fredag den 26. juni 2009

Hovedtelefoner der sukker efter at komme ud

Nu skal det hele heller ikke gå op i skader og genoptræning.

Så her kommer en frisk grejtest.

Jeg har længe haft stor glæde af musik i øret når jeg træner.
Der er ikke noget fedefre end et godt stykke musik til at sparke intervaltræningerne helt op i det blodrøde felt.

Eller blot en lang eftermiddag på landevejen. Min favorit afspiller til træning er min lile ipod shuffle med en clips. Lige til at sætte fast i bukser eller trøje.
Men lyden i Apples hovedtelefoner er mildest talt elendig. Så der var brug for noget bedre lyd.

Mit valg faldt i vinters på et sæt Sennheiser MX 85 sport.

Modellen er sved og vandafvisende og kan sættes på plads i øret ved hjælp af de små gummidupper over selve højtalerne.
Systemet virker egentlig meget godt, få gange har jeg følt at de klemte. Men oftest tænker jeg ikke over det eksra objekt i øret.
Med et par traditionelle hovedtelefoner, røg de ofte ud af øret under sport. Det problem har jeg næsten ikke længere.

Derimod får jeg et par hovedtelefoner der sidder tæt til øret og dermed holder det en stor del af den støj der er fra vind og omgivelserne ude.
Men ikke mere end at jeg kan høre de forbipasserende biler hvis jeg ønsker det.

Sennheiser skal have ros for at udtænke et alternativ til bøjle hovedtelefonerne, som ikke fungerer med cykelhjelm på.
Lyden er jeg også tilfreds med, omend ikke helt oppe og ringe.

Siden jeg købte mine, er der også kommet en model med propper du stopper helt ind i øret. Jeg forestiller mig at de må lyde endnu bedre og lukke endnu mere støj ude.
Prisen på den model er så også på over kr. 500,-, mens MX 85 Sport kan fåes for lige godt kr. 300,-

Skal der falde en dom over sættet, så må det blive overvejende positivt.
+ Kan bruges både til løb og cykling
+ Vand og svedafvisende
+ Bedre lyd end i de medfølgende fra Apple

- Kan ikke lukke al omkringværende støj ude
- Falder af og til stadig ud under træningen
- Pas godt på de små gummidupper. Mister du den der passer til dit øre, så hedder det et nyt par...

Sennheiser MX 85 sport II
Set hos Løberen til kr. 325,-

onsdag den 24. juni 2009

Meniskskade: Genoptræningen uge 4

Efter min forrygende uge 3, så havde jeg store forventninger til uge 4.

Flere gange har jeg tænkt, at nu kunne jeg nok komme ud og træne på landevejen og væk fra en lummer tjans indendøre på hometrainer.

Og i denne uge skulle det så være. Men mere om det senere.

I sidste uge satte jeg min genoptræning i system efter tre punkter:

1) Sport og bevægelse
2) Styrketræning
3) Balancetræning for at stabilicere mit knæ

Disse tre punkter var igen i fokus i uge 4.

Punkt 2:
Styrketræningen foregik hver anden dag efter samme foreskrift som i uge 3.
Englehop uden hop og på strækte tæer!
Jeg gennemførte det antal øvelser som jeg nu syntes at knæet kunne holde til.
En gang hver anden dag.

Punkt 3:
Balancetræningen fortsatte sin fremgang på vippebrættet. Efter nogle dage eller måske nærmere fire dage. Så lykkeds det mig at stå i ti minutter selvstændigt samtidig med at jeg kunne lave de øvelser som jeg linkede til i uge 3.

Skide godt Egon - og hvad så?
Næste skridt var, at jeg nu minimum skulle stå der i ti minutter, men gerne mere hvis jeg syntes det var overkommeligt.
Ud fra et trænisngsynspunkt var det helt fint. Men igen en kedelig beskæftigelse.

