fire eller fem omgange, og om hvornår løbet egentlig var slut.


Det kan dog ikke ødelægge helhedsoplevelsen, af et hyggeligt arrangement i Hammel.
En spændende bane midt i byen og god opbakning.

Nu venter vi så bare på resultatlisten, så vi kan se hvordan det rent faktisk gik, for de glade crossamatører i motionsklassen.

torsdag den 10. december 2009

Ti tip til den gode vintertræning

Vi kan ikke holde det skjult længere.
Vinteren er over os de næste mange måneder.

Hvis du vil komme ud på den anden side af vinteren uden at være sat helt af feltet, så er du simpelthen nødt til at finde en vej gennem mørket.

Jeg kommer her med ti tip der kan hjælpe dig igennem vinterens træning.
Udgangspunktet er dig der, ligesom undertegnede, godt kan lide multisport og gerne kaster dig ud i flere nye tiltag.

1: Sørg for at have noget godt lys. Skal formen holdes ved lige, så kommer du ikke udenom at træne i de mørke timer.
Overvej hvornår og til hvad lyset skal bruges til. Skal du bare kunne løbetræne på mørke stier. Er det nok med en kraftig cykellygte til landevejen. Eller skal du træne orienteringsløb eller MTB?
Du kan finde inspiration her, i en af mine guides til pandelamper.
Eller de billigere pandelamper her.

2: Træn varieret. Det er min erfaring, at vinteren lægger en dæmper på selv den største entusiast. Så planlæg noget forskelligt træning hen over vinteren.
Jeg bygger selv min vinter op over orienteringsløb, almindelige løbeture, landevejscykling, spinning og ture i skoven på enten crosscyklen eller MTB.



3: Sørg for at lave nogle træningsaftaler. Du kan enten træne i en klub eller med dine venner. Ved at have faste aftaler, er det sværere at falde i den store sofasump. Og hvis du gør, så er der afregning ved kasse et næste gang du skal ud og måle dig med vennerne.
Facebook er et oplagt værktøj. Skriv når du cykler en tur og hør om nogle venner vil med. På den måde bekræftiger i også hinanden i, at i rent faktisk får trænet.
Har du en blog, så brug den i samme henseende.

4: Sæt dig nogle mål. Det kan være individuelle mål, så som testture hvor du har en tid at leve op til. Eller det kan være konkurrencer hen over vinteren. Der arrangeres mere eller mindre seriøse træningsløb i både orientering, MTB-O, MTB og Cross hen over vinteren.
Udvælg nogle af disse som faste holdepunkter.

5: Undgå sofaen (eller komfortzonen, som vi har døbt den herhjemme hos os.) når du kommer træt hjem.
Forbered dig på, at de bløde puder kalder på dig. Bare lige et kvarter med Cykelmagasinet, henslængt på sofaen. Men tag dig iagt. Det er en røver og den stjæler din form. Tag i stedet et glas friskpresset juice og et stykke frugt inden du klæder om til træning.
Det er nemmere sagt end gjort, men undgår du komfortzonen, når du kommer ind ad døren. Så er der også meget større chance for at du rent faktisk kommer ud og træne.
Tillad dig så at være kæphøj efterfølgende. Du har fortjent det!

6: Uld! Uld er din bedste ven. Uanset om du løbetræner eller cykler, så vil en mellemtyk uldtrøje gøre underværker. Selv benytter jeg enten en Devold multisport eller Patagonia Merino 3.






7: Klæd dig på efter lag på lag princippet. Det er gammel visdom, men det virker. Hav enten uld inderst eller en helt tynd syntetisk svedtransporterende inderst. Begge dele virker efter hensigten. Til løb har jeg oftest blot uld og så en tynd vindtæt løbejakke på og et par tights (vinter eller semi-vinter). På cyklen er påklædningen en anelse varmere, specielt på landevejen. Det betyder en tykkere yderste skal og gerne en syntetisk trøje inderst. På benene har jeg også tykke vintertights ud over de sædvanlige short.

8: Mindsk kuldeudslippet. Her taler jeg mest om cykelturene. Sørg for at have noget på hovedet, ud over hjelmen selvfølgelig. Selv sværger jeg til en Buff. Har også tit en ekstra som halsklud. Dit håndled bør ikke være blottet. Sammensæt handsker og jakke, så de dækker over hinanden.
Handsker kan der siges meget om. Nogen fryser nemt og skal derfor have tykke tre-finger handsker, mens jeg har det fint med en femfinger, vindtæt udgave. Når først jeg er varm, så går det fint uanset at handsken er våd.
Jeg er nødt til lige at knytte endu en kommentar til min Buff. Danmarks førende cykelsite: feltet.dk, havde for ganske nylig en test af hjelmhuer.
Disse kan helt sikert også være rare at have på hovedet. Og er det mega koldt, så er en vindtæt hjelmhue sikkert varemere end en Buff.