Løsningen er blevet, at jeg ser et eller andet spændende program på min pc. Enten på nettet eller dvd.
Så går tiden og der kan nemt gå en halv time med at stå på vippebræt.

Øvelserne er også blevet udvidet til at indebære knæbøjninger.
Igen er parolen: Langsomt men sikkert. Ned i knæ og op igen, mens jeg søger at holde brættet helt i ro.

Punkt 1:
Yes. Det er det der er det sjove.
Jeg går stadig ture på ca. 4 kilometer og træner på cykel hver anden dag.
Men i denne uge tog jeg et valg. Jeg ville ud i solen.
Så jeg tog raceren og kørte godt 16km ned til Beder og besøge Lydik fra mit Adnventure Race Team. Vi fik os en lille snak i solen og jeg trillede hjem over.
Det blev til 34km.
Jeg pressede mig ikke maks, men kørte dog godt til på bakkerne.
Dog foregik al cykling siddende i sadlen. De vrid som knæet får ved at stå op i sadlen er ikke fordelagtige. Så den del er stadig strengt forbudt!

Onsdag kaldte landevejen igen. En anden af mine kammerater spurgte om jeg skulle med ud. Og da han er ny indenfor cyklingen, tog jeg ham med en tur syd for Aarhus og viste ham nogle gode ruter. Han havde sgu gode ben og jeg kunne ikke rigtigmærke noget til skaden efter 28km. Så jeg foreslog en lidt længere tur end først planlagt.

Og så tog fanden ved mig. På vej op ad en bakke ville jeg presse os begge maks. Men jeg fornemmede at Rasmus bed sig fast i røven på mig. Så jeg tabte totalt hovedet og rejste mig op i sadlen, strammede kæden og fyrede en bakkespurt af.
Rasmus havde kunet sætte mig på de lange lige stræk, men nu røg han af med et brag og stod plantet som et andet træ i Hartzen!

Der gik ikke mange kilometer før end jeg kunne mærke en ømhed i mit knæ. Og efterhånden som vi nærmede os Aarhus blev det bare mere og mere ømt.
For satan da osse!!!
En skide lille bakke udenfor Mårslet og jeg kan ikke lade være med at finde vinderinstinket frem og skider højt og helligt på min skade.

Det var sidste dag i uge 4 og her sad jeg om eftermiddagen med de største smerter i flere uger. Humpende kunne jeg konstatere at det vist ikke var verdens klogeste træningstur...

Dumt dumt dumt!!!

Tag: Menisk09

onsdag den 17. juni 2009

Meniskskade: Genoptræningen uge 3

I denne uge fjerner jeg fokus fra de udleverede øvelser fra hospitalet.

I stedet finder jeg frem til en række øvelser som matcher mit niveau. Det er min kæreste Marianne, der er uddannet fysioterapeut, der står for tilrettelæggelsen.

Jeg skal så sørge for at vende tilbage med feedback på hvordan niveauet passer mig.

Fokus bliver lagt tre steder:
1) Sport og bevægelse
2) Styrketræning
3) Balancetræning for at stabilicere mit knæ

Punkt 1:
Jeg begynder at gå længere ture. Det vil sige ture på op mod fire kilometer. Det går egentlig fint. Men hvis jeg tager indkøb på vejen hjem, så kan jeg godt mærke, at så snart der kommer vægt i rygsækken, så kommer der en mindre ømhed frem på indersiden af knæet.
Ømheden forsvinder hurtigt igen, men er et tegn på at jeg rammer grænsen.

Desuden veksler jeg mellem styrketræning (punkt 2) og træning på min hometrainer.

Det er for fedt igen at kunne få lov at svede lidt for sagen. Jeg startede ud med små 30 minutter og arbejder stille og roligt lidt flere minutter på de afsluttende intervaller.

Punkt 2:
Jeg får en øvelse som foregår således:
Jeg går så langt ned i knæ som jeg kan uden smerte. Langsomt (og langsomt er pointen med øvelsen) flytter jeg vægten ud så jeg står på tæer, stadig med bøjede knæ.
Jeg bliver på tæerne og rejser mig nu op. Stille og roligt.
Når jeg ender med at stå helt strækt på tæer, så laver jeg øvelsen bagvendt. Altså bliver på tæer og langsomt bukker mig ned i knæ.

Derefter gentager jeg øvelsen.
Den er hårdere end den måske lige lyder. Marianne foreslog da også at jeg lavede øvelsen ca. 30 gange. Men efter 15 gentaleser kunne jeg mærke på kroppen at jeg skulle slutte.

Og sådan er det med genoptræning. Tage det hele langsomt og lyt til kroppen frem for at have sat dig et mål forud for træningen.

På den måde er genoptræning efter en sportsskade sindsygt svær.

Jeg er vant til at sætte mig et mål og gå efter at genemføre det.
F.eks. x intervaller. Og så gennemfører jeg x intervaller og måske lige et enkelt til inden jeg vælter af cyklen på toppen af bakken.

Glem den form for træning - gem den væk til du er på toppen!
"Det er ikke et godt råd. Det er en ordre!!!" sagde jeg til mig selv og brød den selvsamme regel. Men det kan du læse mere om i genoptræning for uge 4 *Doh*

Punkt 3:
Øvelsen med at stå på et ben blev hurtigt alt for nem, selv med bevægelse på det raske ben der var hævet over jorden.
Næste skridt var så at stå på et ben (det skadede) på en mere ujævn flade, som en pude eller et tæppe.

Også det var rimelig nemt, så jeg fandt mit vippebræt frem.
En investering jeg havde lavet for flere år siden, men aldrig rigtig brugt. Og det kunne mærkes ;-)
Så de første dage forgik ved siden af en væg som jeg kunne støtte mig til.

Efterhånden kunne jeg dog give slip på væggen og begynde at lave øvelser på vippebrættet.
Klik her, så kan du se de grundøvelser som jeg startede ud med.

Vippebrættet skal bruges minimum 10 minutter hver dag, også selv om det er lidt kedeligt.
Jeg skal hilse og sige, at man hurtigt bliver bedre og bedre til det skidt.

Jeg vil sige, at uge tre i min genoptræning blev en uge præget af fremgang og knapt så inerverende som de forrige.
Jeg savner stadig at komme ud i naturen. Dog fik jeg sneget mig på vandet og ro noget kajak. Men det har ligesom ikke den store relavans for genoptræningen som sådan. Men er en måde hvorpå jeg alligevel kan komme ud og mærke noget vind i håret og få brugt kroppen. Dog på en lidt anden måde.

Tag: menisk09

Test: Patagonia Rock Guide Pants

I min bog, må udstyr meget gerne have mere end et enkelt snævert anvendelsesområde.
Nogen gange bliver udstyret selvfølgelig specialiceret. Men ofte får du mere glæde at produktet hvis det kan bruges til mere end et formål.

Hurra for softshell buksen siger jeg bare.

Dermed siger jeg også farvel til den ellers så traditionsrige G1000 buks fra de svenske slidere fra Fjällräven.
Men sådan må man altså bare skilles på bedste vis engang imellem.

Softshelle dækker over en hel del. Bukserne fåes fra tynde bukser uden for og til kraftige bukser med forstærkninger og varmt for.
Mestrene indenfor softshell bukser er, i mine øjne, amerikanske Patagonia. Jeg har efterhånden testet fire af deres modeller og er mildest talt begejstret.

Her op til sommerferien vil jeg derfor gerne slå et stort slag for en af deres modeller.
Det er modellen Patagonia Rock Guide Pant, som er en tynd model, som sagtens kan være dit eneste par bukser ud over et par shorts, på en tur i det norske fjeld, på klatring til kullen eller hvor du nu er på vej hen.