Men skal du ud og købe nyt hovedbeklædning, så genovervej en Buff. Den er også perfekt til løb, kan hurtigt ændres til en pandebånd, hvis det bliver for varmt. Er det også for varmt, så slyng den omkring dit håndled, så generer den dig ikke efter at du har fået varmen.

9: Hold fødderne varme og tørre på cyklen. Her er der mange muligheder. Prøv dig frem med det du nu engang har hjemme i skabet, eller hvor du ikke skal ud og investere en herregård Det er meget individuelt, hvor meget vi fryser om fødderne.
Mine egne erfaringer er disse:
Til MTB klarer jeg mig med sommersko, uldsokker og en tyndt billigt vindtæt overtræk. Alt efter hvor ofte du må af og trække/støtte, så bliver dit overtræk slidt ufatteligt hurtigt. Har prøvet to dyre sager fra Giordana. De fungerer bare ikke mht. holdbarhed, så har jeg formået at køre en hel vinter med et sæt billige fra BBB. Mine seneste fra Grib Grab fik hurtigt slidt gjorden over underneden. Men da resten stadig fungerer, har jeg købt en ny gjord til at sy på.
Har du en evne til altid at få placeret foden i et mudder- eller vandhul, så gå efter en vandtæt sok eller en vandtæt vintersko.

På landevejen har jeg, indtil denne sæson, kørt med et tykt neoprenovertræk, sommersko og uldsokker. Men efter to timer i frostvejr er det virkelig blevet koldt. Så i år har jeg købt mig et par cykelsko med goretex. Indtil videre fungerer det fornuftigt med en uldsok. Bare jeg husker at lave lidt tågymnasitk med mellemrum. Når frosten virkelig sætter ind, skal de nok støttes op ad et neopren overtræk.

Endnu ikke testet: Vi afgiver også frygtelig meget varme ved anklerne, så jeg skal lige have transmogriffet et par uldsokker om til nogle rare ankelvarmere og se om det hjælper på tæernes evne til at holde varmen. Der kommer selvfølgelig en udmelding omkring det eksperiment her på bloggen til den tid.

10: Musik. Sørg for at have musik med ud i kulden og mørket. På lange seje træk på cyklen, hvor vinden blæser ind fra vest, Grenåvej er blottet for charme og Mols Bjerge ligner et månelandskab. På sådanne dage kom jeg aldrig op på beatet hvis ikke det var for mine gode venner i D-A-D, Muse, Psyched Up Janis eller Pearl Jam.

mandag den 7. december 2009

På den lade side?

Det er bestemt ikke fordi der ikke er sket noget siden jeg sidst var herinde på bloggen.

Som kommunikatør ved jeg også godt, at bloggen har sin berettigelse, netop ved hyppige indlæg af længere karakter.
Så jeg kan intet andet end tildele mig selv et ordentlig rap over nallerne og så ellers se at komme tilbage til tasteturet.

Der er nok at tage fat på.
Mørket har sænket sig over træningerne, pandelampen har fast plads på toppen og mudderet synes dybere end nogenside i år.


Derfor er der også langt mellem turene på min mountainbike. Jeg tager hellere crosscyklen i skoven. Så kan jeg køre maks-pedal på stierne og tage singletrack og mudderet hvis humøret er til det.

Derudover bliver det til mange ture på landevejen på vinterraceren.
Sidste år mistede jeg min gamle racer og købte derfor en ny indefor rammerne til en vinterracer. Maks. 3500,- Alt andet er unødig lir.

Denne er en gammel alu peugeot Team Line. Datidens topmodel. Udstyret med noget gammelt campagnolo 8-speed.
Som sådan kører den faktisk glimrende. Men jeg har ikke helt fundet den rette indstilling. Dens toptube er lige et nummer for stort til mig, men nu prøver jeg mig frem og ser om ikke det går. Ellers må jeg se om jeg kan finde et alternativ.

Desuden kalder den ugentlige spinningtime. Igen i år har min orienteringsklub købt sig ind på et hold onsdag aften. Det er god træning, høj puls og hamrende elendig musik! Intet nyt under solen der.

Derudover er der den årlige vintercup internt i OK Pan. Det er korte, men teknisk svære orienteringsbaner hen over hele vinteren. Super godt og dejligt hyggeligt.

Jeg har skåret ned på antal løbetimer hen over en træningsuge, efter lidt småproblemer med knæet efter en uge med tre gange løb, ca. 11 km hver gang.

Så med øget fokus på cyklen og op to løbepas, fik jeg i denne uge presset pilen op på 9 timer.

Det er godkendt for første uge i december, min form, regn, mørke og nisser taget i betragtning.

I næste uge tror jeg at jeg prøver noget helt nyt og, for mig uprøvet. Men meget mere om det senere.

Og med senere mener jeg ikke om halvanden måned. Det lover jeg altså ;-)