Bukserne er slidstærke, en anelse strækbare og lettere vandafvisende.
Det giver en høj komfort i de fleste sitiuationer, og køber du dem store nok til at have et par lange uldunderbukser indenunder, så kan de også roligt bruges på ski til vinter.

...og nu mine damer og herrer. Prisen!

Sølle 700 kroner koster dette par herlige benklæder.

Meget grej er efterhånden ustyrligt dyrt. Men den her buks har sgu en super fair pris.

Som opfølgning kan jeg sige, at der kan være en ide i at handle i England.
Hos Itchy Feet (en mega cool butik jeg også har besøgt i London) har de buksen i Kakhi til £59.98. Tjek selv butikken ud ved at klikke her.

lørdag den 13. juni 2009

Sportsskader

Mens jeg alligevel bare sidder her med et knæ i genoptræning og tænker over hvor fedt det kunne have været at løbe eXtrem maraton, køre Nordic24 eller tage til Borholm og køre Adventure Race.

Så vil jeg benytte lejligheden til at lave en ny sektion her på siden. En sektion som alene handler om de mere eller almindelige sportsskader jeg render ind i.

Jeg kan jo se at rigtig mange finder min blog via google søgninger på feks. løberknæ, som jeg har haft mine problemer med gennem årene.

Nu hvor jeg så er blevet opereret for en meniskskade, må det være på høje tid at sætte denne vidensdeling lidt i system.
Jeg nyder godt af min kæreste, Marianne Tjur's, viden om emnet gennem hendes profesion som fysioterapeut. De oplevelser, tips og råd, som jeg vil komme med omkringsportsskader, dem skylder jeg hende en stor tak.

Der er gået nogle dage siden jeg sidst opdaterede bloggen.
Men tiden er gået med at bygge denne sektion op på bloggen.
Jeg er stadig ikke helt up to date. Men her kommer den altså, og så skal de første uger af genoptræningen nok snart blive beskrevet.

Du kan klikke på logoet ude til højre, for at se indlæg på bloggen som omhandler sportsskader.

God læselyst. Kommentarer og dine erfaringer er altid velkomne under mine blog indlæg.

Disclaimer: Husk nu, at dette blot er mine erfaringer med min krop. Lyt til din egen krop og søg proffesionel hjælp fra læger og fysioterapeuter mm hvis du føler der er behov for det.

onsdag den 10. juni 2009

Meniskskade: Genoptræningen i uge 2

Nu skulle der snart til at ske noget. Jeg var ved at blive godt rastløs over bare at sidde på min flade, og så nogle gange om dagen lave øvelser.
Jeg skulle videre og det kunne kun gå for langsomt.

Jeg kunne nu foretage øvelserne 1-4 uden nogen form for gener og jeg var oppe og gå normalt. Kun på trapperne haltede jeg stadig en smule.
Derfor kune jeg nu vinke farvel til disse øvelser og give mig i kast med øvelserne 5 og seks.Øvelserne er udleveret af Idrætsklinikken - Silkeborg Hospital, som jeg ikke kan takke nok for god og professionel behandling!

Øvelse 5: Jeg troede jo at den ville være hård og svær at holde balancen på. I parpirerne stod der jo efter 1-2 uger og at den kunne holdes i et minut efter noget tid.
I mit første forsøg på denne står jeg så på et ben og flagrer i et minut, hvorefter jeg ikke kan mærke noget til skaden og må kalde på min kæreste som er fysioterapeut.
"Marianne!!! Jeg har stået her et minut nu. Skal jeg blive ved eller stoppe?!?"

Resultatet er at vi udvider øvelsen til ikke blot at stå på et ben. Men også flytte det andet ben fra side til side. Stadig holdt over jorden.
Dermed tvinger jeg det skadede knæ, som skal genoptrænes, til at arbejde yderligere med balancen.

Øvelse 6: Her viser det sig også at være lidt for nemt.
Øvelserne er selvfølgelig udleveret til den gennemsnitslige patient. Og i og med at jeg for det første er rimelig veltrænet og yderligere er kommet hurtigt igennem operationen. Så er mine muskler selvfølgelig udviklet til over gennesnittet af en knæpatient.

Resultatet af øvelse 6 er derfor, at jeg udfører denne med armene lagt overkors, frem for ned langs siden.
Det giver en øget vægtbelastning og dermed er det hårdere for knæet og mere tilpasset mit niveau.

Og så til ugens højdepunkt.
Træning.
Jeg mener rigtig træning, sådan med sved på kroppen og watt i benene.

Ud i det fri var stadig banlyst. Knæet var stadig meget ømt ved en række belastninger og jeg turde simpelthen ikke stå flere kilometer hjemmefra med et hævet knæ.
Istedet havde jeg lånt en hometrainer af Henrik Kirk fra 1900mtb, her koblede jeg en af mine cykler op på. Jeg kunne på den måde træne cykling uden at være nervøs for mit knæ. Fik jeg symptomer på overbelastning, så kunne jeg bare hoppe af cyklen med det samme.

For ikke at vride unødigt i knæet, satte jeg kun klikpedal i det raske ben, mens jeg satte en almindelig platformspedal på det skadede ben.
Udstyret med en god gang rock i ørerne kunne jeg for første gang i lang tid få sved på panden.
Fedt, fedt, fedt!

Træningen på hometraineren var ganske overkommelig og resulterede i, at jeg kører nogle hårde intervaller.
Først 10 min opvarmning, så 5 minutters stigning og derefter intervaller af 1-2 min.
Fuld skrue og en puls der lidt for hurtigt kommer i det røde felt. Men sådan må det være efter så lang tid bænket til en stol. ;-)

Tag: menisk09

onsdag den 3. juni 2009

Meniskskade: Genoptræningen den første uge

Nu kigger jeg så tilbage på den første uge af genoptræningen efter operationen for min meniskskade.

Jeg havde fået indprintet, at mine øvelser ville være super vigtige selv om de umiddelbart virkede en smule lette og tilforladelige.

Undlader du at gennemføre øvelserne risikerer du at stå med et knæ der ikke vil lade sig strække fuldt ud eller bøje helt.
Og det er jo ikke så fedt i længden.

Her er et scan af de første øvelser i min genoptræning.
Du kan klikke på billedet for at få det vist i stor format.
Øvelserne er udleveret af Idrætsklinikken - Silkeborg Hospital, som jeg ikke kan takke nok for god og professionel behandling!

De første dage sad jeg bare med benet oppe og i fuldstændig ro.
Havde parkeret min røv hos min mor, som serverede mad for mig, mens jeg sad og fiksede hendes computer som tak for opvartningen.
En sådan service bliver man hurtig afhængig af, men efter tre dage, begyndte jeg at humpe mere rundt på krykker og så måtte jeg selv til at hjælpe til.

Men tilbage til øvelserne.
Den første uge gik med slavisk at udføre øvelserne 1-4 i programmet.
Det strammede lidt omkring knæet ved øvelserne 3-4 i starten, men langsomt men sikkert gled knæet uden problemer.
Øvelse 2 kunne godt fremkalde mindre smerte, men fik så at vide af fyssen herhjemme, at jeg ikke behøvede at presse hårdt. Det primære formål med netop den øvelse, er at fange den muskel der sidder på indersiden af låret. (Enhver cykelrytter vil kunne genkende den som markant i forhold til ikke cykelryttere.)

Første uge sluttede med at jeg nu kunne humpe godt rundt på benet og udføre øvelserne uden de store gener.
Og jeg så frem til at kunne udbygge med øvelserne 5-6.
Yes, her skulle det bare gå fremad mod mere og hårdere (gen)optræning!

Tag: Menisk09